|
Søndag, 26. oktober 2025 15:03 |
|
Viveca Tallgren
Postludium
130 sider
Attika Litteratur på meget høj niveau. Man føler sig som læser på alle måder mættet af en helt unik klang i teksten, i syntaksen, i handlingen. Og så kommer vi rundt omkring rigtig mange af livets facetter, tvetydigt, bevidst og ubevidst. Det er en præstation på 130 sider.
Ægteskab, jalousien, skænderierne, selvanalysen, refleksionen over hvornår ens liv går i stykker. I hovedpersonens liv, beretter hun, var det, da faderen forlod familien til fordel for en spansk kvinde i Granada.
Om hvordan opvæksten med en kontrollerende mor forpester ens forhold, om savnet efter nogle veninder i et andet land, om nogen at snakke med, om rejser og dage og spisning i Madrid, om konfrontationen med døden, da hendes mand dør på Rigshospitalet.
Forfatteren skriver rørende om magtesløsheden i af sin mor at blive kaldt "et umuligt barn" og "Rasmus Modsat". Og "Du er ligeså umulig som din far".
Hvor megen smerte, et menneske kan bære, når man stiltiende giver sine forældre ret, fordi man på den måde bliver mere urørlig.
Flirten, forelskelsen, afstanden til en veninde man føler sig for afhængig af, ja livet som sådan er bredt ud over de 130 sider, hvor jøder og solidariteten med dem fylder en hel del.
En pageturner på et andet niveau og i en anden betydning, end vi helt er vant til. |
|
Senest opdateret: Søndag, 26. oktober 2025 15:29 |
|
Sådan blev jeg Pia Kjærsgaard |
 |
 |
 |
|
Søndag, 26. oktober 2025 14:12 |
Pia Kjærsgaard
Sådanan blev jeg Pia Kjærsgaard
280 sider
Politikens Forlag
Man kan mene alt muligt om Pia Kjærsgaard. Man kan dog aldrig som i aldrig tage fra hende, at hun er ligefrem og meget ægte og autentisk, når hun giver udtryk for sine holdninger. Ingen fedtspilleri her. Ligeud og ærlig, sådan har det altid været. Aldrig leflet for nogen. Og at det i hvert fald virker sådan, giver det indtryk, at sådan er det bestemt også in real life.
Sådan har vi det også med bogen her.
Og ægte, ærlige, engagerede mennesker, de hænger ikke altid på træerne. Alene af den grund bliver man godt tilpas i selskab med et så autentisk menneske, som ovenikøbet får en til med begejstring at læse om både hendes opvækst, og hvad der formede den bramfri dame.
Altså hvad der skete dengang, man skrev poesibøger, hvordan man samlede på Dubarry-glas, hvordan hendes venner mente, at det eneste, hun ville var at blive gift, hvordan hun fik sit første kys af Henrik på en bænk, om Skipper - hendes første hund -, om bedsteforældrenes sommerhus i Bagsværd. Og lige så meget, som vi nyder at følge med i et ærligt menneskes opvækst og vilkår, lige så meget sorg føler vi, da faderen en dag skød Skipper med et jagtgevær og at læse om de sorger, der - igen på autentisk vis - bliver en del af læsningen.
At hun selv er en hård nyser, det erkender hun også gerne. At hun i hvert fald KAN være det. Ligesom hun omgås meget få af elitens folk privat. Det, kunne man konkludere, gør måske, at ægtheden og autensiteten aldrig har sluppet hende. At hensynet til den politiske korrekthed har været en uendelig lille del af hendes virke.
Bogen er hyggelig og ligefrem, vi får et indblik i et menneske, der har nået den politiske magts øverste trin i Danmark, og som så også kan inspirere os andre til aldrig at stikke noget under stolen men være den, man nu selv tror på og til hver en tid vil forfægte.
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 29. oktober 2025 12:19 |
|
Søndag, 26. oktober 2025 13:24 |
|
Lars Huitfeldt Svendsen
Hjerteblod
204 sider
Mellemgaard Velskrevet og engageret fortæller forfatteren om to meget forskellige sider af sit liv. Inspirerende idet han på sættervis legaliserer, at vi andre godt må have forskellige tangenter at spille på. Udtrykt eller ikke udtrykt. Det er i hvert fald ikke for sent godt op i livet at skifte spor.
