Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Under en blodrød himmel PDF Udskriv Email

 


Mark Sullivan
Under en blodrød himmel
512 sider
Memoris

 

En godt fortalt og meget engageret bog. Vi er i de sidste år i krigen i Italien. Teenageren Pino hjælper jøder med at flygte over bjergene ved Milano. Senere bliver han spion for modstandsbevægelsen, idet Hitlers højre hånd ansætter ham som chauffør.
Gæt engang hvad vi kan få fortalt af historier.
Historien skulle være ganske vist og Pino HAR levet og levede den dag, da forfatteren, Mark Sullivan, ringede til ham og mindeligt fik opsat ham til at møde i Italien.
Det er der så kommet den her bog ud af.
Bogen er fin underholdning og godt skrevet, og tilsat historiens vingesus og mediernes lejlighedsvise bombardementer om krigens rædsler, - ja så  sluger man den altså ekstra hurtigt, da man godt kan overbevises om, at det her, det er altså virkelig sket.
Originalversionen på engelsk er blevet holdt op for at være forsimplet i sprog og levering. Den er da også meget ligetil, og visse steder tydelig karikeret, romantisk og påtaget. F.eks. i en nærmest latterlig teatralsk gengivelse af en dialog mellem Mussolini og en af hans genraler. Sådan nogle ting KAN virke trættende. Spørgsmålet er, om det gør noget, når man får lov til sammen med den gamle chauffør at være vidne til noget af krigens gang og mærker historiens vingesus.