Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Der der PDF Udskriv Email

Der der

 
Tommy Orange 
Der der
281 sider
Politikens Forlag

Internettet og de sociale medier og moderne teknologi har en vis betydning for handlingen i denne bog om USA og indianerkulturen og nedslagtningen af indianere, og hvad der gør det nødvendigt nu om dage at indsamle viden om dengang, før det bliver blæst helt ud af den hvide mands erindring.
Vi kommer godt rundt i de stater, vi kender så godt fra indianerfilmene, Oklahoma, Arizona. Vi får en sjov indsigt i, hvordan man i sin tid gav indianerne helt misvisende navne. De hed Little Cloud, Broken Leg, Red Father, Two Rivers, Mad Bull osv., osv, men de kom til at hedde White, Jackson, Black and Brown, Green, Sherman osv. osv.
Barre sådan en indsigt er en fantastisk viden at få, og man kan forestille sig, hvor forfærdeligt, indianerene har haft det ved at få disse navne tildelt, der er en fuldstændig misfortolkning af de enkelte navnes oprindelse og mening.
På den måde viser bogen tragedien om overgrebet på en kultur, der dengang blot forsøgte at overleve på deres måde, og som idag mange steder må overleve på håndører fra en turistindustri, der synes, det er "så interessant" at se dem danse krigsdans og råbe indianerhyl.
Så selv om man synes, det er fantastisk at komme til USA-, så er det ikke sikkert, man efter læsningen af denne bog kan glemme, at masser af de store veje og industrier er blevet bygget på det blod, som indianerne måtte bløde for hvid mands hånd.