Gerhard von Kemptz - Bornholms sidste tyske kommandant PDF Udskriv Email
Fredag, 7. maj 2021 10:08

Gerhard von Kamptz – Bornholms sidste tyske kommandant af Jens Andersen

Gerhard von Kamptz
- Bornholms sidste tyske kommandant
238 sider
Turbine

På en vis måde kan man jo sige, at krigen i Danmark først ophørte for i år 75 år siden. Bornholms tyske kommandant fulgte sine ordrer og måtte kun overgive sig til en repræsentant for de allierede i Vesten. Dog sendte de allierede aldrig en repræsentant til Bornholm. Det blev en trist skæbne for det, vi idag kalder Solskinsøen.

Hvordan det kunne gå så vidt, og hvem denne tyske kommandant egentlig var, hvad han stod for, hvad han kom af, og hvilke storpolitiske og militære spil han blev en del af, får vi alt om at vide i bogen her.
Den er uhyre spændende skrevet,  fyldt med billeder og illustrationer.
Det ser ud til, at forfatteren for alvor har været på overarbejde.

Udover at give os et meget fint billede af, hvem Gerhard von Kampz var som menneske og militærperson, hvis ellers det kan skilles ad, så har han forsynet bogen med billeder af Hitler og Mussolini sammen, skitser af luftangreb, franske feltkanoner fra 1897, af den sønderbombede Kapelvej i Rønne, sovjetiske mortortorpedobåde i Rønnes Havn, oversigtskort over tyske operationer til søs og meget, meget mere. Herudover har Jens Andersen fremskaffet basale oplysninger om kommandantens fødehjem, han har skaffet hjælp til oversættelser af russiske dokumenter, og han har i det hele taget været mange år undervejs med at skaffe kontakter til at hjælpe sig med værket og give et fint og detaljeret billede -; ikke bare af kommandanten. Men af hele situationen i mellemkrigsårene, og hvordan tingene spidsede til op til invasionen af Polen.

Forfatteren har lavet et fint og hæderligt arbejde, der tydeligt illustreres ved, at han ærligt beskriver sine forbehold i nogle af billedteksterne såsom "billederne må rimeligvis været taget i juli eller august" og lignende i bogens tekster.

Jens Andersen gør meget ud af at forsøge at få læseren til at forstå, at den tyske kommandant havde meget lidt albuerum til sine handlinger, og at han var en del af et hierarkisk system med diverse kommandoveje og procedurer.

Forfatterens mål, skriver han, har været at afdække Gerhard von Kemtz´s personlighedstræk og i detaljer at kortlægge hans liv. For på den måde at give et nuanceret billede af, hvordan kommandantens situation var, og hvorfor han endte med at gøre, som han gjorde. 

Senest opdateret: Fredag, 7. maj 2021 10:56
 
Heksene PDF Udskriv Email
Torsdag, 6. maj 2021 10:56

Heksene og den perfekte hofmand af Torben Bramming
Torben Bramming
Heksene
350 sider
Kristeligt Dagblads Forlag

 

Ingen glæde uden sorg. Intet liv uden død. Ingen forside uden bagside. Ingen tilvækst uden udrensninger.
Og ingen rettroende uden bestialske hekseprocesser.
Det sidste synes i høj grad at have været tilfældet i tiden med de store hekseprocesser i Danmark. Hvoraf nogle af de mest grusomme trolddomsprocesser foregik i Ribe i et lille århundrede i 15-1600-tallet.
Det er der kommet en bog ud af, og det er ikke kedelig læsning.
Den handler naturligvis om, hvad der foregik i den sønderjyske by på det tidspunkt. Men samtidig giver den et meget flot billede af, hvordan kongen, adelen og samfundet i det hele taget var indrettet dengang.
Og den giver et fantastisk billede af, hvilken person Albert Skeel var, denne gudsfrygtige, atletiske lensmand, der var præst i Ribe og kongens mand til fingerspidserne, enormt højt samfundsprofileret og dermed havde alle mulige bemyndigelser til at foretage de hekseprocesser, han nu mente, der skulle til.
Samtidig var han højt begavet, yderst belæst og kunne naturligt nok begå sig på de bonede gulve.
Derfor vækker det i visse kredse fortsat undren, at det lige præcis var ham, der stod i spidsen for de store udrensninger. En mand der både var admiral, medlem af Rigsraadet og var uddannet ved udenlandske universiteter.
I korte træk blev det afgørende for Albert Skeel, at han følger sin konge til England, hvor de sammen med den engelske konge ser Macbeth, hvor der optræder hekse. Kongen, James den 1, var selv meget stor fortaler for, at der fandtes hekse, og det synspunkt så at sige arvede Albert Skeel. Og ligeledes hans konge, som var selveste Christian den 4.
Og herfra gik det slag i slag med de mest grusomme fængslinger, tortureringer og bålbrændinger af såkaldte hekse.
Torben Bramming forsøger at redegøre for baggrunden for hekseforfølgelserne og -afbrændingerne. Det kan man være enig eller uenig i, og hvis man er velbevandret i historien, finder man da også afgjort andre forudsætninger, der kan være nok så sande.
Alt i alt må vi dog sige, at Torben Bramming har skabt et nydeligt værk om Albert Skeel, der nærmest havde rejst verden rundt fra Italien til Polarcirklen, og som med alle midler forsøger at nedkæmpe hekseriet, der ifølge forfatteren udbredtes af missionerende enkeltpersoner som den engelske dronnings hofmagiker eller Tycho Brahe.
Idag ser vi heksebrændingerne som mørke kapitler i vores historie. Dog for at kende historien til bunds, er det vigtigt at forholde sig til litteraturen omkring dem. Og her er Torben Brammings nye bog altså et godt bud.
Også fordi den sætter fokus på - måske for første gang i historien -, at hekseafbrændingerne ophørte, da samfundet bevægede sig i retning mod selvansvarlighed, og at man, populært sagt, måtte feje for egen dør, fremfor at skyde skylden for egen ulykke på andre.

