Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Befrielsens øjeblik PDF Udskriv Email

Befrielsens øjeblik - Samtaler med Lars Løkke Rasmussen

 

Kirsten Jacobsen
Befrielsens øjeblik
206 sider
Politikens Forlag


Der er plukket masser af nyheder fra den her bog og har også været et væsentligt indlæg i den forgangne valgkamp. Det er således ikke derfor, man skal læse den. Man skal læse den, fordi, det ofte er befriende at komme bare en smule bag facaden på de politikere, der sidder og leder vores land. Ikke mindst en statsminister der egentlig virker som en hel munter og festlig fyr, og som måske kunne bidrage grundigt til festen, hvis man havde ham på fire-mands-hånd.
Den sandsynlighed bliver ikke mindre med udtalelser som
hvis jeg skal vælge at være positiv, tænker jeg, at det nok ikke egentlig går meget godt her i landet, når vi kan have det privilegium, at et interview med Ghita Nørby og en baby i folketingssalen var det vigtigste, vi skulle snakke om to uger af marts.
Vi kommer omkring Løkkes holdning til meget væsentlige spørgsmål, bl.a. hele dannelsestænkningen i det moderne demokrati, hvor han også mener, at udlændinge- og sundhedspolitik prioriteres højere af danskerne end klimapolitik. Vi får også at vide, at hans festabe-gen er aftaget meget med tiden, og at han praktisk taget ikke drikker øl. Vi kommer omkring en snak om Torben Ulrich og hans søn, der har haft en drøm om, at han mister en arm ved at slå på trommer. Vi hører, at Løkke føler sig forpligtiget af fortidens høvdinge, selv han dog et andet sted i bogen kommer med sin nok så berømte udtalelse om, at ingen i Venstre har førstefødselsret til regeringsmagten.
Det er bestemt en spændende bog, og rart at vide, at vor statsminister - i skrivende stund i hvert fald - kan tale med om mere end lidt af hvert, som vi da også får syn for savn for, når han optræder i diverse quizzer, aftenshows og programmer i radioen.
Bogen er ganske, ganske nede på jorden som om, det var enhver anden, forfatteren sidder og taler med og befriet for enhver form for tal, statistikker og analyser. Her er to mennesker, der mødes i en samtale. Ganske befriende kunne man spinde en finurlig ende omkring med henvisning til titlen.