Ambassadøren Udskriv

 

Stepahie Surrugue
Ambassadøren
288 sider
Gyldendal

At præsident Obama har boet i Jakarta i sine helt unge år, er noget af det, man får genopfrisket i bogen, ligesom vi kan læse, at Ron Reagen, søn af den ikoniske Ronald, offentligt har kritiseret en af republikanernes hotte navne, George Bush, og at Rufus Gifford forlod et filmselskab i Hollywood, da man var ved at producere en Bill Cosby-film.
Og vi får også at vide, at præsident Barack Obamas indsættelsestale blev skrevet på en Starbucks-café i Washington.
Man kunne måske savne en kommentar fra den ellers næsten-alt-kommenterende, amerikanske ambassadør i Danmark om Cosbys påståede sex-eskapader nu, når vi de seneste år, og i bogen her, er vidner til, at han kommenterer alt fra parteringen af Giraffen Marius og til balladen ved Krudttønden.
Men sådan er det altså ikke, og der er da også rigeligt med andre emner at tage fat på i bogen, hvor man i den grad bliver bekræftet i, at intet, næsten intet, politisk i dag i USA kan lade sig gøre uden penge og internet.
Budskaberne har trange kår, og så længe pengene og internettet er der, så går det nok det hele. Tilsæt smartness og et højt energidrive, så kan intet gå galt.
Ambassadøren er en spændende bog om, hvordan Rufus Gifford i topmoderne versioner og indpakninger styrer slagets gang for den amerikanske ambassades 150 ansatte, og hvordan hans partner styrer hjemmet Rydhave, hvor i sin tid nazisten Werner Best holdt hof.
På en eller anden måde er bogens 2. halvdel den mest spændende, selv om det er bogens 1. halvdel, der tegner sig for de fleste udtalelser og længere interview-sekvenser med Rufus.
I 1. halvdel handler det naturligt nok meget om opvækst og familie og jetset og de senere godbidder og pizzabakker i Rydhave, mens det i 2. halvdel bliver rigtigt vedkommende og klarlægger, hvordan en af verdens supermagters første, sorte præsident, Barack Obama, bliver solgt rigtig godt og dermed støttet med enorme summer af de midler, Rufus samler ind fra de velhavende i Guds eget land.
I bogens 2. halvdel  får vi et drønspændende billede på, hvorledes Rufus bruger sin enorme erfaring med at sælge Obama til den amerikanske superelite med enorme checks og donationer. Bruger den til at sælge amerikanske holdninger i Danmark og til at få danskerne til at få et billede af Amerika som vidtfavnende, bred og mægtig.
Som Rufus siger et sted i bogen: Fell good, larger than life.
Man kan fristes til at sige, at det kan kun en charmerende amerikaner slippe afsted med.