Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Født til kærlighed PDF Udskriv Email

 

 

Maia Szalavitz og Bruce D. Perry
Født til kærlighed
360 sider
Hans Reitzels Forlag

 

Det kan synes som skræmmende læsning, og nu snakker vi om USA, at andelen af mennesker uden familie eller nære relationer er tredoblet på tyve år, mens antallet af mennesker, der stoler på hinanden er faldet drastisk over de senere mange år.
Sådanne undersøgelser skal man altid tage med et gran salt. Statistikker og tal kan vendes og drejes på kryds og tværs. Men ingen tvivl om, at samfundet har udviklet sig meget anderledes, end det, som man som lille, nyfødt barn har behov for, og som alle inderst inde drømme om og håber på.
Hvis ikke vi har forbindelse til andre, kommer vi til at leve i et tomrum, og det ligger endvidere i vores natur at give og modtage omsorg.
Bogen her, vidunderlig skrevet, sætter fokus på evnen til at udvikle sig som menneske, evnen til at indgå i relationer og udvikle kærlighed, omsorg og empati.
Den kommer klogt nok omkring de gængse opfattelser, at venlighed og empati er blevet devalueret i jagten på materielle goder, status og rigdom.
Herudover endevender den begrebet både historisk og sociologisk set og sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor menneskeheden var så længe om at finde ud af at udvikle samfundet i produktiv retning. Og kommer med cases og historier, der giver os klare billeder af, hvad forventninger, familiekonstellationer, miljø og omgivelser kommer til at betyde for vores evne til at føle andre ægte og give sympati. 
En enormt spændende bog med store dybder og deciderede nytænkning på området.
Behovet for børns udetid og fri leg sat op imod skærm-tid kommer vi også omkring. Ikke banerydende viden, nuvel, men med til at understrege værdien af sociale kontakter og det at indgå i samspil og relationer for siden at komme til at leve et værdifuldt, brugbart og lykkeligt liv.
Bogen er ikke en opskrift på det gode liv, men den giver absolut nogle klare indikationer og retninger for, hvilke veje, man kan gå, og endnu vigtigere, hvad der gennem årene har blokeret mange for at betræde disse stier og udviklet sig meget uheldigt.