Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Mig - Elton John PDF Udskriv Email

mig - selvbiografi - bog
 
Elton John
Mig
408 sider
Politikens Forlag
 
 
Man får i bogen her enormt mange, små, nyttige, hvis man altså er musikfreak, insider-informations om musikbranchen og ikke mindst Elton Johns gøren og laden i den. F.eks om, at Dodger Stadium i Los Angeles ikke havde holdt koncerter siden Beatles i 1966, hvor man ikke havde hyret vagtpersonale nok, og hvor der efterfølgende opstod uroligheder. Og derfor ikke havde holdt koncerter der. Før altså i 1975, da borgmesteren i Los Angeles udnævnte ugen 20.-26. oktober 1975 til Elton John-uge. Og at stjernen nu skulle holde to koncerter på et sted med plads til 55.000 tilskuere.
Og så får vi en masse at vide om Let the Heartaches Begin- John Baldry, der med ét skiftede stilart for at tjene penge.
Bum så var den ikke længere.
Elton havde længe spillet orgel i hans backingband; det hele var blues-baseret, men Elton selv kalder Let the Heartaches  Begin for forfærdelig, omend han fortæller, at han godt forstår John Baldry med tilnavnet LONG. Som Elton John endda tog kunstnernavn efter.

Udover det bliver vi forsynet med en fin, velskrevet biografi, der bestemt ikke lægger fingrene imellem. Elton John beretter om sin lange karriere med alle mulige op- og nedture, lige fra et iscenesat, mislykket selvmordsforsøg, da han stod foran at skulle giftes første gang, og så til hans afvænning af forskellig slags langt senere i livet.
Hvad sker der nu er et af Eltons valgsprog, bogen slutter af med. Og fortæller os dermed, at Elton er nysgerrig. Han siger, at han intet fortryder gennem livet, alt har lært ham noget, og måske ovenikøbet har været nødvendigt for ham, og at man bliver sindssyg, hvis man skal spekulere på, hvordan det mon var gået, hvis man havde gjort sådan og sådan.
Udover en endeløs lang række fine situationsbilleder i tekst, så beriger bogen os også med mange, dejlige billeder fra Elton Johns liv og karriere. Et, der står stærkt, er, da Eltons mor og stedfar står side om side med ham, da han bliver slået til ridder. Bevægende eftersom at det var stedfaderen, Fred som Elton kalder Derf, i sin tid lod hatten gå rundt på ydmyge pubber, så Elton kunne få skrabet ekstra lommepenge hjem til et el-klaver.
Så får vi også historier om, hvordan Yes-forsangeren på et tidspunkt hed Hans Christian Anderson, og vi får naturligvis også lukket op for Elton Johns velkendte temperament, da han beskriver, hvordan han i raseri udvandrede efter en koncert men fortrød og vendte tilbage ti minutter senere for at give ekstranummer.
En totalt autentisk, nærværende og også givende bog, der lærer vi andre en masse om, at uanset hvad vi bevæger os ud i, så kan det ikke svare sig at fortryde noget.
Godt gået Elton.