Tabita Udskriv

 

Iben Mondrup
Tabita
400 sider
Politikens Forlag


Iben Mondrup er helt fantastisk til at beskrive forholdet mellem børn og forældre - og forholdet iøvrigt i familier, hvor de voksne gerne vil være perfekte. Eminent er hun til at beskrive problemstillinger i familier og på en eller anden måde udstille overfor læserne, hvad det er, vi kan tænke at gøre ved vore egne familier og vore egne børn og reflektere over, om det er den måde, vi ønsker at leve på.
Handlingen kort fortalt er et par, der i midten af 1960erne adopterer to grønlandske børn og nærmest i panik, kedsomhed og for at redde et ægteskab flygter hjem til (Syd)Danmark. Her trives Tabita, som et af børnene hedder, meget lidt i Humlebæk, har meget svært ved at finde sig til rette og savner sin mor i Grønland.
Fortællingen bag alt dette er en forfatters dybe indsigt i og varme beskrivelse af, hvordan børn psykisk har et stort ønske om at kunne fungere på egne vilkår men ikke har sproget til at formidle deres ønsker og derfor kan forekomme ganske utilpasset.
Mor og far forstår dem ganske enkelt ikke, - og forstår i hvert fald ikke at tage vare på de behov og frustrationer, der opstår, når børnene bliver sat i situationer, de absolut ikke ønsker.
I stedet bliver de - i roman her presset til ikke at måtte nævne deres mors navn, til ikke at tale grønlandsk, og så skal de forstå far og mor.
Jeg forstår dig ikke, siger hendes mor. Det er vel ikke noget at tage sådan på vej over. Jeg troede, du ville blive glad.
Sådan en sætning midt inde i romanen siger i virkeligheden alt om forholdene i familien:
Og - hvordan presser vi andre som forældre så vores egne børn?
Hvor ofte har vi ikke hørt, i andre sammenhænge, at vi skal være glade for vores liv, og det er iøvrigt hårdt nok for far og mor.
Lige den hører vi måske qua nyere pædagogisk indsigt knap så meget mere, men så manipulerer vi ofte vores børn alligevel til at skulle være andre, end dem, de egentlig er.
Med forfærdelige følger i deres voksenliv.
Denne fortælling ligger bagved og mellem linerne i Iben Mondrups meget velkomponerede roman, hvor sproget flyver, og hvor det er ualmindelig let at fange nuancerne i personernes forskellighed.