|
Tirsdag, 5. maj 2026 14:03 |
 Søs Marie Serup
Vind eller forsvind
304 sider
Politikens Forlag
Vi får serveret en perlerække af sandheder, subtiile magtkampe og krigsretorikker i en nok så spændende bog fra en forfatter, der har været så tæt på magtens centrum uden at være den officielt udøvende.
At inderkredsen så bliver udstillet, alene på forsiden, det tager hovedpersonerne nok også udadtil med et skuldertræk, selv om der opstår en række ganske finurlige og pinlige optrin i bogen, der giver læseren såvel underholdning. som bekræftelse i, at rævekager, kandestøberi og lumskeri, sådan er det altså på Christiansborg, og sådan har det vist altid været.
Venstres nedsmeltning og forsøg på at komme op igen, det er et af hovedtangenterne i en bog, der er så sprogligt flot serveret, at man nærmest føler sig forpligtiget til at gå på jagt efter noget lige så god politisk dokumentarisme.
Vi får diverse politikers såvel spontane som arrige reaktioner over Lars Løkkes bogudgivelse, Befrielsens Øjeblik. Det er ikke kedeligt.
Det er heller ikke kedeligt at læse, hvordan manipulationer og skjulte armlægninger på sørgeligste vis bliver til mere end offentligt skue, når forfatteren, egentlig uvist af hvilken årsag, ser ud til at fortælle præcist, hvordan tingene gik til.
Uvist for hvad får hun egentlig ud af det udover måske applaus over, at hun har modet til at gøre det.
Når det nu er nået hertil, må man tage hatten af for, at hun har gjort det og dermed afslører nogle af de markeringer og streger, der bliver brugt af granvoksne mænd og kvinder, der nok skulle kunne lede et land uden at falde over hinanden og falde hinanden i ryggen.
Men som ikke evner det.
Det er skamfuldt, og det er nok det, man umiddelbart får rigtig meget ud af ved at læse en fornem fortælling fra magtens maskinrum. At uden skuffen og puffen, glubske ydmygelser, underjordiske og abrupte kælderaftaler og kronikker i medier, så kan man ikke klare den. Politik er i teorien én ting. I det virkelig liv en helt anden og beskidt affære.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 5. maj 2026 15:04 |
|
Tirsdag, 5. maj 2026 13:27 |
Sanne Salomonsen
Det hele
384 sider
Politikens Forlag
Ja, det synes virkelig som om, det er det hele. Og spejlbilledet nøjagtigt af, hvad vi kender til Sanne, der sandt for dyden aldrig haft behov for at skjule noget.
Åben og bramfri og lyden af et herligt menneske med en vild livserfaring og alle op- og nedturene.
En kvinde der forstår kunsten at sætte foden ned, når mænd kommer for tæt på. "Jeg syntes, at liderlige mænd var latterlige, så jeg var aldrig bange for dem. I en ung alder havde jeg udviklet en radar, som fangede krænkelser allerede i optrækket".
Og hun fortsætte rmed de kontante grænser, hun satte ned for fotografer og journalister, der ville gøre hende til sex-symboler.
Der røg bunden af hendes seng, fordi Sanne bare fik nok.
Der er masser af den slags historie i en bog lige på og hårdt, der også får læseren til at reflektere over ens eget ønske om bare at være i verden, som man er, og så den rolle, som ofte bliver påduttet og tillagt.
Bogen er rigtig, rigtig fin med masser af gode billeder.
Hun lægger ikke fingrene imellem.
Er også synligt glad for at berette om sine erobringer og scoretogter. Men også en ærlig melding om, at kvinder godt må lov til at føle sig begærede og attratktive, nøjagtigt som den flotte fyr på scenen, alle vil have fingre i.
Scoring, hen på hotellet, god sex og så: "Farvel min ven. Blive bare liggende, jeg tager regningen".
Sådan.
Sanne erkender, at hendes facon havde noget udansk over sig, fordi hun legede showbusiness i jantelovens land. Det var lige dele egotrip, lige dele ønsker om at skabe boget storhed, skubbe loftet opad
Bogen er hu hej, lige på og hårdt, som vi hører Sanne tale i radio og på tv. Knaldhårdt og fyldt med meninger i en verbal form og med en retorik, der er misundelsesværdig.