Fra etableringen af en lille EDB-virksomhed i Danmark, dens vækst og styrke, og så til et ekslusivt ferieresort i Sydfrankrig som han starter sammen med sin hustru.
Der er er noget af et spring.
Men Lars tager springet, og som læsere får vi lov at komme med hele vejen. Lige fra den spændende teknologi i EDB-firmaet, Plus Data, over Texas og IBM, via en konkurs i firmaet til brainstorming af nye ideer som videomaskiner til hospitalsindlagte.
Ikke skrevet uden humor.
Et godt stykke inde i bogen kommer vi også til filmfestival i Cannes og Formel 1 Gran Prix i Monte Carlo. Det er, da huset i Sydfrankrig er ved at komme rigtig godt i veje.
Vi får også alle mellemstationerne med - lige fra bankmøder til en stor julefrokost. I og for sig er det en dagbog over en masse år, forfatteren har skrevet. For os er det som sagt spændende at læse om, hvordan nye vejen kan åbne sig for folk, der har modet og evnerne til det. |
|
Senest opdateret: Fredag, 31. oktober 2025 08:14 |
|
Søndag, 26. oktober 2025 13:22 |
|
Mogens Scheibye-Knudsen &
Jonas Kuld Rathje
Udødelig
216 sider
Politikens Forlag
At grave i ens muligheder for at blive gammel er for mange af os et fokuspunkt. Endnu strammere bliver det, når vi skal finde ud af, hvordan vi bliver ældre med værdighed. Det er det, denne bog handler om.
På en fin måde kommer den rundt om en lang række emner, vi kender i forvejen, godt humør, motion, bevægelse, psykologisk stress, de såkaldte Blue Zones fra Loma Linda i Californien til Ikaria i Grækenland. Fra kost, til prioritering af familien, venskaber, at følge biblens foreskrifter tæt, frivillig arbejdskraft, og vi skal komme efter dig.
Emnemæssigt er der af indlysende årsager ikke vildt meget nyt under solen, og forfatterne er ikke heldigvis ikke faldet for at være absolutte i holdningerne, der er en del med "kan være" , "nok også omvendt større sandsynlighed for", "tilsyneladende", "formentlig", "højst tænkeligt", "muligvis" og meget mere i den dur. Fint med forbehold. Det overlader læseren til selv at bearbejde.
Og når det er sagt, så er vi også ret vilde med, at forfatterne når så langt ud i teorierne, som de gør. Inspirationen er til at føle på, og det gør indtryk, at naturvidenskab, reelle facts og holdninger går hånd i hånd i forsøget på at give nuancerede råd og udbrede store flader af de tanker, man gør sig i tilstræbelserne på at leve et godt liv til det sidste.
Forskningen optager en stor del af bogens sider, undersøgelser og forsøg, som netop forsøger at bidrage til en afdækning af aldringens mange facetter og, hvordan vi kan være med til at forebygge sygdomme - hos os selv og hos andre.
En inspirerende bog. |
|
Senest opdateret: Onsdag, 29. oktober 2025 12:17 |
|
Søndag, 12. oktober 2025 15:42 |
|
Christian Mørk Mine tre forældre 308 sider Politikens Forlag Det er sjovt for nærværende boganmelder at læse om min egen rektor Walter Dalland på Falkonergaardens Gymnasium. Han beskrives netop som jeg husker ham, ikke en rektor men en tilfældig forbipasserende. Håret var uglet, formet som en sjusket brun hjelm, og de fodformede sko.
Flot, citatet kommer langt inde i bogen men er meget kendetegnende for, hvordan bogens udformning, sprog, akuratesser og detaljer har præget forfatterskabet.
Der kommer mange sandheder frem, som vi vil vide det nu også at overgrebsmæssigt og seksuel karakter.
Dybt set er bogen et forsøg på at komme fri af de bindinger, udfordringer og problematikker, der ofte ledsager en opvækst hos kendte forældre. Sikkert som så mange andre steder. Skammen, tavsheden, den kritikløse forgudelse af den biologiske far, Erik Mørk, der på Esplanaden ikke var i stand til at give lille Christian den opmærksomhed, han higede efter.
Et smerteligt tab der bliver indgående beskrevet i bogen.
