Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Det inderste rum PDF Udskriv Email


 Det inderste rum
 
 
Jørn Lie Horst
Det inderste rum
351 sider
Modtryk
 
 
Glimrende opbygget, flotte dialoger og meget virkelighedstro hansling, må man sige. Intet i denne verden er, som det ser ud til.
Og så er bogen så vanvittigt spændende, at man læser den i ét stræk på et par timer.
Når man er tidligere politiefterforsker i Larvik, som forfatteren er, så har man naturligvis et dybt kendskab til de miljøer og metoder, som kendetegner kriminalitet. Og som  Derfor kan det ikke undre, at hans bøger altid er yderst pålidelige i både opbygning, research og, skulle det endeligt være, dokumentation. Og at han på ingen måde har brug for en masse skabagtige, hårdtslående, voldelige og blodige scener for at kunne levere en god krimi. 
 
Den tidligere minister Bernhard Clausen dør ved et hjertetilfælde, og således er vi igang med historien, hvor der i den endog folkekære politikers hytte bliver gjort et fund, der hurtigt kan ødelægge hans ry. Derfor bliver Wiliam Wisting hasteindkaldt i forsøget på at opklare forbrydelsen - UDEN at offentligheden, pressen, ja nogen som helst får noget at vide.
Wisting får samlet et team, som vi bliver præsenteret for med det samme, og det er en af bogens absolut stærke sider. At vi ikke kommer ud af sidehandlinger på side 50, møder nye mennesker på side 100, skal lære dem og dem og deres reaktioner at kende. Men kan gå metodisk, for nu at bruge det udtryk, til værks sammen med Wisting for som læser at "være med til" at opklare mysteriet".
Bogen er anden bog i cold case-kvartetten, men den ottende med Wiliam Wisting i hovedrollen.
Det giver bogen nogle ekstra dimensioner, at vi bliver taget med op på minister- og organisationsniveau. Stemning og miljøet bliver altså højnet noget, når man for sig ser vandkarafler på rigsadvokatens kontor, hører om virksomhedsmøde i Sundhedsministeriets lokaler, det samme med repræsentanter fra Den Norske Tandlægeforening, og man mærker overskuddet og intellektet i bogen, når afdøde har henvist til Aristoteles tanker om menneskets frie vilje og handling.
En begavet bog der er befriende fritaget for middelmådig action. Jørn Lier kan sagtens fastholde sine læsere det til trods.