Senest opdateret: Torsdag, 6. maj 2021 12:46
 
Biavleren fra Aleppo PDF Udskriv Email
Torsdag, 6. maj 2021 00:00

Biavleren fra Aleppo af Christy Lefteri
Christy Lefteri
Biavleren fra Aleppo
298 sider
Jentas

Bogen er en beskrivelse af krigens gru i Syrien, om det enkle og lykkelige liv, der er blevet levet i et land så smukt, storslået og mytologisk. Og hvordan en families lykke bliver revet fuldstændigt itu, da krigen kommer.

Nuri er biavler, og hans kone er kunstner. Nuri ved med sig selv, at nu må de ud af landet. Flugten bliver ikke let, idet konen, Alfra, der tidligere solgte fantastiske og farvestrålende værker på Aleppos marked, har mistet synet, og Nuri må nu se for dem begge på den farefulde færd gennemTyrkiet og Grækenland på vej mod en usikker fremtid i Storbritanien. 

Hvor han så til gengæld ved, at hans fætter, Mustafa, venter på dem, idet han har startet en bigård i Yorkshire, hvor han lærer andre flygtninge at holde bier.

Den farlige rejse gennem lande og over have byder naturligvis på udfordringer i sig selv, men de psykiske udfordringer med folks fordømmelse og had, der kommer oveni, står tilbage hos læseren som noget afskyeligt og forfærdeligt. Forfatteren beskriver den del levende, ligesom hun får det med, som vi alle enten kender, har hørt om eller fortrængt om flygtninges vilkår i f.eks. flygtningelejre. Lige fra NGO-medarbejdernes uddeling af Cola til frygtelige kendsgerninger som børn, der bliver kidnappet og stjålet fra lejrene.

Christy er også god til at beskrive den nænsomhed, omsorg og kærlighed, der eksisterer mellem to mennesker, som havde en lykkelig og sorgløs fortid for ikke mange år tilbage, og hvor alt bare bliver revet fra hinanden, og hvor man skal finde gnisten, livet og hinanden påny.

Biavleren fra Aleppo er en velskrevet bog, der tager os bag nyhederne og overskrifterne giver os et helikopterperspektiv på de grusomheder og traumer, folk bliver udsat for. Og som samtidig kommer godt og grundigt ned i såvel bomberuiner i Aleppos gader som en vanvittig præcis beskrivelse af, hvordan en farefuld færd i en af menneskesmuglernes gummibåde må forløbe.

Forfatteren har arbejdet som frivillig i et UNICEF-center i Athen, hvilket man må sige giver et godt boost til kvalifikationerne som forfatter til netop en roman som denne.

Bogen er både hjerteskærende, uhyggelig og tankevækkende. Tænk hvad man er i stand til som menneske, når det virkelig gælder.

Senest opdateret: Torsdag, 29. april 2021 09:15
 
Karriere med ånd og hjerte PDF Udskriv Email
Tirsdag, 4. maj 2021 14:56

Karriere med ånd og hjerte af Erick Thürmer
Erick Thürmer & Isabella  Laurés 
Karriere med ånd og hjerte
220 sider
Grønningen1

For rigtigt mange år siden var nærværende anmelder som ungarbejder ansat i Thürmer & Co., som det hed dengang, da det stadig havde domicil på Sct. Knudsvej i København. Det var et dejligt firma med en god ånd. De passede på deres medarbejdere, der alle var flittige, loyale, sjove og vidt forskellige. 
Direktøren dengang hed Bjørn Thürmer, og han er far til medforfatteren til denne bog.

Bjørn havde virkelig forstået, hvad ledelse gik ud på. At behandle medarbejderne godt, - fra hovede til hale. Hver morgen kom han ind til mig og hilste hjerteligt godmorgen. Mig der dengang som meget ung sad med åben mund og polypper og pakkede gevindværktøj på hans fabrik. Jeg var i hans øjne lige så vigtig som alle andre. 

DET glemmer jeg aldrig. 

Virksomheden ville gerne have beholdt mig. Jeg var dog ung og havde andre planer. Jeg ville ud at rejse. MEN - det var med en vis sorg i hjertet, jeg måtte ind til Bjørn og meddele ham min beslutning.

En menneskealder senere krydsedes vejene igen. Jeg var ansat i et firma, som skulle arrangere et møde med hans virksomhed, der nu hed noget andet. Hvem jeg kom til at tale med den dag, kan jeg ikke huske, men jeg kan huske den åbenhed og imødekommenhed, der strømmede gennem telefonrøret til et for dem ukendt menneske, som andre nok ville have følt som påtrængende.
Men ikke hos Thürmer. Her havde medarbejderne en ånd, hvor man opførte sig ordentligt.

Og nu krydses vore veje så igen.
I form af Erick Thürmer, der som nævnt er en af medforfatterne til denne bog, og som på forskellig vis iøvrigt gør sig bemærket indenfor ledelse og foredrag, og endvidere i lokalsamfundet, hvor han satser på en politisk karriere.

Og eftersom nærværende anmelder ofte tænker i holistiske, åndelige og spirituelle baner, så er der klart en mening med, at jeg får hans bog placeret på mit skrivebord. Til gennemlæsning og anmeldelse.

Hvad meningen helt nøjagtigt er, det ved jeg først om nogen tid, når visdomsordene i bogen har lagt sig, sådan er det med ånd og spiritualitet. I hvert fald er det noget med, at den investering, jeg lagde i faderens virksomhed for mange, mange år siden; den investering kommer gennem karmaloven nu tilbage i form af en lang række åndrige og hjertelige ord, der kan bruges såvel i privaten som i virksomheden.

