Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

PDF Udskriv Email

AnneMad af Anne Hjernøe


Anne Hjernøe
Annemad
272 sider
Politikens Forlag

Let og ligetil, frygtløst og ukompliceret, som vi ser hende i fjernsynet med sine gryder og kokkerier. Man kan sige, at i globaliseringens tid er det rart med en kogebog, der tilgodeser stort set hele verden, lige fra det nordiske køkken, over New York-køkkenet, til det arabiske og det asiatiske og videre ned til de sydeuropæiske destinationer.
Dejlige opskrifter, hvor det er råvarerne, grundigheden, enkelheden og smagen, der tæller, den basale smag uden dikkedarer naturligvis ledsaget af fine billeder.
Det er som om, at vi er på rejse over hele verden, når Anne gennemgår opskrifterne i denne bog og fortæller os, hvad mange af os selv drømmer om som gammel - at slå sig ned i Latinerkvateret i Paris for at sidde på café hele formiddagen, bladre i avisen og drikke café au lait. Eller øse af hendes erfaringer fra Indien, Nepal og Thailand, og hvordan selv det mest faldefærdige køkken kan trylle med råvarerne.
Man føler sig velkommen kulinarisk i denne bog, ligesåvel som det er tydeligt, at Anne har budt hele verdens middagsborde velkommen.
En skøn kogebog hvor man bliver lækkersulten ikke blot på maden men også den kultur hvorfra den kommer.