Erik blev vred over småting som uordentligt stillede sko, forkert indtagelse af aftensmaden, og pirreligheden blev ikke mindre med tiden, hvor Christian i vindueskarmen bag gardinet i flygelstuen ikke sjældent fandt en halvt, smugdrukket, fordampet whisky. Og vi får et indblik i miljøers forskellighed og en farmors afstandtagen til den gren af familien, der ikke var fine nok og kun blikkenslagere.
Og Christian kommer også rundt om det kendte kompleks, mange skuespillere lider under, frygten for at blive afsløret.
Især som bøsse.
En bog fyldt med begreber som angst, intimitet, uro, og så er der fine poetiske vendinger som
at han frigjorde sig fra det usynlige korset, han ellers snørede kroppen i.
En dejlig og også tragisk og lærerig fortælling, stopfyldt med psykologi og menneskekundskab. |
|
Senest opdateret: Søndag, 9. november 2025 18:50 |
|
Søndag, 12. oktober 2025 00:00 |
Velkommen på www.bogsyn.dk - den helt uafhængige hjemmeside med mere end 2.400 boganmeldelser i stort set alle genrer. Som hvis du går ind i en boghandel og bliver grebet af at kigge på bøger. Du kan scrolle ned på siden, eller du kan se samtlige vores omtaler. Nogle bøger omtaler vi, andre anmelder vi. Der er ikke nødvendigvis forskel i kvaliteten på bøger, vi udvælger til det ene eller det andet. Du er altid velkommen til at kontakte os på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Vi får et meget stort antal henvendelser om boganmeldelser. Vi har ikke altid overskud og tid til at besvare dem alle. Men vi forsøger....Og indtil nytår modtager vi ikke flere bøger til anmeldelse. Allerede nu kan du på www.bogforum.dk købe billetter til Bogforum 2025. Der er Bogforum i Bella Center 7.-9. november. |
|
Senest opdateret: Søndag, 12. oktober 2025 15:33 |
|
Lørdag, 20. september 2025 09:46 |
Jens Liljestrand
Befrielsen
433 sider
Gutkind
En helt igennem dejlig bog rundet af total bornholmerhistorik og ikke mindst det tragiske for mange år siden, da russerne nægtede at forlade Bornholm efter krigens officielle slutdato.
Det resulterede i, at øens beboere i et år var afskåret fra den frihed og glæde, der var resten af Danmark forundt.
Midt i kaosset forsøger den svenske læge, Edvard Carlsson at hjælpe øboerne gennem krigens sidste år. Han ser sig selv som neutral, mens bornholmerne betragter ham med mistro. Hans tilstedeværelse bliver mere og mere uønsket.
Det er nogle barske plots, Lilienstrand har på tegnebrættet, de er godt bredt ud i bogen, som samtidig er konstrueret med mange mundrette replikker og gode miljøbekskrivelser. Det gør bogen til noget af en eyeopener, for hvad skal man gøre, når man kigger bag ved en krigs egentlige natur, samtidig med, at man må kæmpe med folks mistro, der til sidst bliver plantet i en selv.
En flot roman med mange, mange skønlitterære detaljer, som gør læsningen temmelig enestående.
Anmeldes 22. september |
|
Senest opdateret: Lørdag, 20. september 2025 10:09 |
|
Lørdag, 20. september 2025 09:34 |
|
Omtale: Det er altså super med sådan en stribe thrillere og krimer, som forlaget Jentas lancerer løbende og særligt denne stak her imod det mørke efterår. Thrillere og krimier kunne have en tendens til at ligne hinanden. Men der er kæmpeforskel, når man nærlæser, og naturligvis hvis man er ynder af genren. Nogle er skrevet i jeg-form, nogle i 3. person, nogle har humoren med sig, nogle er mere tørre, nogle en blanding. Vi har ikke læst alt fra forlaget Jentas denne gang, men hurtige nedslag i de enkelte romaner fortæller, at der er tale om kvalitet i genren, høj kvalitet, og det gør godt og tricker ens indre behov for den spænding og det drama, der følger med tilværelsen.     |
|
Senest opdateret: Lørdag, 20. september 2025 09:43 |
|
Lørdag, 20. september 2025 00:00 |
|
Karin Slaughter
Vi er alle skyldige
448 sider
HarperCollins Forfatten har en enestående evne til at dykke ned i menneskehedens mørke hjerte. Det her er en nervepirrende roman om de monstre, der lever iblandt os og udforsker et væld af livsændrende traumer og tab. Hemmeligheder og løgne er bundet sammen af en underliggende seriemorder-præmis. Samtidig med at en dysfunktionel familie og dens væremåde får en til at sidde ude på kanten af stolen. Det er en lækker lilleby-thriller, mørk og spændende med masser af dobbelte tidslinjer, så man kommer i hvert fald ikke til at kede sig undervejs. På noget tidspunkt. Bogen er dyb og velskrevet of fyldt med direkte chokerende drejninger. Karakternes fejl er i fokus, og vi får at mærke, hvordan forræderi i skjulte dagsordener infiltrerer mennesker, som bliver skadede for livet. En imponerende story. |
|
Senest opdateret: Lørdag, 20. september 2025 10:26 |
|
Mandag, 15. september 2025 13:55 |
|
Brian Holm
Brian fra Amager
368 sider
Politikens Forlag Historien fortæller, at det hele begyndte på Amager. Cykelsportens vugge. Erik Clausen var stolt over københavnerøens ry fra de tohjulede. Og blev smaskfornærmet over indigneret over, at det langsomt bredte sig landet over.
