12 regler for livet Udskriv

12 regler for livet - bog
 
 
Jordan B. Peterson
12 regler for livet
406 sider
Jyllands-Postens Forlag

Det er altid rigtig dejligt, når en forfatter fortæller om baggrunden for sin bog. Især når det er en bog, der gerne skulle få læseren gennem råd og vejledninger til at anskue livet på en anderledes måde, som måske kan løfte tilværelsen lidt op.
Sådan forholder det sig med den her bog, der er blevet en storsællert dels på grund af dens fortættethed, henvisninger til mange af historiens store filsoffer og kendisser.
Men også fordi den er skrevet med en varme og en humor og en direkthed, der får os til at stå tilbage med et aha, hænger livet også sådan sammen, skulle man prøve at leve lidt sådan.
Først og fremmest er den skrevet til mænd og er oplagt til de fra den gruppe individer, sådan en humor har Peterson, som vil elske at slippe for det kaos, som en familie, et arbejde, en vennekreds og ellers rimeligt uforudsete udgifter kan bringe.
Bogen er skrevet af den, der måtte vide og mene noget om livet og den menneskelige psyke, nemlig en canadisk professor, der er psykolog og tilmed litteraturkritiker.
Og den er bestemt skrevet med et godt glimt i øjet. Det fyger med bibelhistorier og opfordringer til at søge mod noget højere end en selv. På mange måder. Man skal bede om det, man vil have. Men virkelig mene det. Det er det, det, der gør forskellen på denne og mange andre selvhjælpsbøger, vi har læst. Forfatteren understreger vigtigheden af at ville noget med livet. Tager udgangspunkt, ofte, i en måske lidt lunken og småforvirret holdning, som mange mænd på vej mod livets egentlige mål, er præget af. Og forsøger så at retlede med ord som:
* Ret ryggen
* Vær venner med folk der vil dig det bedste
*Lad ikke dine børn gøre noget, der får dig til ikke at kunne lide dem.
* Få styr på dit hus, inden du kritiserer verden.
* Fortæl sandheden eller lad i det mindste værd at lyve.
* Vær præcis, når du taler.
 
Hver for sig udmærkede råd, som det ofte kræver årelang træning at forfølge. Her sætter så standardkritikken ind. Hvad nu hvis man altid har gået med bøjet ryg og ikke tænker over det. Hvor får man velmenende venner fra, hvis man er lidt småensom. Hvad hvis børnene bare gør, som det passer dem. Og at være præcis, når man taler, er for nogle meget direkte og konkret og til sagen med det samme, mens det for andre er mere procesorienteret.

Osv osv.
 
Bogen er ganske morsom og humoristisk og værd at læse. Man opdager mønstre i sig selv undervejs om indgroet adfærd og snævre holdninger. Det kræver mod og tid at bryde dem. Og at leve op til rådene i bogen.
Men den giver gode nuancerede holdninger og sætter fingeren på, man skal passe på med ikke at være fordømmende. Hvem klarer sig f.eks. bedst. En rockstar, der er en tyran på hjemmefronten, eller ham, der er konen utro, og ellers passer sit arbejde til punkt og prikke og har et harmonisk liv her.
Svært at vurdere på. Men bogen er fremragende til at sætte holdninger sammen, så man begynder at tænke over tingene.
Og lægger naturligvis op til, at man skal langt, langt mere ind i sig selv end blot at forsøge at efterleve 12 simple regler.