Og det er netop, hvad bogen handler om. 

At man skal leve med hjertet.
At det skal være sjovt at leve.
At vi lever i en kultur hvor det åndløse har overtaget.
At alt det vi søger i det ydre, findes i det indre.
At er man tro må sig selv, vil man tiltrække de mennesker og muligheder, man har brug for.
At en dom, du kaster over andre, er en dom over dig selv. 
At du bliver som de fem nærmeste, du omgiver dig med.
At man i karrieresammenhænge beder om noget, der skaber værdi for andre.
At når noget blokeres for sig, er det ofte, fordi der findes noget bedre.
At frygt kan omdannes til at skabe begejstring for noget nyt.
At ansatte, der ikke tjener så meget til firmaet, måske er gode til at bære firmaets ånd og stemning.
Den gode forretning handler om mennesker.


Og mange, mange andre gode ord.

Ordene er skabt i samarbejde med Erick Thürmer og Isabella Laurés, der for år tilbage kom i kontakt med den lidt mere traditionel udgave af en ledertype, som Erick vist var, og som idag er uddannet healer og gennem mere end en halv snes år har rådgivet virksomheder ud fra en spirituel tankegang.

Bl.a. var det hende, der var lokomotivet i tankerne om at få Thürmer Tools flyttet til Gilleleje, hvor familien bor. Og på den måde er den så kommet mere hjem og ind i sig selv, hvilket vi andre så nu kan profitere af ved at få serveret en perlerække af lækre holdninger.

Et dejligt møde med en dejlig familie. Personligt kender jeg dem ikke. Men det er lidt som om, jeg er en lille smule i familie med dem. Og det er jo nok dybest set, hvad familien ønsker. At vi alle giver ind i det, der er af det gode, for så kommer det tilbage til familien.

Senest opdateret: Fredag, 7. maj 2021 18:15
 
Bogen der aldrig blev skrevet PDF Udskriv Email
Søndag, 2. maj 2021 14:52


Bogen, der aldrig blev skrevet af Christian Aalling

Christian Aalling
Bogen der aldrig blev skrevet
204 sider
Skriveforlaget

Det var da godt, at den her bog blev skrevet. Og at den ikke lever op til sin titel. For så skulle den jo aldrig have været skrevet.
Nu er den her, og hurra for det.
For den minder os i den grad om vigtigheden af at udnytte de tomrum, der lejlighedsvis opstår i os og omkring os, når uventede ting sker.
I denne bogs tilfælde er det Deborah, der i foråret 2020 som alle vi andre pludseling befinder sig i coronaen. Og så beslutter hun sig for at skrive en autofiktiv roman om sine ungdomsår med veninden Carmilla. Og samtidig gøre op med en fortid, hvor hun i nu en menneskealder har følt sig skyldig over venindens død.

Det er spændende og meget vedkommende læsning. Også overraskende og inspirerende.
Deborah opdager, at hun bærer rundt på nogle tunge åg i forhold til sin tidlige veninde. Og at tiden med hende har igangsat processer, der rækker langt ind i voksentilværelsen.

Smerte og kærlighed går ofte hånd i hånd med omklamring og besættelse i relationer til andre mennesker, og det sætter Christian Aallling meget fint fokus på.
Han gør det på en letlæselig, elegant måde uden, at emnet på nogen måde bliver for tungt.

Vi kommer dybt ned i menneskers og relationers dunkle sider; - her i bogen er det venskaber, det drejer sig om, men vi behøver ikke at gå ret langt uden for soveværelset, hvis vi bor sammen med nogen, før vi til tider har oplevet dunkle sider af os selv. Lad os bare tage det eksempel, at partnerren ikke gør, som vi siger.

Så flipper vi gerne skråt ud, og gør partneren noget, der er rigtig træls, ja så er der ikke langt til hævnen.

Det er sådan nogle ting, forfatteren, der iøvrigt er præst, arbejder med i bogen.

Forfatteren mener, emnet med dunkle venskaber er tabubelagt. Det kan han måske nok have ret i. Der har nu de senere år været rigtig mange artikler rundt om særligt i ugeblade og også bøger, der fokuserer på emnet, og hvad man kan stille op med destruktive venskaber og dårlige relationer. Lad det nu være. For bogen her tager emnet under behandling på en ny måde, hvor tingene bliver sat på spidsen, og hvor tingene i virkeligheden viser sig at være noget helt andet, end det man gik rundt og troede. 

Man skal naturligvis lige opdage, at relationen var dårlig, og at man et sted ønskede vedkommende ad pommern, før man kan få fat i den del af sig selv, der måske af den årsag gør uhensigtsæssige ting.

Forfatteren har valgt en stil, hvor meget bliver beskrevet, og hvor der i bogen som helhed er forholdsvis få dialoger.

Det gør nu ikke noget. Det bringer læseren en ro over emnet, som giver os tid til at reflektere på en anden måde, end hvis der var alt for mange dialoger, selv om der naturligt nok også er en del af dem.

En spændende bog med budskab til os alle om, hvorvidt f.eks. de relationer, vi har, er nogle vi bevidst stadig har, eller om de skulle have været afsluttet forlængst, eller hvorfor vi i grunden har dem, og om de er konstruktive eller destruktive.

Senest opdateret: Tirsdag, 4. maj 2021 14:54
 
Sølvtøj og sød musik PDF Udskriv Email
Søndag, 2. maj 2021 14:50

Sølvtøj og sød musik af Ewa Klingberg
Ewa Klingberg
Sølvtøj og sød musik
366 sider
Gad

Dejlige små kapitler, et om morgenen, et til frokost, et som godnatlæsning.