At hun har skrevet denne bog giver et helhedsbillede af et menneske, der kan være utrolig kontant og bramfri, men som heller ikke er bange for at stikke en undskyldning og eksempelvis betro Annika sin sårbarhed og angst, hvis hun kom til at træde hende over tæerne.
Bogen er velskrevet, helt ligetil - og aldeles rørende. |
|
Senest opdateret: Onsdag, 6. maj 2026 07:50 |
|
Onsdag, 29. april 2026 00:00 |
Velkommen på www.bogsyn.dk - den helt uafhængige hjemmeside med mere end 2.500 boganmeldelser i stort set alle genrer. Som hvis du går ind i en boghandel og bliver grebet af at kigge på bøger. Du kan scrolle ned på siden, eller du kan se samtlige vores omtaler. Nogle bøger omtaler vi, andre anmelder vi. Der er ikke nødvendigvis forskel i kvaliteten på bøger, vi udvælger til det ene eller det andet. Vi får et meget stort antal henvendelser om boganmeldelser. Vi har ikke altid overskud og tid til at besvare dem alle. Men vi forsøger....I 2026 udvælger vi meget nøje de bøger, vi anmelder.
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 29. april 2026 12:37 |
|
Mandag, 27. april 2026 15:19 |
|
Laura Wolfe
Plejedatteren
306 sider
Jentas
Bogen behøver ikke at blive betragtet som thriller eller udelukkende spænding. At familier, venner og bekendte ofte er en del af baggrundstæppet i bøgerne fra Jentas er velkendt. Ligesom de chok og veldrejede plots i bøgerne ofte kunne være hevet ud af en true crime eller endda det, der bliver til voldsomme politisager rundt om.
Således også i bogen her.
Plottet er ganske velkonstrueret, omend det kan virke forudsigeligt, og igen hvad gør det, når man får velkendt spænding og drama ud af det. Virkeligheden er jo ofte ganske forudsigelig, også selv om den som her indeholder momenter af forargelse og åndeløs spænding. Man skal være indstillet på, at bogen har begrænset med overraskelser og tilhører den lette ende i thrillergenren. Begyndere kan fint starte her....
Fortidens mørke hemmeligheder fornægter sig ikke. Ligesom vi får lejlgihed til at læse om kærestesorger, strategisk overlevelse, leg med LEGO, angst for aflytning af bolig, frygt der får personerne til at stivne, ubehagelig tavshed mellem mennesker, altså det, der får en hverdag til at glide, og som er en del af livet.
Det lykkes fint for forfatteren at indarbejde alt dette velkendte i en thriller, en spændingsbog der taler til en, netop fordi den indeholder mange genkendelige spots fra den tilværelse, vi er en del af. Og som sagtens kunne indeholde følgende fra en af personerne i bogen, der på en seddel har skrevet:
HOLD DIN KÆFT, ELLERS BLIVER DU DEN NÆSTE! |
|
Senest opdateret: Onsdag, 29. april 2026 12:37 |
|
Mandag, 27. april 2026 15:14 |
 Angela Marsons
Overjordiske stemmer
346 sider
Jentas
Mord på en kirkegård - på en clairvoyant, der er blevet udstødt fra menigheden. Kirkeklokkerne har ringet for sidste gang, og så er det, at Sandra Deakin bliver fundet kold og livløs på den uhyggelige og tilgroede kirkegård. Ovenikøbet mens hun luftede sin hund. Og mens jagten på morderen går igang, sker der endnu et drab blandt clairvoyante. Setuppet er velkendt. Det, der gør bogen her en god præstation, er at den bevæger sig i åndelige miljøer, hvor der sker ting, der er uden for logisk tænkende menneskers bevidsthed. Det er en ekstra dimension. Og det er de mange sidehandlinger som at finde identiteten på en hjemløs mand, en stalker og en ung drengs død for længe siden.
Det giver bogen og opklaringen et godt præg, idet vi får at vide, at ikke alle opdagere nødvendigvis er fokuseret på bare én ting af gangen. For alligevel som i bogen her at kunne få en helhed ud af det; her har forfatteren så besluttet sig for en superslutning, der bør have høje karakterer for opfindsomhed og kreativitet.
