Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Testpilot PDF Udskriv Email

Testpilot af Casper Børge Nielsen

 

Casper Børge Nelsen
Testpilot
320 sider
Peoples Press

Man skal være meget glad for kamp, flyvninger og militæret for at synes, den her bog er spændende.
Og så er vi ikke engang sikre på, det er nok.
Opremsninger af hvordan og hvorfor Casper Børge Nielsen blev vild med flyvemaskiner, hvordan han blev grebet af filmen Topgun, selv byggede en flyvemaskine som barn og overvejelser, da han dingler i en fighter langt oppe i himlen med en jager som både ven og fjende. Det er der nok af. Rigeligt endda til måske at kunne inspirere andre vovehalse.
Men hvor andre fagbøger bliver fløjet ind i stuen, så at sige, og rammer læseren med et af flyets maskingeværer, så kommer den her bog desværre til næsten at stå stille i luften som en anden helikopter uden det brag gennem lydmuren og præcision, som man kunne forvente af en F35.
Bogen står på en eller anden måde stille. Opremser en masser dueligheder og fortræffeligheder, og ingen tvivl om, at Casper Børge Nielsen er umådelig dygtig til sit arbejde. Og han er sammen med sin medforfatter eminent til at få tekniske detaljer i et cockpit og en pilots udfordringer beskrevet. Er man interesseret i det, så er bogen nok fin.
Men der er for meget jeg og mig, der gjorde sådan og sådan og var der og der, købte det og det ind til maskinerne, og at 400 ud af 600 Chase-flyvninger var High Risk osv. For megen selvforherligelse, og det gør bogen kedelig. Synes vi.