Alene bogens omslag signalerer fred på jord. Bonfire, lejrbål, mennesker der mediterer, taler, er tavse.....
Og går vi ombord i bogen, er der masser af godt stof at hente. Masser af bibeltekster, hilsen til det guddommelige og masser af samtaleemner, der ikke nødvendigvis knytter sig til det guddommelige, men til det universelle og det menneskelige, det åndelige og sjælelige, som godt kan være anstrengende at tage fat på, men som kan løsne mange fastgroede forestillinger og åbne op for nye relationer, både til andre men også opad mod Gud og i andre sammenhænge universet.
Gennem bogen finder vi også en række pudsige og overraskende udsagn tilknyttet Faderen og Moderen, Den Højeste, Forældreskabet, Virkeligheden, Konger og Dronninger, Paradis, dyrene, kritik. Umiddelbart kunne det så ligne nogle ord, der er fundet på i farten. Går man ind i det, så er det oplæg til samtaler omkring bålet, som i sidste ende skulle kunne skabe fred på jord.
Det er, hvad forordet også beskriver, en anderledes bog. Det gør den dog ikke mindre spændende.

 

Vi kommer godt omkring motiver, antydninger, hemmeligheder, teknisk viden og mange andre krimi-beslægtede ting i denne ganske læsværdige og også begavede IRL-bog om den meget spektakulære sag fra Norge.
En milliardærfrue forsvinder, man finder et trusselsbrev, ingen er mistænkt, så bliver manden alligevel mistænkt, anholdt og løsladt igen.
Stof nok til flere film.
Som læser får man da også stoffet serveret lige foran sig, som var det en film, hvor opklarerne skal forsøge at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.
Er opkaldene virkelig slettet fra ægtemanden Tom Hagens telefon, hvad er Tom Hagens kendskab til kryptovaluta, er han ude af forstand til at forstå krypto-sproget, hvem er "kryptomanden", hvem har læst artiklen på internettet om Norges topchefer, og hvem bliver der egentlig betalt bitcoin til af ægtemanden.
Bogens sprog er fantastisk, letflydende og ganske engagerende. Vi får en top-lektion i kriminalarbejde, forsøgsvist kriminalarbejde og analyser på, hvad der blev gjort rigtigt og forkert i sagen indtil dato.
Den er nemlig slet ikke afsluttet. Godt nok er Tom Hagen i 2024 totalt renset for sigtelser og medvirken til bortførelse og evt. drab. Men politiet fortæller samtidigt, at de vil fortsætte efterforskningen.

Mikael Lindholm & Lisbeth Zornig
Ildstorm
476 sider
Falco

Name og location droppingen er i overflod. Holger Danske under besættelsen, Hjemmeværnet, kaptajn Haddocks slot, Edgard Allan Poe, Pippi-hygge, Auschwitz, Lalandia, NOST, PET, BT, Køge, Nordhavnsvej, Tel Aviv, Paris osv. osv. Sådanne geografier og navne og institutioner er med til at fremme troværdigheden i krimier, der snart går 13 af på dusinet. Læserne bliver derfor ved med at afkræve nytænkning, hvilket ses på og mellem linjerne i bøgerne. Også i denne, hvor sproget er pænt fremadskridende, og hvor man aldrig som læser bliver efterladt på perronen med et storst spørgsmålstegn. Som i de øvrige bøger er forfatterparret i stand til at binde rigtigt gode sløjfer i de enkelte kapitler, så handlingen fremstår solid og god.

 

Spændende spændende. Som anmelder, der har deltaget i nok så mange bogmesser her og der og i særdeleshed på Bella Centret, så giver bøgerne her naturligvis en ekstra dimension. Det gør den helt sikkert også for publikum og fagfolk, der har deltaget, og hvem har snart ikke det. 
Hvad angår Døden på Bogmessen, ja så er Dirk og Jørgen og deres respektive hustruer taget på Bogmesse på Amager for at få et duft af kultur og litteratur. Så sker der hverken værre eller bedre, at en kendt krimianmelder styrter i døden fra toppen af Bella Sky.
Det lyder frygtindgydende for alle os, der har stået og luret mod toppen af det berømt hotel, og det er det også. For man kunne jo overfladisk og i første omgang tilskrive det en forfatter, der er blevet sur over en anmeldelse. Men eftersom de to gæster er kriminalkommissærer finder de hurtigt ud af, at det er for let, og at der er noget helt andet og meget større kræfter på spil.
Samlet handler det om de menneskelige kræfter, der nu en gang hærger og her frisættes i forfatter, forlags- og anmelderverdenen. Så har vi ikke sagt for meget. Glimrende bog der endda udmærker sig ved, at selv om den er tynd, formår forfatteren ganske udmærket af få spændingen sparket igang fra første side.
Sådan lidt samme skabelon er der over Døden på Krimimessen. Helt sikkert vil den kunne fange mange af de mennesker, der har deres gang på den årlige messe i Horsens. Magt, ambitioner, hemmeligheder, skjulte dagsordener bagved det trykte ord, som opsluger litteraturelskere. 