Er man til feel-good og hyggelige læseoplevelser, hvor du aldrig går i stå. Bl.a. fordi bogen foregår i to tidslommer, nemlig i nutiden og så i sidste halvdel af 1800-tallet. Hvordan det?

Jo. Jeanettes mand dør. Før Jeanette når at indsende skilsmissepapirerne. Nu er hun nødt til at forholde sig til mandens efterladenskaber, hus, begravelse. Så kommer svigermor anstigende. Drama, drama. Svigermor vil gerne bo hos sin svigerdatter. Det går hun så modvilligt med til - og søger tilflugt på loftet.

Ganske komisk. Og i sådan en situation har man vel lov at være lidt hård, har man ikke....

Men der er ingenting, der ikke er godt for noget.

Og så er det, hun kommer i tanker om, at der skal ryddes op. Og så støder hun på et fund, der giver hende indsigt i en gribende skæbne fra 1874.

Hvor den unge, selvstændige bondedatter, Mathilda, stikker af fra sin familie i Stockmakarbyn, - samme dag som hun skulle have været gift ind i et arrangeret ægteskab.

Og DET er jo noget af en nyser, og som så klart får indflydelse på Jeanettes liv.

Forfatteren er god til at fortælle og beskrive. Ligegyldigt om det er stemningen til mandens begravelse, hvor man i kirken synger Kun En Dag Et Øjeblik af gangen, eller om det er moderens og faderens skandaløse opførsel over Mathilda i 1879:

Dit værd ligger i at være hustru og mor, som moderen fortæller hende.
Det tror jeg ikke. Jeg har et værd som kvinde og fotograf.
Moderen snerpede munden sammen.
Dumheder, sagde faderen. Og du skal ikke tro, du kan bo her, tilføjer han, netop som Mathilda er kommet på spontant besøg hos sine forældre.

Tak for kaffe. Det er jo et mega-drama i sig selv. Og når vi så lægger tidslommen oveni, så bliver det rigtig interessant.

De nutidige kapitler er som taget ud af vores allesammens hverdag med indkøb, mad, færger og biler . . . .

Og kapitlerne, der fører os næsten halvandet hundrede år tilbage i tiden, er skrevet med en vis form for kærlighed overfor de tidligere århundreder og de mønsterbrydere, der har gjort, at vi er nået dertil, hvor vi er idag.

Karaktererne i bogen er levende og realistiske, og samlet set er romanen et smukt portræt af kvinder, der vil noget mere end bare det almindelige og forventede.

 

Senest opdateret: Mandag, 3. maj 2021 10:41
 
På fodrejse i Alcarria PDF Udskriv Email
Søndag, 2. maj 2021 14:45

På fodrejse i Alcarria af Camilo José Cela

Camilo José Cela
På forrejse i Alcaria
197 sider
Hovedland

Det at være på fodtur, det er noget helt andet, end at være på vandring. Det at være på fodrejse, det er noget helt andet end at være på vandretur.
Fodrejser og fodture er begreber kendt fra litteraturen, hvor man bogstaveligt mærker sig selv invortes og udvortes ved at sætte det ene ben foran det andet og mærke underlaget op gennem kroppen og således åbne op for sanser og oplevelser på en helt anden måde end moderne vandreture, hvor alt er timet og tilrettelagt, og hvor vandreturene er tilrettelagt og landskabet er plastret til med pile og skilte og rastesteder de lux.
En bevægelse hvor åndelighed, filosofi og meditation går hånd i hånd, eller sagt humirostisk: Fod ved fod.

Forfatteren fik i 1989 nobelprisen i litteratur for sin prosakunst, og det her er en blændende oversættelse af et af forfatterens store værker.

Vi er på fodrejse i Spanien, der godt nok er helt anderledes idag end dengang, bogen blev lanceret i slutningen af fyrrerne. Men området, tæt på Madrid, hvor Vandringsmanden er i bevægelse, ligner meget det, som lå der for årtier tilbage.

Vi kommer godt ned i detaljerne i sindet hos Vandringsmanden, der er bogens hovedperson, og som kommer lige så tæt på sig selv, som det burde være forundt alle læserne at komme efter inspiration fra forfatteren.

Vandringsmanden når til la Cibeles
Vandringsmanden går ned af el Prado-gaden
Han tænder en cigaret og prøver at rense hovedet for dårlige tanker
Han tænker på at komme ganske tæt på dem, han møder på vejen.
Landsbyen har, lige fra man kommer ind i den, et flot udseende
Efter mellemmåltidet begyndte Vandringsmanden at tænke på små pippende fugle
To duer sidder og hviler sig på toppen af en brændestabel
Vandringsmanden føler sig veltilpas i baren
Han klæder sig af, folder skindtæppet ud
Før vandringsmanden går tilbage til kroen


Sådan en masse lækre og nære og smagfulde sætninger er bogen fyldt med. Den inspirerer til ro, hvile og et tempo, hvor sjælen kan følge med. Forfatteren har en evne til at skrive, så ordene lagrer sig i sindet som muligheder for at handle anderledes og gå gennem verden i et rimeligt tempo.
Og som i særdeleshed inspirerer til at komme på fodtur og lægge mærke til de små ting i hverdagen, naturen, farverne, bygningerne, dyrene, børnene. . . . 

