Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Kastanjemanden PDF Udskriv Email

Kastanjemanden
 
Søren Sveistrup
Kastanjemanden
525 sider
Politikens Forlag
 

 
Det er simpelthen guf det her. En totalt allround, blændende fortalt, dyb og leveret, så man grådigt aser sig gennem bogen, side efter side, vender og drejer det hele og tygger på det nøjagtigt som bogens to efterforskere, Naia Thulin og Mark Hess. Alene ved hjælp af gimmicken i krimier, navnegendelse, begår Sveistrup en genistreg, idet man blot ved at se navnet Hess ikke kan undgå at komme i tanke, bevidst eller ubevidst, om grufuldhederne under 2. verdenskrig.
Og ja, her ER tale om Søren Sveistrup, der har været medforfatter på Forbrydelsen og har også været inde over andre TV-produktioner som Hotellet og Taxa.
Skrivekløen har åbenbart været så stor, at han blev nød til at skrive en murstenstyk krimi. DET var godt, han gjorde det.
Det er i hvert fald en fremragende debut, der spiller på alle krimiens parametre: Et godt plot, skarpe dialoger, lidt socialrealisme, lidt referencer opadtil i det politiske system og så gru og mord, der for det meste bliver behandlet teknisk.
I korte træk er en yngre kvinde blevet dræbt og efterladt på en legeplads. Hendes ene hånd er skåret af. Over hende hænger en kastanjemand. To umage efterforskere sættes på sagen, også set før. De arbejder sig støt gennem sag og spor og opdager, at morderen sikkert er på en særlig mission . . .
En yderst veldrejet krimi. Som man egentlig godt kan læse, selv om man oprindeligt slet ikke er krimifan.