Sådan går det jo.
Nu har gavflaben Brian Holm sammen med Jonas Nyrup været ved tasterne. "Rundkreds, larm, røg, lortemusik, jeg ville kunne tage min dødsom med knejsende nakke. Han var alene, det lignede game over", "Eddy var cool nok", "Det var ren Gasolin, solen skinned´på Alberts kasket, og livet var bare så let".
Vi kan HØRE Brian fortælle os det. Svinge om sig med en bramfri gloser. Bogen er skrevet som taget ud af hans stemme, som vi kender, måske lige lovlig meget, fra Aftenshowet.
Vi kommer godt under huden på Brian Holm, der, som det da også hedder på omslaget, fortæller hele livshistorien med sin velkendte ligefremme sæson og tørre humor. Der er masser røverhistorier fra landevejen, og vi kan skrive under på, at det vitterligt passer.
Det er en hyldest til barndommens Amager, men bogen er søreme da også en hyldest til livet, både set fra en cykel men også fra et perspektiv om, at bevægelighed udgør livet.
Og boen er en stor bevægelse, såvel verbalt som følelsesmæssigt.
Helt vild god bog der indkredser, hvad der med Brians egne ord er fedt og befriende, og at jetsettet er overfladisk selskab.
Råt og usødet, ærligt og kærligt på den måde, at bogen som sådan er et mønstereksemplar i at sige tingene ligeud. |
|
Senest opdateret: Søndag, 12. oktober 2025 15:32 |
|
|
Gloria - i racismens skygge |
|
|
|
|
Mandag, 15. september 2025 13:11 |
|
Gloria Ray Karlmark og
Elisabeth Åsbrink
Gloria - I racismens skygge
311 sider Gutkind Det er stærke sager, vi bliver vidne til undervejs. Det universelle vingesus rejser sig, når vi læser om Gloria Ray Karlsmarks livshistorie om at være en farvet person i Arkansas. Hun bliver en af de første farvede personer, som optages på en skole, der hidtil kun har været åben for hvide. Hvad betyder det for hende, hendes miljø og venner. Regeringen har godt nok besluttet, at raceadskillelse strider mod den amerikanske forfatning. Men viljen blandt befolkningen og eleverne på skolen vil det noget andet, og den konflikt er så betændt, så man som læser nærmest sidder på kanten af stolen. Og som i en thriller oplever vi dødstrusler, demonstrationer udenfor skolen, hvide børns spyt på bilerne, fysisk vold, indkaldelse af nationalgarden, konflikt mellem regering og føderal stat, afskedigelser af moderen og meget mere. En ensom konflikt i en verden, som står i brand. Absolut læseværdig. |
|
Senest opdateret: Lørdag, 20. september 2025 11:23 |
|
Mandag, 15. september 2025 13:08 |
|
Irgens Petersen og Kasper Vegeberg
Uden skrupler
362 sider
Peoples
Barsk læsning. Har manden spildt sit liv? Brugt det forkert? Det kan alle have deres egen mening om. Også ham selv. Døm selv når du har læst en lille godbid om et menneske, der gør lynkarriere i et parallelsamfund, nemlig den kriminelle underverden. Hvor vejen er belagt med guld for dem, der kan. Og det kunne Lars Irgens Petersen, der hurtigt steg til tops fra småindbrud, røverier, smugleroperationer, brandstiftelser - og tilsidst mord.