Senest opdateret: Mandag, 3. maj 2021 09:58
 
Sene digte PDF Udskriv Email
Søndag, 2. maj 2021 14:40

 

Sene digte af Henrik Palle

Henrik Palle
Sene digte
167 sider
Alhambra



Som anmelder skal man altid finde et eller andet. Indrømmet. Vi vil i den sammenhæng med et glimt i øjet f.eks. mene, at folk i Åbyhøj i Århus udpræget vil have sig frabedt, at det i et digt i samlingen her hedder, at Åbyhøj ligger UDENFOR Århus. Og vi kan så synes, det er underligt, og ganske urimeligt, når nu forfatteren sværger til et af sine samtidige musikidoler, C.V. Jørgensen, i sit digt om samme ikke nævner hans nok største, kommercielle hit, Costa del Sol, mens han nævner alle mulige andre.
Men i digte er der ikke noget, der er logisk, ej heller i poesien og tak for det. Så kan vi anmeldere lære, at ikke alting skal være efter bogen, for nu at være lidt vittig, og at der altid skal være plads til at åbne for fantasien, og det er her lyrik, prosa og digte har berettigelsen.
Henrik Palle, journalist, skribent, iagttager, alt godt fra ordhavet, og nu også digter, har nonchalant og tilbagelænet-elegant smidt en digtsamling på gaden, der gør godt.
Det er hans debut, og vi håber, han er ligeglad med, hvordan debuten bliver modtaget.
At bogen er skrevet af indre nødvendighed og ikke af behovet for anerkendelse.
Noget kunne tyde på det.
For nu at tage forsiden:
Et dejligt henslængt fjæs med skæg, sur og vranten,briller og filthat trukket godt ned i panden.
Det kunne tyde på, at han giver mother-fucker i, hvad anmelderen synes. Også selv om anmeldelsen er god. Og det er den her anmeldelse. For digtsamlingen ER god.
Alene det at forfatteren erkender, at han har visse alter egoer i sit sind, såsom f.eks. Jørgen Leth, der har en mening om alt muligt, og som Henrik Palle har en vis evne til at parodiere sprogligt i et af sine digte. Ja, den erkendelse skaber ægthed og ærlighed.
Lad os kigge lidt på digtene.
Her formår Palle at kombinere tingene, blande bolcherne i samme digt, så vi andre kommer ombord i den fælles hukommelse, der rækker vel et halvt hundrede år tilbage. 
Og så til nu hvor vi lever midt i coronatiden, som Palle behandler uden at gøre det fortærsket men diskret nævner at holde af og spritte af, samtidig med, at Woody Allen også er i det digt, og vupti er der bygget bro til kunsten, der ligesom døden er en opslugende del af samfundet, som Love Acutally-filmen der som Fire Bryllupper Og En Begravelse er med i digtsamlingen og satser på at ophøje kærligheden, selv om vi er lammet af frygten og bæven, som Henrik Palle OGSÅ beskriver det; i et og samme digt.
Fornemt.

Så er vi lige pludselig i Helsinge og Tisvilde, både med KRAKS Kort og GPS´er, og så er ringen med et sluttet mellem nutid og fortide, hvor man sad med de der irriterende udprint af kort, og når man så skulle afsted, manglede man det sidste print for at kunne fuldføre ruten. Lettere med en GPS der finder vejen selv, hvis den da ellers lige virker den dag. Moderne tider.

Irma, søerne, Mads Mikkelsen, Østerport Station, Willemosegade er med i digtene, ligesom Mallorca og Gardasøen, luftpostpapir fra skrivebordsskuffen, ligesom Criminal Minds og Fuchs Vinstue og et mindre persongalleri fra Matador.

Kort fortalt er Sene Digte godt nok solgt på at være optegnelser fra København og Omegn. Men bogen er så meget mere end det. 

Den er en reminder til os alle om at lægge mærke til ting, tage dem ind, tygge på dem, smage på dem, leve i nuet så meget at det næsten gør helt ondt. Kun på den måde får vi den optimale tilværelsen. Kun på den måde kan vi komme bare i nærheden af at kunne skrive et enkelt digt som Henrik Palle nu har gjort ved nu at tage at tage den genre i brug.

Senest opdateret: Mandag, 3. maj 2021 09:03
 
111 steder på Mallorca du skal se PDF Udskriv Email
Søndag, 2. maj 2021 14:39

111 steder på Mallorca som du skal se af Rudiger Liedtke
Rüdiger Liedtke
111 steder på Mallorca du skal se
237 sider
Frydenlund

 

Selv om man har været en del gange på Mallorca, er det ret så sikkert, man kan finde ting i bogen her, man vil have godt af at se - og kunne sige, man har set.
I sin 111-steder-at-se-serie er forlaget nu nået til Mallorca, og i lighed med en favnfuld af de tidligere udgivelser, formår også denne bogs forfatter at appellere til læserens fantasi og sætter iøvrigt denne anmeldes forfatter i forlegenhed over ikke at have opdaget nogetsomhelst grafitti, da han sidst var på Mallorca - og i Can Picafort. Ifølge bogen skulle det nemlig være grafittiens højborg.

Sådan er der så meget og bare et eksempel på, at man skal have øjnene lidt mere med sig, når man rejser.

Og ikke bare medbringe den sædvanlige, farverige lommepalør.

I bogen her er vi på marked i Palma, på galleri hos Asbæk, vi står udenfor en af Mallorcas fornemste boliger, Casa March, der har været beboet af en af de mest indflydelsesrige og pengestærke mænd på Mallorca.

Vi er på klostret i Lluc, vi er på fængselsøen Cabrera ud for Mallorcas sydspids, vi er ude på godser, vi drikker belgisk øl midt på øen, og vi besøger også forhistoriske bopladser og er med til at forsvare øen med kanonoer mod banditter ved Cala Millor.

Man kan nok ikke nå at komme rundt til alle 111 seværdigheder på øen. Men lidt har også har ret, og bogen er et rigtig godt bud på, hvordan man kan få sig en anderledes og oplevelsesrig ferie på Mallorca. 



