Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Happy Fat PDF Udskriv Email

 
Sofie Hagen
Happy Fat
354 sider
HarperCollins


En skæg og oplysende bog. Skæg fordi den som noget nyt og helt naturligt taler de tykkes og overvægtiges sag. Skæg fordi den gør det på en varm og humoristisk måde. Og oplysende fordi den fortæller os bl.a., hvordan såkaldte fedmeeksperter bliver betalt af medicinalindustrien for at anbefale, man går på slankekur, men med en meget skjult dagsorden i sigte. Skægt at læse hvordan det at være tyk bliver mere og mere accepteret gennem Fatswap-parader, hvordan verden kan være en kamp for tykke, som prøver at komme først på flyet og finde deres vinduesplads, så de ikke skal ulejlige for mange, hvordan man nogle gange bliver nødt til at bede om en bælteforlænger på flyet, aldrig får den, og derfor bestiller den online fremadrettet.
Sofie Hagen kommer med en lang række eksempler på, at det kan være lige så sundt at være tyk som at være slank, og argumenterne er umiddelbart ikke til at skyde igennem.
Befriende.
Vi andre, der har andre skavanker, kan bruge bogen til at legalisere de sider af os selv, som vi måske er knap så stolte af. Og se, så har forfatteren fået en sidegevinst. Masser af læsere, der måske har en overvægtig eller kraftig i familien, har muligvis også en ting, man har kæmpet med i årevis og haft lyst til at skjule. Så er det bare med at hente inspiration i bogens sprogbrug og ganske morsomme og selvironiske vendinger og komme igang med at accepterede, at man er et helt og ganske naturligt menneske.
En fin bog.