Det her er bog nr. 18 i serien, Stone og teamet fremstår professionelt og aldeles mageløst, og det er stort set umuligt at gætte slutningen, der indeholder en voldsom cliffhanger, der åbner sig mod næste bog.
Flot arbejde. Superprofessionelt.
Naturligvis med de dagligdags remedier som skræmmende Facebook-notifikationer og smser.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 5. maj 2026 13:24 |
|
Mandag, 27. april 2026 00:00 |
 Fredag Mcfadden
Psykiateren
290 sider
Jentas
Det er en fornøjelse at læse en thriller, man kommer hurtigt igennem - af andre årsager end pageturning.
Ganske enkelt fordi bogen er kortere end sædvanlige thrillers og ikke giver os anledning til at stoppe op og tænke for meget over, om det her nu er troværdigt.
For det er det.
Vi har alle hemmeligheder. Det her er så muligvis i ekstrem form. Men de findes også.
I bogen her sker der noget på hver side, og netop fordi bogen er så stram og kort, dukker spændingen op overalt. Thrillergenet er vakt.
Forestil dig du går hos en psykiater for dine lidelser. At psykiateren optager behandlingen og gemmer de optagede bånd væk. I et hemmeligt rum. Alle patienterne bliver optaget. Det hemmelige rum bliver opdaget af et nygift par, Tricia og Ethon, der er på jagt efter deres drømmehus. De bliver fanget i en snestorm i noget, der KUNNE blive deres drømmehus. Men som så indeholder det hemmelige rum. Og da de ikke kan komme nogen steder, skal tiden jo gå med et eller andet. Tricia sætter sig så til at lytte alle båndene igennem. Og de bånd afslører så bid for bid psykiaterens egne hemmeligheder, og hvorfor psykiateren, dr. Hales, forsvandt fire år tidligere.
Bogen er så fyldt med overraskelser og helt uforudsigelige twists, særligt mod slutningen, som giver forfatteren status som særdeles kreativ.
Undervejs tror man, man har regnet det hele ud. Men det har man så ikke alligevel.
En voldsom uforudsigelig thriller og samtidig en måde at tegne skarpe portrætter af et ægtepar, der har giftet sig efter kun seks måneder. Er man så tunded in?
|
|
Senest opdateret: Mandag, 27. april 2026 07:21 |
|
Mandag, 27. april 2026 00:00 |
|
Bernhard Nordentoft
Livet rundt om Kreml
262 sider
Trykværket
Man er godt med på rejsen i Nordentofts fortælling. Han har sans for detaljen og et skarpt blik for videreformidlingen. Som læser føler man sig godt behandlet. Om det er i Siofok ved Balatonsøen i Ungarn, eller det er midt i København omkring Kongens Nytorv. Så har vi en ledsager med, der ved noget om tingene. Eller i hvert fald kan fortælle os, hvorfor det stikker under huden lige her.
Vi er ironisk nok faldet over, at forfatteren vælger at citere Solen er så rød mor, som er skrevet af nazisten Harald Bergstedt, det er måske sådan lidt spøjst i en bog som den her.
Der handler om ungkommunisten Josef, som vokser op i et kommunistisk hjem i Århus, og som bliver sendt på hemmelige missioner til USSR og rejser rundt i Østblokken.
Som også fortæller om et besøg på et bordel i København, og det gjort i en så detaljeret grad, at kender man ikke sådan et sted, så kommer man i hvert fald væk i en fart. Det gjorde hovedpersonen i hvert fald.
Bogen kredser meget om DKP, DDR, KGB og kommunistiske ungdomsorganisationer, og er man fjernt fra dette får man et godt indtryk af, hvordan man fører en fælles kamp. Fint beskrevet uden at være anmassende. Og hovedpersonen Josefs kvaler bliver beskrevet i en sådan grad, at man føler med ham og udmærket forstår, han er nødt til at få hudflettet sig selv hos en psykolog. Som så ender med, at Josef føler sig svigtet, ja nærmest forrådt, fordi psykologen overraskende flytter fra Århus.