 

Senest opdateret: Mandag, 3. maj 2021 09:53
 
Engang var jeg Jesper Skibby PDF Udskriv Email
Fredag, 30. april 2021 14:44

Engang var jeg Jesper Skibby af Tonny Vorm

Tonny Vorm
Engang var jeg Jesper Skibby
224 sider
Politikens Forlag

Gennem årene er der kommet SÅ mange bøger om sportstjerner, aktuelle og glemte, der til det sidste forsøger at vride sympati eller kroner ud af det læsende folk, eller sportsinteresserede, som på et tidspunkt fulgte idolerne i tykt og tyndt.

Og nogle gange er emnet og indholdet i bøgerne altså noget for tyndt til at opretholde gejst og fokus og også til, at man gider gå i gang med den næste, der sikkert ligner den forrige.....

Efter endt læsning af bogen her må vi så erkende, at vi nu har rigeligt med blod på tanden til at gå igang med de kommende.

Den er da også skrevet af en forfatter, der forstår sig på det menneskelige aspekt og ikke bare går efter præstationer, steder og oplevelser. Og som forstår sig på, at cykelhelten her ikke bare var en cykelhelt, men som var et menneske, hvis liv bestod af mange kapitler, såvel før og under og i særdeleshed som EFTER karrierens højdepunkter med efterfølgende dyk.

Det er journalistik i særklasse. Ikke fordi vi igen og igen stifter bekendtskab med alle de episoder og store øjeblikke, der gjorde Jesper Skibby til en legende. Eller fordi vi igen og igen bliver taget med til de steder, lande og lokaliteter, der var en del af Skibbys liv.

Næh, fordi vi nærmest bliver placeret til højbords, når Jesper Skibby fortæller sin forfatter om, hvad der skete i livet, forud for og efter de mange store øjeblikke.

Og fordi forfatteren bruger sig selv og sin person som bindeled mellem Jesper Skibby og læseren, så vi virkelig får et nuanceret billede af en sportsmand, der var drevet af trang til opmærksomhed, der bragte ham til verdens tinde, og efterfølgende til de dybeste dale.

Og som uden store armbevægelser får ham til at fortælle, hvordan han klarede skismaet mellem andre folks forventninger og hans egen manglende gnist.

Tonny Vorm bliver en del af fortællingen uden at fylde for meget. Han konfronterer f.eks. Skibby stille og roligt med anekdoter, som sportsmanden så kommenterer. Han får gode, alment gyldige betragtninger frem i Skibby; at det er da meget rart at kunne køre i en fed bil og tjene masser af penge, men det er stadig anerkendelsen, man går efter. Underforstået: Budskabet til os alle er, at penge er ligegyldige, hvis ikke opmærksomheden og interessen er til stede: Læs: Husk at give det til dine børn.

Vorm fortæller også en del om, hvordan han har arbejdet med bogen og delagtiggør os læsere i de chancer, han tager og de mails, han sender eksempelvis til Brian Askvig, der tidligere har skrevet en Skibby-biografi. 

Angst og uro. Jeg hæfter mig ved ordene, hedder det et sted i bogen, hvor Vorm så reflekterer over Skibbys egne ord og giver læsere et godt indtryk af, hvordan man som formidler kan levere et førstehåndsindtryk af de følelser, som en af hovedpersonerne momentvis oplever som bærende.

Ja, én af hovedpersonerne. For i bogen er der to. En der har noget på hjertet, og en anden der har evner for og erfaring nok til at kunne få åbnet det hjerte.

Jesper Skibby var dengang for snart mange år siden en af Danmarks absolut mest vindende cykelryttere. Og kendt af ikke bare sportsfolk for sine muntre og kække bemærkninger i medierne. Tonny Vorm forsøger på enhver tænkelig måde, og lykkes godt med det, gennem interviews med kendisser og sportsfolk, at trænge igennem facaden og få klarlagt, hvem Jesper egentlig er - bag facaden.

Og hvordan han har klaret sine op- og nedture.

Og hvordan han mener, at mange sportsfolk ganske enkelt er drevet af forholdet, eller det manglende forhold, til faderen.

Den scene kan man bruge i alle mulige andre sammenhænge væk fra sportens verden.

Og det er det, der gør bogen super.

 

Senest opdateret: Fredag, 30. april 2021 15:54
 
Grundvold PDF Udskriv Email
Torsdag, 29. april 2021 07:19



Grundvold af Rachel Röst

Rachel Röst
Grundvold
398 sider
Gyldendal

Jeg trængte til hans opmærksomhed og bare en smule berøring en gang imellem, men når jeg kom tæt på ham, gjorde det ondt i stedet.

Et udsagn i begyndelsen af bogen, hvor hovedpersonen Rebecca fortæller, hvordan hun savner nærhed og kærlighed os faderen. Men hvor hun så må konstatere, at hun må klare sit forehavende selv, da andet gør for ondt.

Citatet hører naturligvis til i denne vigtige roman. Men det er samtidig så klarsynet og almengyldigt, at man må nive sig i armen. For det ramler lige ind i hjertekulen hos mange i diverse relationer, hvor alle længes efter varme, omsorg og kærlighed, men af forskellige årsager ikke formår at få det op at stå i forholdet. Det gør for ondt. Parterne ender i storkonflikt gang på gang, og risikoen for skilsmisse er overhængende.

Rebecca bliver da også bogstaveligt skilt fra sin far, da hun flytter i ungdomspension. Det er naturligvis ikke populært, idet hun er vokset op i en mormonfamilie, hvor faderen med strithår og hang til både fjernsyn og smugindkøbte wienerbrød styrer sin familie med så hård hånd, så man må tage sig til hovedet.

Og samtidig kan man ikke lade være med at tænke på, om denne patriarkalske stordominerende måde at være på er mere eller mindre udbredt i andre dele af samfundet; og hvor mange familier der lider under tyraniet, religion eller ikke.

Det er det, der er budskabet til os alle.

