Kærestebreve - skriv med hjertet af Karen Vistisen

Det er pudsigt med den bog her. Den opfordrer til at skrive kærestebreve med hjertet. Men det er netop hjertet, der synes at mangle i bogen. Og så omgås forfatteren floskler, letkøbte holdninger og sandheder noget lemfældigt. Bl.a. skriver hun, at i vore dage er stort set alle -  fra 10-100 år - på Facebook eller LinkedIn. Sidstnævnte er i hvert fald skrupragende forkert. Bare se på den IT-hæmmede del af befolkningen. Den er pænt stor.
Bogens oplæg er ellers godt nok. En guide til dig, der vil lære at skrive gode og personlige kærestebreve, hvad enten de skal sendes pr. mail, på sms eller med postbud.
Men indholdet, ja det er en hård dom, vi ved det, men det skriger altså til himlen.

Eksempler på, hvad man kan skrive i sine kærestebreve er simpelthen så lange, gammeldags og snørklede, ofte direkte komiske og i bedste fald underholdende, at man umuligt kan tage det seriøst og, må man antage, man bliver mindst totalt til grin i sine relationer, hvis man skrev noget sådant. På den måde må man spørge sig selv, hvilken berettigelse, bogen egentlig har.
Den har altså det budskab, at man skal skrive med hjertet. Alligevel foreslår forfatteren noget, der har alt andet med hjertet at gøre. F.eks. et 5-punkts program til at skrive det rigtige kærestebrev:

* Skrivning er et håndværk der kan læres.
*Tænk indholdet igennem
*Brug notater til at fange de bedste kærestebrevsidéer.
*Ram plet med dit brev
* Vær den, du er, i brevet.

Det er vi så. Og kan man så ikke lige så godt springe alle rådene og formaliteterne over og bare være sig selv og skrive af karsken bælg på et tilfældigt stykke papir i stedet for at bruge dage på at finde det rigtige brevpapir.

Bogen fortæller en masse om, hvordan kærlighedsbreves standarder var i gamle dage, og hvordan frimærkerne kunne sidde i forskellige hjørner med forskellige meninger. Og konkluderer, at den går ikke idag, hvor Post Danmark ikke vil levere breve, medmindre frimærket sidder korrekt i øverste, højre hjørne. Hm, så blev man så klog. Vi får også seriøst at vide - hvis mon altså skulle have glemt det , - at kommunikationsformerne har udviklet sig markant siden 1900-tallets kodede kærestebreve og -postkort. I vore dage bruges internettet, de sociale medier og mobiltelefonen mindst lige så flittigt som det håndskrevne brev, og disse medier har deres egne traditioner.
Og så får vi en gang hurtig undervisning i brugen af diverse tegn på mobilen.
Hvor vil forfatteren hen med al sin viden?

Det har sjældent været let at vinde den udkårnes hjerte, står der et sted i bogen. Hvem siger det? Der er da, skulle vi hilse og sige, mange gode, modsatte succeshistorier på, at to mennesker finder sammen på en studs. Taler forfatteren af egen erfaring, og hvad ER hendes egen erfaring udi kærligheds- brevskrivningen. Hvad har hjulpet, hvad har været noget suck? Det kunne have været ganske interessant at vide.

Bogen er en blanding af meget ordinære almindeligheder, nogle ganske få tilløb til noget originalt, nogle meninger om formålet med datingsites og så et væld af anekdoter om brevskriveri fra fortiden, der ikke hører hjemme i en bog, der bliver lanceret som en fødsleshjælper ud i nutidig brevskrivningens kunst.
Det bedste ved bogen er citater fra nogle af litteraturens helt store. Og så ja, undskyld det er hårdt, men at vi får inspiration til, hvordan man i hvert fald IKKE skal skrive et kærestebrev.