Vi kan mærke sorgen og forbavselsen hos Josef. Det er det, der ophøjer en bog til fin litteratur. At man kan mærke personernes psyke tale til os. Ud over rampen. |
|
Senest opdateret: Mandag, 27. april 2026 07:21 |
|
Søndag, 15. marts 2026 12:29 |
|
 Sharon Bolton
Naboens hemmelighed
382 sider
Jentas
Anna Brown flytter til en afsidesliggende landsby i forsøget på at etablere et bageri. Det er et lukket samfund med særlige traditioner, og man er meget mistænksomme overfor fremmede. Hvert efterår afholder en religiøs kult en "ingathering" - en slags indsamling - nord for landsbyen nær en lille sø. Unge piger er de seneste år forsvundet netop her. Alle sagerne er dog blevet henlagt som ulykke eller selvmord. Anna bliver overbevist om, at en ung pige, Constance, skal være det næste offer. Anna vil gøre alt for at forhindre dette.
Så laver forfatteren sceneskift med flashback-kapitler om en ung mand, der er blevet bortvist fra en skole efter trusler, og at han videre hævder, han er blevet misbrugt seksuelt af sin mor.
Scenen er sat til en gigantthriller, hvor stort set ingen er, hvem de udgiver sig for at være. Heller ikke fortælleren.
Forfatteren har gjort et rigtig godt arbejde med at væve romanens forskellige, mystiske personer ind i en højspændt handling, hvor siderne vender sig selv.
Sharon Boltons stil med action på den ene side og psykologi på den anden giver bogen de dybder, man kan forvente af en thriller på højt niveau.
|
|
Senest opdateret: Søndag, 15. marts 2026 13:32 |
|
Alt det jeg glemte at huske |
 |
 |
 |
|
Torsdag, 29. januar 2026 14:55 |
Karin Heurlin
Alt det jeg glemte at huske
220 sider
Grønningen1
Der er rigtig mange, små gyldne pep-talks og mange gode sandheder i bogen.
Husk at telefonen stjæler din ro.
Husk at de fleste liv er mellemgide.
Husk at sammenligning er den værste hobby, du kan have
Husk at have forbilleder
Husk aldrig at spørge teenagere, hvad de vil være, når de bliver voksne.
Husk at der findes dumme spørgsmål.
Husk aldrig at spørg nogen om de er gravide.
Tanker, og helende udsagn skrevet som en slags terapi ovenpå hendes egen stress-sygemelding eller måske et opråb til vi andre om, hvad vi har mulighed for, selv om det måske ikke altid er politisk korrekt, netop at mærke signalerne og undgå en nedtur.
Stå op for dig selv synes det underliggende budskab at være.
Bogen er utrolig godt skrevet. Og kommer rundt om mange emner, der vil kunne interessere i stort set alle aldre. Dating for voksne (du er ikke blevet klogere på kærlighed, bare fordi du er blevet ældre, så sandt, så sandt), hobbyer, at holde taler, hverdag med store børn, lad være at skamme dig, bagtanker der ikke er hyggelige at være i stue med, at huske, men husk at tie stille, hvis du ønsker en god snak.
Sådan kunne vi blive ved. Bogen er rigtig god at blive klog af. Som man siger, der er meget at tænke over, og det er som bekendt ikke meget til at flytte et liv. Derfor kan det anbefales at læse bogen igennem en gang og så starte forfra, for at lade de gode råd sive ind, et for et, og sorte i, hvad der passer på ens eget liv.
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 29. januar 2026 15:29 |
|
Torsdag, 29. januar 2026 00:00 |
|
Jørgen Børglum Larsen
Her er min hånd
142 sider
Brændpunkt Et skud udi hvad minder, breve, eftertanke og stilhed kan gøre ved en.
"Smut op på loftet og får rydtet lidt op", siger konen Tove i romanen, og det er vel i og for sig dagligdag nok.
Det er det også, når man først får åbnet nogle kasser, og det vælter ud med ting, man ikke har set i mange år.
I hovedpersonen Kåres tilfælde er det breve fra dengang, der bliver åbnet for.
Hukommelsen er indtakt; den har lyst til at beskæftige sig med fortiden. og det aldrig været noget for Kåre.
