Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

1950erne af Diverse forfattere, Golden Days og Gads Forlag

 

 

Diverse forfattere, Golden Days og Gads Forlag
1950erne
200 sider
Gads forlag

Der sker noget godt med en, når man læser i denne bog. Den omhandler et brydningens årti, der ofte er overset og i klemme mellem 2. verdenskrig og velværdstresserne og er skrevet af en række mennesker, der har været vigtige for forståelse af kulturdebatten: Hanne Reintoft, Klaus Rifbjerg, Hans Hertel, Maria Marcus, Jens Tang Kristensen for at nævne nogle stykker.
Fra kulturradikalisme til sikkerhedspolitik, fra Tommy Steele til Otto Leisner, fra amerikanisering til kakkellovne på fjerde sal. Vi får mange gode og intensive beskrivelser af folks tanker og det væsen, der dengang var samfundets åndelige støtte.
Det er rart med bøger, der henter fortiden ind for at skabe linjer frem til den tid, vi lever i idag.
Den er spækket med billeder fra dengang, folkevogne, amerikanske sømænd på Langelinje, et af de første selvbetjeningssupermarkeder herhjemme, Nina og Frederik og Louis Armstrong, uroligheder foran den Sovjetiske ambassade i 1956, Four Jacks rekrutter og arbejdermarcher til Fælledparken.
Bogen er letlæst og velskrevet og må kunne anvendes som en afspejling af kulturhistorien. Det er et meget fint værk med en flot opsætning, der appellerer til såvel en kunstneriske som mere metodistiske læser.

Om bogen fortæller forlaget selv:

1950’erne er temaet for dette års Golden Days-Festival. Det er en periode, som rummer store visioner for fremtiden, og mange af rødderne til 1960’ernes store opbrud skal findes i 1950’ernes amerikanisering og spirende ungdomskultur. Det er i 1950’erne, at den moderne velfærdsstat for alvor begynder at tage form, og i samme periode indtager kunst og kulturliv en helt ny rolle i det danske samfund.

Og:

Spørger man en 25-årig om, hvordan hun opfatter 1950’erne, får hun julelys i øjnene. Billeder af strutskørter, cocktails og rockabilly-hår toner frem side om side med storternet retro-romantik i kolonihavehuset. Spørger man i stedet hendes bedsteforældre, er det en helt anden historie, man får – om en ungdom levet i slagskyggen af 2. verdenskrig, og inden sparsommelighed, autoritetstro og traditionelle kønsroller blev vendt på hovedet i det følgende årti.

Flot værk. Flot iscenesat. Flotte underlægningsmusik og tilpas blandet beskrivelse af et årti med alvorlig sikkerhedspolitik og så den løse underholdning, som folk i efterkrigsårene havde så megen brug for.