Nu har bogen så den ekstra vinkel på, der i visses øjne retfærdiggøre tyraniet: Mormonbevægelsen og det at pakke sine ofte tilfældige handlinger og egoistiske udfald i kald fra Herren.

Vi måtte ikke selv tage mad.

Jeg tager på missionærarbejde nu. Mor har mere ondt, end hun plejer, så du må lade hende sove nu, hører du. Pas ordentligt på de små, og vær et godt eksempel.

Frikadellefarsen blev blandet med opblødte hvedekerne, så kødet kunne strække til alle mundene.

Hvis ikke vi passede på, ville en eller flere i familien Petersen nedsynke i synd, og vi ville blive adskilt efter døden i al evighed.

Idag mente far, at vi til den afsluttende bøn skulle knæle på gulvtæppet sammen og holde hinanden i hænderne.

Du skal passe på, når du cykler med den der nederdel. Du må lige tænke dig om, når du sætter dig op på sadlen. Ellers kryber den op i din numserevne Det ser grimt ud.


Tilfældige nedfald i bogen. Der giver et godt billede af, hvordan livet hos mormon-familien i Københavns Urban-plan formede sig under kyndig og eksplicit og ophøjet dominans fra en far, der er beskrevet som troende - og truende.

Romanen er tæt på forfatteren selv og handler om Rebecca, der vokser op i ovennævnte mormonfamilie på Amager. Hendes far mener, at han er tæt på Gud og får kald og "befalinger" herfra, og dikterer sin families liv ned i detaljer. Hvad familien spiser, hvilket tøj, de må gå i, hvor mange stykke toiletpapir de må bruge. Rebecca oplever i den grad ufrihed og indser, hun nærmest er i fængsel. Faderen mener, at det er Satan, der er ved at ødelægge hende, mens hun selv bliver mere og mere overbevist om, at det er faderen.

Som 16-årig kommer hun væk fra tyraniet. Hvordan klarer man sig så som 16-årig, når man er opdraget i så gispende et hjem? Hvordan oplever man befrielsen? Hvordan reagerer man, når man opdager sin seksualitet, når man bliver gravid, og spørgsmålet om abort skal afklares.

Bogen giver nogle gode eksempler på, hvordan systemet bestemt ikke altid er på udsatte unges side. Og udsat kan man vel sige, at man er, når man selv opsøger den sociale sektor og beder om at få bopæl uden for hjemmet.

Hvortil systemet meget firkantet blot indkalder hele familien til møde og beder dem gå hjem og finde ud af det.

En god og letlæst roman med spotpunkter til tidens musik i halvfemserne. En god indsigt i en streng, religiøs kultur.

Senest opdateret: Torsdag, 29. april 2021 08:24
 
Over stregen PDF Udskriv Email
Tirsdag, 27. april 2021 15:19

Over stregen af Michael Falch
Michael Falch
Over stregen
288 sider
Gyldendal

Vidste du, at Michael Falch engang var tæt på at gå i kloster? Ved du, at han har et helt særligt forhold til ordet glidestang, som brandfolk benytter sig af, når de skal rykke hurtigt ud? Ved du, at han godt ved, han selv kalder sig, lidt i alvor, lidt i sjov, for lummer? Ved du, hvordan han reagerede, da han så to skader i parringsdans, og at han havde et gevær i hånden? Ved du, at han har et godt forhold til apostlen Paulus?

Alt sådan noget kan du læse i hans nye selvbiografi, som han i undertitlen kalder umodne manddomserindringer. 

Med en pen, der ligger godt i hånden, lader han sproget flyde og delagtiggør os på en ualmindelig jordnær, henslængt, småflabet, ironisk, lækker måde i hans gøren og laden, tanker og følelsesliv gennem det snart halve århundrede, vi har kendt til hans musik.

Han kommer rigtig meget omkring fordomme, tro, frihed, og vi får et ganske fint billede af et menneske, der ærligt og hudløst nogle gange bevæger sig, som mange andre af os, i grænselandet mellem ordentligheden og drengerøvsmentaliteten, der kan gøre både godt og ondt, når den tager over.

Han fortæller om lyd, om solokoncerter, om at blive hevet ud af melankolske aftener i lejligheden, han fortæller om at glemme vers under øvesceancen, lige før han skal på en vigtig koncert. Vi får at vide, hvordan han mener, at Rolling Stones´raffinerede råddenskab var stor kunst i Malurts øjne. Vi oplever Michael Falchs tilgang til brede, dybe og filosofiske emner, som det er tydeligt, han et sted har stor kærlighed for, mens den anden side af ham nogle gange kæmper for at holde fast i dem. For der er jo en landevej, et par drengerøve og et publikum, der venter....

Vi oplever skønne og bramfri vendinger som politiske dyr og landets fedeste rockklub, og før promillen blev rigtig seriøs, og fodboldelskere med en pænt, anløben dåbsattest, og så finder vi også dybe og meningsfulde udsagn midt i det hele såsom fortidens spøgelser ligger altid på lur for i ubevogtede øjeblikke at snige sig ind og tage magten over forvirrede og frustrerede sind.

Så kan det vist ikke siges flottere. Michael Falchs nye bog virker, længe efter sidste side er læst. Fordi den fortæller en masse om, at der har været en mening med det hele, når ting skulle prøves af og siges, og hvorfor han brugte den og den kulisse i Et land Uden Høje Bjerge fra firserne, og hvad han fik ud af at være i den relation dér.

Og fordi den veksler utroligt godt mellem beskrivelsen af verden set fra og udtalt af en drengerøv og så til det lidt mere intellektuelle og analyserende og giver et godt billede af, hvordan mange mennesker inklusive Michael Falch går rundt og har det.

En dejlig bog. 