Det kommer han så til nu, idet brevene rusker op i noget, der var vigtigt for ham i ungdommens vår.
Og hvad det var vigtigt dengang, tilføjer man automatisk under læsningen, det er lige så aktuelt nu, bare i en anden form, idet kroppen husker - og hukommelsen husker.
For Kåre er brevene på loftet da også starten på at indfinde sig i fortiden, at huske på ungdommens Hilde, at føle sig som en tyv i natten, fordi han nu går tur med sin Tove og tænker på dengang, mens hun sender ham mistænksomme blikke.
Brevene sætter skub i en side, han ikke rigtigt kender, han får f.eks. kontakt med en gammel studiekammerat, og han anledning til at fortryde ting, og han finder også ude af, at hans kæreste fra dengang slet ikke fik den abort, hun ville have.
Det var i Norge i halvfjerdserne.
Bogen er sprogligt tæt og fin, er meget omkring det nære og er en påmindelse om, at vi HAR mulighed for at beskæftige os med fortiden, at det kan være rigtig vigtigt, men at man nogle gange skal have ydre faktorer til at sætte os igang med det.
Det er jo ikke noget, der ligger lige for.
En velskrevet bog som de øvrige fra forfatteren. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 29. januar 2026 14:53 |
|
|
Onsdag, 28. januar 2026 14:07 |
|
Kristina Stoltz
Vild
196 sider
Gutkind
Når man som forfatter ønsker at skrive om sin barndom og ungdom, så kan det ende med et temmelig vildt opgør med fortiden. Overgreb og mistillid. Folk man stolede på, og det kunne man så ikke alligevel.
Sådan er det for den her navnløse skribent i bogen, der måske kunne være forfatteren selv, måske ikke, lad mystikken fylde....
Naturligvis er hovedpersonen en del af Kristina
Det kræver åbenhed og parathed til at forkaste planerne, at lade synopsis være i fred og skrive af karsken bælg.
Det er tydeligt, at forfatteren med bogen har ønsket at fortælle, at selv om man begynder ét sted - i det her tilfælde med en bog - så følger processen ikke altid planerne, og så bliver det for alvor litteratur.
I dette tilfælde når et ensomt ophold på en ødegård bliver vævet ind i eller fungerer som baggrundstæppe for episoder med børnelokkere og skolelærere, der begærede den unge forfatterspire.
Og med sproglige finesser og uhyggelige detaljer får forfatteren os viklet ind i hendes ungdoms traumer i forsøget på at gøre op med den.
I interviews har forfatteren siden fortalt, at hun indledte et seksuelt forhold til en af krænkerne.
Det skulle være i forsøget på at vaske tavlen ren og blive fri af overgrebet. Ren psykisk.
Ifølge psykologer en velkendt mekanisme.
Kristina Stoltz har meget at byde på og er god til såvel udendørs naturbeskrivelser som kontrasten til det indre måske knap så kønne.
Sanserne, tankerne og erindringerne får frit spil i bogen, der er lige så mættende og lækker, som den er uhyggelig og pausekrævende.
Geografiske locations blandet sig også såsom Chile, Købmagergade og Wasteland, et stykke plyndret natur.
Hvad blev forfatteren udplyndret, hvad blev hun frataget i sin ungdom?
Det er fin litteratur det her.
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 28. januar 2026 14:36 |
|
Tirsdag, 27. januar 2026 15:53 |
|
Matile Kimer
Ikke uden kamp
247 sider
Politikens Forlag
Der er en fremragende sammenhæng mellem det, vi ser til Matilde, når hun beretter fra brændpunkterne i Ukraine, og så den lethed og elegance, hvormed hun beretter om konflikten i bogen her.
Konflikten i Ukraine er den største på denne side af 2. verdenskrig. Da den brød ud, måtte Matilde rejse hjem til Danmark; væk fra det land, hun holdt så uendelig meget af. En sorgproces og en kamp i sig selv.
Kampen mod hendes sygdom er også velbeskrevet i bogen, der naturligt nok også har det tredie spor, nemlig den vestlige verdens og ikke mindst Donald Trumps syn på Ukraine, og den hjælp, han mener, vi har givet alt for meget af.