 

Der er guf og ballade, som man nu kan sige, i et ulmende fangeoprøret hen mod oprøret selv, så intenst  beskrevet i Nørbaks 3. bind af krimi-serien om Julie Røpke. Ret så spektakulært. Ret så spektakulær er bogen iøvrigt i sin helhed. Der er et eller andet vildt fascinerende ved fængselsmiljøer, og når så vi ved, at fofatteren har været on locations for at bedrive research og smage mosten, om man så må sige, så bliver det hele bare lidt bedre.
Julie er tilbage i fængslet Omega Max efter udstået isolationsfængsling. Fængslet er nu inficeret med skimmelsvamp, og de indsatte skal dele celler. Det er ikke populært. Det medfører et fangeoprør anført af narkohandleren Marco, der iøvrigt søger hævn efter sin kærestes død og nu kun har Julie Røpke i sigtekornet. 
Julie Røpke får hænderne fulde af at skulle kæmpe sin ensomme kamp med at holde sig i live.....
En rigtig lækker og anderledes krimi. Forlaget har den sædvanlige note på en series bagside om, at man godt kan læse den her enkeltstående. Meeeeennn, det er nu rart nok at have læst de to øvrige for at få lidt mere baggrundsviden.

 

En enormt spændende og rigt illustreret bog om de spændinger, der opstod i Svendborg, da Mærsk Møller-familien i 1884 ankom til Svendborg med deres dampskibs-teknologi.
Det var ikke det, byens lokale havde brug for, mente de, og var mere end yderst forbeholden over de moderne tider, der stod og bankede på.
Modstanden mod fremtiden var udstrakt, det ved bogens forfatter om nogen, idet han er historiker på Svendborg Museum.
Han har bundet en smuk sløjfe omkring historien ved at blande fiktion og realiteter, autofiktion, så vi nærmest bliver tilhørere, der sidder og glædes over at få overbragt en historie i sin vorden, og som skulle vise sig at få betydning for hele verden.
At al begyndelse kan være svær, det ved vi, men at forholdene omkring dampskibenes vilkår i Svendborg skulle blive SÅ udfordrende, det har vi på en eller anden måde godt af at vide eller få genopfrisket. For Mærsk, må vi sige, det er nu en succeshistorie praktisk taget uden sidestykke. At der så var lagt godt og grundigt i kakkelovnen fra de lokales side i den spæde start, det må heller ikke gå upåagtet hen. Det fortæller en masse om folks kamp mod mange odds, om hvordan traditioner bliver udfordret, og hvordan fremmede og nye idéer for store, stærke sømænd, der var vant til træskibe, nærmest bliver betragtet som helligebrøde.
Vi kommer også tæt på familien Møller og børnene og børneopdragelse, og på den måde bliver bogen mere afbalanceret end som så.
Dejlig læsning og en illustrativ nydelse.

 

