Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Kongen og hans mænd PDF Udskriv Email


 
 
 
 
Thomas Riis
Kongen og hans mænd
315 sider
Historia
 
Dannebrog faldt ned fra himlen under slaget mod livlænderne i 1208, står der  i bogen. Andre kilder hævder, at de danske farver faldt ned lidt senere og atter andre, at de kan være afledt af de tyske kejserlige. Mens det for f.eks. C. Paludan-Müller oprindeligt var et korstidsbanner i lighed med Skt. Peters Fane. 
Meningerne er delte, teorierne meget nuancerede, og det vil de blive ved med at være, jo flere bøger, der kommer på markedet om historiens gang.
Er man til historie og oprindelse er det her en interessant bog med mange deltaljer og spændende iagttagelser om 1100-1300-tallet.
Forfatteren mener, at for at forstå et lands politiske system, må man se både på de love, der fastlægger de politiske organers kompetence i forhold til hinanden, og også på landets selvforståelse.
I den her bog ser Thomas Riis f.eks. på det danske monarkis selvforståelse, som den kom til udtryk i ovennævnte periodes officielle billedlige og skriftlige forestillinger, først og fremmest i Saxos danmarkshistorie, Gesta Danorum.
Bogen giver sit bud på den danske forfatningsudvikling i århundredet mellem Valdemar 2. Sejrs død i 1241 og rigsopløsningen i 1300-tallet som et resultat af periodens økonomiske udvikling. Bogen indeholder et væld af oplysninger om alt fra formodne årstal for kirkers opståen til mobilisering af stridskræfterne i Skåne.
Hertil kommer et hav af fine illustrationer, feks. borgen i Talinn, Erik V og hans moder som herskere over Estland, segl og modsegl fra 1069, jordpriser fra 1259-1420, forfatningsdokumenter og herudover et hav af nyttige kildehenvisninger.
Bogen er en fantastisk godt gennemrevideret udgave af hans disputats fra 1977.