Kampen med at holde Matildes mor i live, på Rigshospitalets Intensivafdeling, indtil Matilde kom hjem fra Kyev, er også beskrevet. Kort men rørende og særdeles levende. Det har også være en kamp for Matilde.
Alene de nævnte kampe er grunde nok til at læse bogen, der i et helt fjerde eller femte spor følger soldaten Orest, der griber til våben mod russerne, men som står forsvarsløs overfor savnet af sin kone og nyfødte datter.
Bogen samler på smukkeste og meget rørende vis en masse tråde, som giver læseren anledning til at tænke over de kampe, man fører i sit eget liv. Måske i virkeligheden småtterier i forhold til det at miste sit land, sit helbred og sine elskede.
En meget værdifuld og givende bog. Som flasher mellem nogle få nær-beretninger fra skyttegravenes løbegange og til Matildes behandlinger for sin sygdom. Stærk kost i en barsk bog. Øjenvidneberetning næsten fra frontlinjen omkring Kharkiv. Spændende er det, og man skammer sig næsten også over, at det kan opleves som spændende, når så mange mennesker lider under noget så tragisk. |
|
Senest opdateret: Tirsdag, 27. januar 2026 16:44 |
|
Tirsdag, 27. januar 2026 15:11 |
|
Charlotte Stevenson
Nummer 33
268 sider
Jentas Mørk, stemningsfuld, chokerende, overraskende. Superlativerne er du ikke i tvivl om, når du er blæst gennem denne pageturner. Som læser bliver man hurtigt som hovedpersonen Viola forundret over, hvem nabofamilien og dens hemmeligheder består af. En fjendtlig far og en virkelighedsfjern far kombineret med et uhyggeligt barn, Mirabella, får Viola til at snige sig ind i nr. 33 for at opdage et ulåst rum.
Forfatteren kan sine kunstgreb med at lade læseren forsøge sig med gætterier og sin egen tvivl for lige pludselig at drøne ud af en anden tangent -, som man slet ikke havde set komme.
Det er et væld af hemmeligheder, som lag på lag, der bliver afsløret. Der er masser af drejninger og vendinger, og på et tidspunkt går det op for en som læser, hvorfor man i bund og grund har det godt af at passe sig selv og sin urtehave.
Hold da op hvor man selv lægger op til at få ørerne i maskinen, hvis man blander sig. Så kan grufulde ting ske.
Sprogligt er bogen lige så forholdsmæssigt meget i top som twist og plots i bogen. |
|
Senest opdateret: Onsdag, 28. januar 2026 13:31 |
|
Tirsdag, 27. januar 2026 14:41 |
|
Shannon Hollinger
Venner for livet
346 sider
Jentas
Selv om man tilsyneladende er uadskillelige og bedste venner, kan der hurtigt snige sig slanger ind i paradiset. Enten øjeblikkeligt eller langsomt og creepy.
Kate og Emma har haft et meget tæt bånd siden barndommen, indtil Kate ser Emma stå bøjet over et lig - med en stor sten i hånden.
Kate kan ikke tro, hvad hun ser, og det ender med, at hun forlader byen, hvor det skete.
Der er nu en hemmelighed mellem dem, og deres bånd brister.
Man kunne som kritisk læser godt tænke, ok er der et plothul her, for har bedsteveninden virkelig set det der, er der så nogen grund til at forsvinde. Måske hun er bange for konsekvenserne???
En halv snes år senere kommer Kate tilbage i byen. Emma er blevet fundet død. Og nu kommer Kate så i en større selvransagelse med nogle gode twists. Hun begynder at tænke over, hvad der skete dengang for mange år siden. OG ikke mindst det faktum, at er Emma blevet myrdet, så kender drabsmanden også til Kate, og så begynder den vilde del af handlingen.
Bogen er velskrevet og med et rigtig godt plot i enden, som man egentlig burde have gættet, for der er mange spor fordelt gennem bogen.
Men man gætter det ikke, og derfor er bogen fuldendt som god underholdning og en fin thriller.
|
|
Senest opdateret: Tirsdag, 27. januar 2026 15:18 |
|
|