Dykker man ned i en bestemt dialog i kapitel 19 mellem forfatteren og psykologen, får man en god idé om, hvad livet OGSÅ er for en størrelse. Og ikke mindst relationer.
Hvordan misforståelser, mangel på detaljeret information, løsrevne spørgsmål kan få folk til at tro hvad som helst og bare haste sig videre fra noget, der kunne være væsentligt. En parodi på en psykologsamtale, men ih hvor er det lækker læsning, psykologen skal bare videre, klienten skal op med kronerne. Nu er budskabet fortællemæssigt pakket ind i en psykologsamtale, men der er plads til både grinern og udsøgt eftertænksomhed over, at de gode, dybe samtale alt for ofte forsvinder i travlhed, egoisme og overfladiskhed.
Det er jo lige til at gå i selvsving over......
Forfatteren har fundet en stil, en metode til at inddrage læseren som en del af det litterære univers og skabe nøjagtigt det kaos inde i os selv, der skal få os til at tænke.
Hvor er vi overfladiske, hvor går vi glip af noget væsentligt?
Bogen kan læses på mange planer. Hvad er op og ned, hvad er rigtigt og forkert. Hvad er reelt, hvad er fiktion, eller noget, vi bare tror. Hvad har betydning for noget, hvis det er forkert stavet. Hvis bogstaverne bare er byttet rundt, får det så en helt anden betydning, bliver et bord lige pludselig til en stol.
Vi bliver også vidne til, at kulturredaktionen på Politiken udkommer med et bogtillæg en onsdag, selv om det skulle i om lørdagen. I tillægget er der interview af en vis Henrik Zartolk, hvilket Henrik dog forsøger at benægte, men han lader alligevel som om, idet det måske kan fremme hans karriere, og så kommer der en mail fra en, der kan afsløre ham. Hvad gør man så?
Den lille bog her er godt skrevet, der bliver prikket godt og grundigt til vores egen etik og moral. Det er en sjov bog med mange kapitler, der hver især indeholder handling nok til en lille selvransagelse.

 

Et passende antal kendte location droppings gør krimien meget realistisk. Kronborg, Strandvejen, Nørrebrogade, Kaffesalonen, Hedebygade, Sydhavnen, Vestegnens Politi, Politiskolen, Blegdamsvej, Ingolfs Allé, Amagerbrogade, Lynge og mange andre steder. Hertil naturligvis alle de digitale udtryk anno 2025, iCloud, USB-stik, sort skærm osv. osv. 
Alt sådan noget er med til at give alting et touch of a good read. 
Vladimir Kirk har i sin tid fået tilnavnet Røde, dels fordi hans forældre var kommunister, men også fordi han har et gevaldigt temperament.
Han er eksbetjent, og da hans tidligere chef og ven fra Politiskolen omkommer i en bilbrand, lover Røde vennens enke at gennemgå sagen. For alvorligt talt - er der tale om en reel ulykke??
Naturligvis ikke, for så var der næppe en krimi.
Røde skal nu op imod en masse magtfulde personer, både politiledelsen, en eks-minister, de tidligere kolleger, klimaaktivister og sågar også sin kæreste Hannah.
Kan man opklare et mysterium i alt det virvar?
Røde går på med krum hals, og skulle der være et budskab i bogen, kunne det være, at man skal blive ved trods alle odds.
Bogen er det første bind i en krimiserie. Og den lover godt.
Bogen er godt skrevet i et lækkert og flydende sprog.

 

 

En skæg bog der har sine svirp til borgerlighed, lovgivning og bonerthed. Man har en fornemmelse af, at ingen eller intet går fri. Hvad med en henvisning til Samtykkeloven, hvor det i bogen hedder, at det KAN betragtes som kriminelt, hvis manden ligger ovenpå kvinden. Og en stikpille, mon ikke, til overvågningssamfundet, hvor naboen stikker en, fordi hun netop har fået færten af, at manden gør ting, han ikke må.
Bogens overordnedede handling er Jakobs parforhold med kæresten Sara, der står ved en korsvej. Jakobs altopslugende interesse er historie, og lige pludselig er han på en tidsrejse og ender i København i 1893. Her møder han andre udgaver af folk, han kender fra nutiden.
Man skal tage tilløb for at komme ind i bogen. Men så når man er der, så har man den, og på en måde kan man ikke slippe den igen og ville ønske, det varer ved og ved og ved. For hvem kan ikke ønske sig at komme ind i en tidslomme, hvor nutiden opløses, og man befinder sig et andet og ganske spændende sted.
Man får et anderledes syn på det gamle København, når man har læst bogen her. De gamle spir på Vor Frelsers Kirke, Halmtorvet, Vesterbros Passage, det brændte Christiansborg i 1984.
Mette Frederiksen går heller ikke fri, og det er pænt morsomt at læse satiren/karikaturen over, at hun har indsat en masse kvinder på de ledende poster, idet hun mener, at kvinder er fredelige og venlige over for deres medmennesker. Og udover det kan alle problemer løses med politiske handlinger eller psykoterapi.