Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje PDF Udskriv Email
 
 Jakob Fuglsang
 
 
Jakob Fuglsang
Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje
302 sider
Politikens Forlag 
 
En af de bedre bøger, der er skrevet om cykelrytteri. Lad os give det gæt, at det er fordi, drivet stadig er der, Jakob Fuglsang er stadig i fuld gang med karrierren og stiler stadig opad - mod tinderne. Ofte består biografier i, at hovedpersonen kigger tilbage, når han er færdig med det hele. Eller i hvert fald mod afslutningen af karrieren. Her sker det meste af det her og nu, eller i en meget nær fortid, og det er en frisk fornyelse og et godt afsæt for en biografi, hvor alle stjernerne efterhånden står i kø for at fortælle om livets bedrifter.
Når Fuglsang fortæller, er det jo nærmest som igår det hele, at han blev verdensmester i Mountain Bike, vandt Post Danmark rundt, ser på sine forhold med Michele Scarponi og Michael Rasmussen og til det sidste løb med Saxo Bank.
Bogen er fortalt flyvende, så den nærmest passer med en togrejse retur Århus-København.
Bogen er både godt dokumentarisk og professionelt sat op, og der er tilpas mange billeder til, at man kan se, at man har med cykelsport at gøre, og så tilpas få, at bogen ikke bliver en billedbog, som det er sket med mange andre sportsbøger.