Under huden Udskriv
Belinda Dauer
Under huden
313 sider
Jentas
 
 
En dygtig skrevet thriller af en forfatter, der har vundet store priser, og som er i stand til at skabe fængslende litteratur og spænding, så man vitterligt ønsker, at man var en del af handlingen.
Den psykologiske thriller bliver nu taget  over i en mere kreativ og eksperimenterende sproglomme end Belinda Bauers tidligere bøger.
Bogen handler om den 18-årige aspergerramte Patrick, der på sit medicinstudie er voldsomt optaget af, hvordan folk dør, rent teknisk er interesseret i, hvad der ganske enkelt bringer folk af dage.
Så er scenen skabt til en ordentlig gang drama og psykologi.
Sproget bliver forvaltet godt, og dialogerne er så skarpe og nærværende, at man næsten synes, man står lige ved siden af persongalleriet.
Der er nogle smuttere undervejs, hvor delplots ikke fungerer rigtig godt i den store helhed og forsøg på at ville rigtig meget med historien og I historien, det lykkes ikke 200 procent,
Til gengæld får vi en "read", hvor vi bliver underholdt rigtig godt, og hvor tonen i thrilleren ER thriller, og er man til det nå ja, så er meget ok, når man først er i gang med den.
Det kunne næsten ske foran næsen på os det hele, og det er god litteratur, når man får det sådan.
Persongalleriet er spændende, f.eks. en sygeplejerske der har taget jobbet for at få hold på en kommende enkemand, og en læge der bliver morder.
En fin bog i sin genre.