 

Senest opdateret: Onsdag, 28. april 2021 09:58
 
Mormor dansede i regnen PDF Udskriv Email
Mandag, 26. april 2021 00:00

Mormor dansede i regnen af Trude Teige
Trude Teige
Mormor danser i regnen
320 sider
alpha

 

Vi har altid stor respekt for bøger, hvor researchen er på plads, og hvor man kan nikke genkendende til de adresser, forfatteren nævner i bogen.
Såsom eksempelvis den georgianske ambassade i Berlin, som er placeret tæt ved Tiergarten i netop det berømte ambassadekvarter.

Og når research oven i købet munder ud i en spændende tilgang, en fin handling, et historisk vingesus og en høj sproglig kompetence. Så bliver man begejstret og efter endt læsning, får man nærmest lyst til at opleve det hele igen; eller i hvert fald en tur til Berlin.

Juni har arvet sine bedsteforældres hus på en lille ø tæt ved Drammen og Kragerø i Norge. Læserne får en meget livagtig rundtur i huset, hvor Juni finder et billede, hvor mormor er sammen med en tysk soldat -, og herudover et brev stemplet i Tyskland i 1946. Her bliver Juni nysgerrig, for hun har aldrig vidst, at mormor havde været i Tyskland efter krigen.

Som en bedre detektiv, begiver Juni sig nu ud på en rejse, såvel indvortes som udvortes, og den fører hende til Berlin og videre til en lille by, Demmin der blev en del af den russiske zone. En by der gemmer på et stykke krigshistorie som alle helst vil glemme.

Og som så viser sig at have stor betydning for familien. Også for Juni selv.

Spændingen i bogen er sat godt nok op, og også nogle udmærkede overraskelser og delplots undervejs. Men det, der virkelig er betagende, det er sproget i bogen og den måde, hvorpå man som læser bliver taget i hånden og gelejdet rundt i de forskellige byer og miljøer og menneskers oplevelser som sådan.

Det være sig steder, hvor gaderne næsten var øde, hvor man går langsomt forbi stationsbygningen, hvor Tekla med langsomme bevægelser slår dynen til side og hinker ud i gangen, eller hvis man vågner på et hotel ved, at sengen ryster, eller når forstadstoget er stuvende fuldt.

Alt er beskrevet særdeles livagtigt, så man som læser kommer meget tæt på hovedpersonerne, og det kan vi godt lide.

Ingen distance, og forfatteren formår virkelig at leve sig ind i, hvordan verden så ud dengang .

En fin roman der rummer autentiske og virkelige menneskeskæbner, og som så også springer i tid og sted, og det kan godt virke forvirrende, at typografien ændres nu og da, åbenbart noget man har ment skulle til for at gøre nogle af kapitlerne godt adskilt fra de andre.

Det synes vi nu ikke havde været nødvendigt. Det er forvirrende.

Men altså, det er småting, for her er tale om en bog der tvinger nogle af de begivenheder fra historien frem, som der er mange, der bestemt ikke vil huske, og som derfor er med til at udvide vores verdensbillede og oplevelser af rædslerne fra krigens tid - og tiden herefter.

Som nævnt er bogen skrevet over faktiske personer og hændelser, hvilket giver den en ekstra dimension.

Senest opdateret: Mandag, 26. april 2021 09:17
 
Ude i kulden PDF Udskriv Email
Søndag, 25. april 2021 10:46
Ude i kulden af Linda Castillo
Linda Castillo
Ude i kulden
352 sider
Hr. Ferdinand


En enkemand i Amish-kulturen er med sine børn på kanetur i en frygtelig snestorm, hvor den lille familie så finder en bil fyldt med skudhuller og en kvinde, der er ved at dø.

Alene det er optakten i en overordentlig spændende krimi. Og når man så tillægger, at det her 12. bind i Linda Castillos serie om Kate Burkholder, og når man så lægger til, at vi igen får mulighed for at bevæge os rundt i det lidt mystiske og isolerede amish-samfund, og så får tilsat et uvejsomt vejrlig, så har vi super underholdning til en god weekend.

Og så får vi et menneskeligt aspekt om personligt, skal vi næsten kalde det oplevelse af venskabets forrædderi eller chok, da det viser sig, at Gina Colorosa, Kates bedsteveninde på politiskolen, nu er eftersøgt for drabet på en undercover agent. Og at det er hende, Kate har fundet i sneen.......

Gina afviser selv anklagerne som falske plantet af korrupte politibetjente.

Bogen er et pletskud i genren. Blandt andet fordi det lykkes forfatteren at iscenesætte en handling, hvor læseren undervejs hverken ved ud eller ind, hvem kan man stole på, hvem kan man have tillid til.

Linda Castillo får Kates skepsis ud til os og får vort eget følelsesliv til at tage nogle rutcheture. Så meget at man nogle gange oplever at blive irriteret på sig selv over, at man ikke kan gennemskue tingene.

Så er en bog god. Når den er så fyldt med overraskelser og udspekulerethed.

Bogen har endvidere fine indblik i Amish-kulturen i Ohio. Og gør dig selv den tjeneste at få fat i alle forgængerne. Så får du mere ud af bogen her; bl.a. hvad angår Kate Burkholder private sfære og psyke, men også levevisen hos Amish-folket. Du får på en vis måde sympati for den enkle levevis, og hvem kan ikke bruge den viden i disse bæredygtige tider. 

Der er mange lag i bogen, og det kendetegner jo en dygtig og veldrejet thriller nu om dage. På bagsiden af bogen står der, at bogen får pulsen til at stige. Det er ingen overdrivelse. Som anmelder sidder jeg stadig og bliver træt af, at jeg efter at have læste mange, mange thrillere, endnu ikke har lært at gennemskue et veldrejet plot.

Hurra at den slags bøger stadig findes.....



Senest opdateret: Søndag, 25. april 2021 12:11
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 Næste > Sidste >>