Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Kina i moderne tid PDF Udskriv Email

kina i moderne tid - samfund, økonomi og politik - bog
 
 
 
Kjeld Erik Brødsgaard
Kina i moderne tid
379 sider
Hans Reitzels Forlag
 
Masser af historie, årstal, procentsatser og datoer. Men et par indirekte fejl eller flere skæmmer bogen. 
 
Man kan undres over at forfatteren ikke helt har styr på vigtig datoer. Han skriver, at Trump og Kim Jung-un havde deres første topmøde i foråret 2018. Mødet fandt dog sted i en sommermåned, nemlig den 12. juni. En sommermåned! Detaljer vil nogle nok mene men i en bog der i forvejen slynger om sig med procentsatser, årstal, begivenheder og kurver, virker det en smule besynderligt. Videre har forfatteren helt styr på, at den nordkoreanske leder efter topmødet tog til Kina igen for at mødes med ledelsen i Kina og informere og konsultere og vise respekt over for Kejseren - det kinesiske styre. Hvorfor dog bruge ordet kejser, når det er så mange, mange år siden, man talte om kejseren af Kina?
Vi har ikke fra ende til anden dechifreret datoer og hændelsesforløb i bogen. De må stå til troende. Vi kan så konstatere, at der med den brede pensel er tale om en spændende bog, der fortæller en masse om Kinas historie, det partihierarkiske system, opbygningen af partiapparatet, væksten i økonomien og viljen og evnen til, med Brødgaards ord, at give landet et boost, der på 40 år bringer 700- 800 millioner op over fattigdomsgrænsen.
Det lyder af mange mennesker, og det kunne være interessant at få lidt mere at vide om, hvordan folk så har det derovre i det perspektiv. Bogen fortæller, at den almindelige forbruger har flere penge til rådighed, end den officielle statistik antyder. At mange steder bor flere generationer under samme tag, hvilket giver ekstra opsparings- og købekraftevne.
Så står der dog lige pludselig, at man ikke kender til formuebeskatning som i Danmark.
Vi kan orientere om, at der IKKE findes formuebeskatning i Danmark. Den blev afskaffet i 1997. Der findes naturligvis beskatning på andre former for besiddelser, eksempelvis ejendomsværdiskat.
Så må man dog kalde det ved rette navn.
Vi tillader os derfor at antage, at der er andre unøjagtigheder i bogen på forskellig vis; ikke graverende men alligevel; derfor skal man tage den med et vist gran salt. Sorry.
Men historisk og totalt set - en spændende bog.