Velkommen på www.bogsyn.dk - hjemmesiden med mere end 2.100 boganmeldelser i næsten alle genrer. Som hvis du går ind i en boghandel og bliver grebet af at kigge på bøger. Du kan scrolle ned på siden, eller du kan se samtlige vores anmeldelser her

 

En meget personlig og intens beskrivelse af et liv som mor med et alvorligt sygt barn. 
Tekstmæssigt og sprogligt på et niveau der ligger langt højere, end hvad man ellers ser i tilsvarende bøger.
Vi kommer meget, meget tæt og nærmest under huden på Signe Odgaard, der er eminent til at fortælle om de udfordringer, hun møder i sundhedsvæsenet og i sin dagligdag iøvrigt.
OG vi får meget detaljerede, uden beklagelser og navlepilleri, beskrivelser af, hvordan hendes parforhold langsomt - eller egentlig ret hurtigt - må bukke under for presset.
Alt imens vi også får en ganske humoristisk beskrivelse af en sceance hos en terapeut , der gør det, han nu kan, for at hjælpe parret.
Her kluklo anmelderen.

"Du skal bare være intim, selv om du ikke har lyst. Så kommer lysten...."
"Nu skal du gå hen og tage Thomas i skridtet"

Sagligt og ærligt og uden hverken satire eller bitterhed får vi en imponerende stærk historie fortalt om det, man som mor er allermest optaget af: At ens barn er sundt og rask. 
Vejen dertil er i Signes tilfælde brolagt med masser af indre dramatik som stress, søvnmangel og bekymring, udfordringer på jobbet osv osv.
Samtidig er Signe ikke for flot til at signalere og fortælle, at hun er løvemor om en hals.
Og er måske på den måde med til at signalere, at det er ok for kvinder at ville vide bedst på omsorg og sundhed for børnene.
Det er godt gået, synes vi.
Det er det også, når Signe fortæller, hvordan hun blev afvist af en "veninde" om at fejre nytårsaften med hende. Det gjorde ondt, og den episode fortæller Signe om lige ud af posen, og som læser kan man i denne som mange anfdre episoder i bogen mærke, hvor ondt det må have gjort, og hvor følelsesmæssigt man kan komme på glatis, som hvis en enkelt tue får læsset til at vælte.
Det er SÅ tæt på, at man får tårer i øjnene over det, Signe Odgaard gennemgår af plager, hvorfor ville dette vennepar ikke være sammen med dem, når de ville være sammen med andre, og hvorfor kunne Signe og hendes Thomas ikke være med her: Konklusion. Venerne syntes, de var for besværlige.
Av av av.
Hvor er det stærkt og sprogligt følelsesmæssigt fangende, når hun fortæller, hvordan hun har siddet på badeværelset og grædt, hvordan hun i frustration over sin Thomas mister kontrollen over sig selv, og hvordan hun føler sig svigtet af sine veninder, der kommer dryssende til middag, så hendes barn konstant bliver forstyrret i sin aftensmad.
Naturligvis er det en dagbogsfortælling om tilværelsen med et kritisk sygt barn. Men det, der efter vores mening skinner lige så meget igennem og fører bogstaverne ud over rampen, det er episoderne i de traumatiske stunder og krisetilstande, man som menneske kan komme ud for- sygt barn eller ej. 
Det berettiger bogen som et vidnesbyrd på i, at det er mere end ok at være menneske, både i de svære stunder som mor, partner og familiemedlem. Derfor anbefales bogen på det varmeste også til ganske, almindeligt velfungerende parforhold. Man ved aldrig, hvor man ender.

 

 

Iben Danielsen
Døden på X-hale
175 sider
Hovedland

Vi har i august anmeldt denne bog. Den har meget store kvaliteter. Af tekniske årsager er det desværre ikke muligt at genskabe anmeldelsen. Dog anbefaler vi bogen på det varmeste som en god hverdagskrimi.

 

En ophøjet nydelse at læse en bog, der har været ganske længe undervejs til dansk, men som så til gengæld er oversat med så kyndig en hånd, at man lader sig forføre ud i sublim nydelse og tager alle sætninger og vendinger ind igen og igen.
Fremragende oversat.
I august anmeldte vi bogen. Desværre er anmeldelsen af tekniske årsager forsvundet i den blå luft, hvilket www.bogsyn.dk beklager.
Dog efterlades et helt igennem positivt indtryk af bogen, der er bemærkelsesværdig.

 

Et godt bud på, hvad der sker inde i en mands hoved og sjæl, da tilværelsen rives itu. Hans kæreste går fra ham. Vupti sådan. Rasmus der tydeligvis er tryghedsnarkoman og ikke umddelbart er i stand til at skifte spor. 
Ud af det blå fortæller hans samlever, Berit, at hun vil flytte - efter otte års parforhold.
Der er meget desperation i Rasmus´ reaktion, og det er der måske ikke noget at sige til. Desperationen afspejler sig dog også i teksten med den hastighed, hvormed handlingen når fra punkt A til punkt B efter denne episode. Vi skal videre, videre.
Der går ikke mange sekunder, fra Rasmus får at vide, at hun har budt på et byhus, til han udbryder, at hun da ikke bare kan smadre alt det, de har opbygget i løbet af de sidste otte år.
Den stil tager forfatteren med sig fra en af hans tidligere bøger, hvor læseren flere gange ikke får lov at fordøje, før vi er videre. Det kan godt virke lidt hovsa og abrupt.
Det går lidt for hurtigt visse steder.
Også på et tidspunkt da han skal købe nye møbler; for temmeligt mange penge. Vips, så er Rasmus der med VISA-kortet.
Men ok, det er Bjerregaard Jessens stil.
Og til gengæld byder teksten på mange, sjove formuleringer og små sproglige finesser, så man bliver glad i låget, og DET kan bringe en videre frem i bogen, der her og der kan synes lidt tung af al den tankemylder og de overvejelser, Rasmus går rundt med.
Men han kommer videre i livet, og både fysisk og psykisk rundt forskellige steder i verden, f.eks. Marokko og LA men mestendels Malaga-området i Spanien, hvor Rasmus får kontakt med en gammel skolekæreste, Camilla, som på sin egen måde hjælper ham videre.

Mod slutningen af bogen, der også aktuelt kommer omkring tiden med tests og mundvind, åbnes der en række spørgsmål omkring, hvad der er vigtigt i livet for Rasmus. Er det trygheden, kærligheden eller noget helt andet....??
Noget endegyldigt svar får vi ikke, og sådan skal det være. Gode bøger går til kanten og efterlader læseren i et vadested, hvor fantasien og erfaringerne mødes og sætter kursen for tilværelsen fremover.