Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Store danske arkæologer PDF Udskriv Email

store danske arkæologer - bog

Eva Mortensen & Rubina Raja
Store danske arkæologer
299 sider
Aarhus Universitetsforlag


En meget flot, lødig og stort opsat bog. Med masser af illustrationer, sat op på en særdeles indbydende måde, der gør læseroplevelsen dyb og varm.
Om vi har været på ferie på Rhodos, om vi har vandret på Delfi, om vi har været på besøg i det centrale Libanon, om vi har vandret i den syriske ørken eller nydt en cafe latte på en café i Ribe.
Alle steder er der foretaget udgravninger, hvor danske arkæologer har været med for at afdække, hvordan samfundene i forne tider har set ud.
Bogen præsenterer nogle af de helt store navne indenfor arkæologi og følger næsten skridt for skridt deres leben og deres kald til forskningen; lige fra Peter Oluf Brøndsteds udgravninger i 1811 på den græske ø Kea og til P.V. Globs udgravninger i Bahrain.
Og så er de der stort set også alle sammen.  Alfred Biliotti, Kinch, Riis, Ingholt, en masse af de navne, der har været med til at vise os, hvad vi kan lægge mærke til, når vi drager på visits rundt om i Europa. 
Det er historieskrivning, så det brager, ikke bare en teoretisk viden, men en konkret mulighed for at komme til at stå ved de fragmenter, de anlæg, de ruiner der ligger rundt omkring på turist- og alle andre steder. Forestil dig at stå foran en bestemt bymur i Grækenland, og så ved du med ét slag, at det var lige nøjagtig her, Alexander den Store brød igennem under den makedonske belejring af Halikarnassos i 334 f.kr.
Så er det altså, det begynder at blive både langhåret og lidt mere spændende at være på rejse. Når vi ved, hvad der er gået forud. Og ikke mindst når vi får at vide, hvad der drev arkæologerne i bogen til at opsøge lokaliteterne rundt omkring og med en helt anden uddannelse og anderledes bagage at søge ud for at være med til at afdække, hvordan vi andre kan gå ombord i fortiden og på en fjern, fjern afstand være med i de slag, konflikter og gennembrud, der var kendetegnende for de nuværende landes og grænsers og samfunds tilbliven.
Bogen er en hyldest til de mennesker, der drog ud i forsøget på at afdække den kulturarv, som nu langt senere for en dels vedkommende er indlemmet i Unescos verdenskulturarv eller blot som område har hidkaldt masser af mennesker, der er nysgerrige på, hvordan vore forfædre levede.