Den globale udkant Udskriv

 

 

 

Stine Thidemann Faber og Helene Pristed Nielsen
Den globale udkant
282 sider
Aalborg Universitetsforlag

 

Det er rigtig rart med bøger, der får en samfundsorden sat i perspektiv, og som i et jordnært sprog formår at beskrive baggrunden for de problematikker, vi hører dag ud og dag ind. Udkantsdanmark, arbejdsløse samfund, splittelse mellem rige og fattige områder, affolkningen af landområder.
Der er sammenhæng i tingene og baggrund for alt, og forfatterne til bogen her, med ni forskellige indlæg ialt, formår at gøre os interesserede i, hvad der egentlig er sket undervejs fra et ganske almindeligt bondesamfund og til det, vi kender idag, et industripræget land hvor jobmobilitet er et stort fakta og ud- og indflytning er et følgende must.
Vi får en række eksempler og cases mellem en masse grafik og informationer og nogle få billeder. Vi får historien om, hvorfor en pige der pendler langt hver dag føler sig afskåret fra sine medstuderendes klap på skulderen, og det sociale ryger fløjten, vi får arbejdslivsfortællinger, vi analyser på, hvorfor offshore-området er så interessant i udkants-snakken, og vi får analyser af stedtilknytningsfaktorer sat op mod arbejdsmarkedstilknytning.
En flot bog der bevæger sig på grænsen af akademisk snak og jordbunden forståelse, og det i sig selv er en fin præstation.