Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

3 sekunder PDF Udskriv Email

Tre sekunder
 
 
Roslund & Hellström
3 sekunder
612 sider
Modtryk
 
Efter otte år er topkrimien her nu udkommet som paperback. SÅ er den til at komme igennem, for nu føler, man ikke, man skal passe sådan på. Nu kan man vende og dreje den i seng og på sofa, som man lyster. 
I et aldeles fremragende sprog når forfatterne, hvor den ene desværre døde i 2017, frem til en vildt overraskende slutning, og bogen kan ikke lægge bedre op til 2019-premieren af filmatiseringen.
Det er altid et spændende drama at beskrive et dobbeltliv. Og den side af os selv, skjult eller fremtrædende, får vi smæk for skillingen i bogen her, hvor en vis Piet Hoffmann lever et godt familieliv med kone og to sønner, mens han samtidig er det svenske politisk undercoveragent. 
Han skal infiltrere det svenske fængselsvæsen. På befaling af på den ene side det svenske politi, på den anden side den polske mafia.
Det kan ikke blive mere spændende i hænderne på forfattere, der ved, hvordan en krimi skal skæres. Og DET ved forfatterne her.
Dialogerne er perfekte; vi kommer godt ombord i de medvirkendes liv og levned, der sniger sag langsomt ind på os gennem den murstenstykke paperback, og spændingen nærmer sig et filmisk niveau.
Vi er med inde i fængslet ved overfald, aflåsning, sikkerhedsbrist i up-tempo, så bogen visse steder ikke er til at lægge fra sig.
Du skal dø, din stikkersatan.
Væske, tårer fra den unge betjents øjenlåg.
Så er stemningen sat.
God fornøjelse med en fantastisk spændingsroman.