Vi får mange, mange gode spændingsinputs med, lige fra hvordan han selv bliver torskedumt 50.000-kroners snydt af en flok nigerianere, over skalkesjul på VUC, via en isolationscelle i Norge, til konflikterne med en fængselspsykolog, til de lukrative, kriminelle forretninger og til erkendelsen af at være professionel livstidsfange.
|
|
Senest opdateret: Lørdag, 20. september 2025 10:39 |
|
Mandag, 15. september 2025 00:00 |
|
Anne Dorte Michelsen
Synger du stadig
383 sider
Gutkind Den store sangstjerne skriver godt. Og så alligevel ikke.
Bogen er utroligt tæt-skreven, og det hele foregår i mig-mig-mig-stil.
Jeg oplevede ditten, og jeg oplevede datten,
Ingen tvivl om at den bliver en sællert for inkarnerede Dorte-fans, der har fulgt hende og hendes supergode musik gennem årene. Og er nysgerrig efter, hvad der drev hende, og hvilke oplevelser der ligger til grund for hendes kompositioner.
Og tilhører man generationen, og ikke mindst inderkredsen, der var med i de glade musikmiljø i Århus og Købehavner-dagene, da meget sprang ud, og huse blev til kollektiver for en slik, ja så er der guld at hente.
Nu kan hun så, fortæller hun, se Glyptotektes kuppel og Tivolis tårn. Der er så meget by derude. Stilladser, togstammer og kraner.
Velstillet er man, og har gjort det godt.
Angsten for at få et par på lampen fra en mand fylder også i hende efter reflektorisk indsigt til den dag i 1921, da mænds ret til fysisk afstraffelser over for deres koner blev afskaffet.
Historie har vi også med i bogen og en erkendelse af, at hun med en af sine første kærester, Jakob, var temmeligt sætre. Her boede de så i Avedøre Stationsby, der havde 6.000 indbyggere og en hel masse beton, der var sænket ned midt på en mark.
Vi får en grundig indførelse i, hvad en sang er, en kort form der skal kunne stå på et A4-ark. Sådan. Og kommer også ind på salmedigtningen og får en fin indføring i konsekvenser og habits i det kommercielle musikmiljø og en afstikker til sangerindens rod ved villaen ved Como-søen.
Alt det og meget mere - forstyrrelser i karrieren i og efter corona-tiden f.eks. - får vi for pengene, og det er skam også fint og mere end rigeligt.
Vi kunne så ikke få øje på et eneste citat fra andre i bogen. Det kunne vi godt have brugt. Som brud på en enorm lang enetale om ganske vist ok interessante ting. Lige nu sidder vi tilbage med en fornemmelse af, at godt nok har Anne Dorte Michelsen meget på hjerte, men er bogen skrevet for hende selv eller for læseren? Det kunne have været et terapeutisk værk, og det er det måske også.
|
|
Senest opdateret: Mandag, 15. september 2025 12:07 |
|
Søndag, 14. september 2025 13:03 |
|
Claus Grymer
Lyden af Gud
48 sider
Brændpunkt
Med alderen svækkes man, og så er det på tide at gøre op med livet, stå op for det sted, hvor man er, og søge mod Gud og det, der er større end en selv.
På smukkeste vis får Claus Grymer sat digtning til tilstanden, hvor virkelighedens forvirrende mangfoldighed er til at leve med, hvis man forholder sig til den ud fra en rodfæstet grundholdning.
Og grundholdningen i digtsamlingen er tydeligvis erkendelse. Erkendelser af at man er overladt til en handicaphjælper. At man ikke aner, hvilken dag det er. At fuglene for længe siden har sluppet træets grene. At det hele er ved at være forbi og samtidigt begynde. At det er lykkedes at komme hjem efter en gåtur uden at falde. At man må da være til, når man kan mærke, man er bange.
Der er flotte metaforer til livet i Grymers digtsamling. En fin bog. Ikke en finger at sætte på den udover, at den er alt for lille. Så måske der kommer flere digte hen ad vejen. |
|
|
