Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Gravgæst PDF Udskriv Email

 
Skal man læse Johan Theorin, så kan man altså godt klare det i eet hug. Det fortjener han, og det fortjener vi som læsere, hvor der her i genudgivelserners tid er mulighed for at blive lullet ind i et skarpt og uhyggeligt og kriminelt miljø, hvor psyke og fortid betyder lige så meget som handling, action og horror. God læselyst med serier og med en bog eller to, der selv om de er en del af en serie udmærker sig ved at kunne blive læst enkeltstående. 
 
 

Blodlag er nok den bog i serien, hvor man bliver mest imponeret over samfundsbeskrivelserne, det socialrealistiske, menneskers smålighed, samtidigt med at varsler og uhygge vælter ind over personerne. De er dejligt klart beskrevet med fine dialoger, uro i kælderen, skrig, uhygge, høvle, et ryddet hus der pludselig virker tomt og uhyggeligt. Bogen bliver aldrig rigtig, rigtig uhyggelig, og derfor kan man sagtens nappe den næste Joihan Theorin samme eftermiddag.
 
 
Så er der Skumringstimen, hvor tæt tåge i det tidlige efterår omslutter Øland. Vi er tilbage i halvfjerdserne, hvor en lille dreng forsvinder sporløst i denne tåge. Moderen julia er ved at gå til af sorg og savn. Hun modtager en snes år senere et opkald fra sin far, der beder Julia komme hjem til øen, fordi han, der nu er pensioneret, har opsnappet et nyt spor af hans forsvundne barnebarn.
Julia kommer hjem til øen og hører nu om Niels Kant, der i mange, mangespredte skræk og rædsel blandt øboerne, har flere mord på samvittigheden, OG - er han en, der også mødte den lille dreng dengang. . . .
Skumringstimen er en gyselig god roman. Den kommer godt ned i materien i persongalleriet, er enormt realistisk i sin tankegang, og selv om man skal holde rigtig godt fast i hver enkelt sætning på siderne for at få fuldt udbytte af den nogle gange lidt kringlede handling, på Puerto Limón, Costa Rica i 1960, hvor vi bliver mindet om 78-grammofonplader,til Øland september 1972, så til Øland maj 1945, ja så kommer vi godt igennem, fordi det lykkes forfatteren at få alt til at hænge rigtig godt sammen og give os god forløsning mod bogens slutning og glæde os til den næste i serien.
 
 
 
Jan Hauger, enspænder der i sin barndom har været ude for mobning og familiær dysfunktionalitet, har fået job som vikar i en børnehave, der ligger i forbindelse med en sikret institution, som i folkemunde bliver kaldt Sankt Psyko. Fyldt med psykisk syge, massemordere og andre kriminelle. Nu bliver det Jans opgave at følge nogle af børnehavebørnene gennem underjordiske gange over på anstalten, hvor forældrene til børnene er anbragt. Behøver vi sige det bliver nogle små rejser med vidt forskellige hændelser. Hændelserne og de folk, han møder på sin vej, går direkte ind i Jan og påvirker ham og driver ham psykisk tilbage til den hårdt belastede barndom. En traumefortælling, der med sine dunkle lokaliteter, hvinen i kælderen, ståldøre der bliver skubbet op, glødelamper og sygesale, uforløst kærlighed, altsammen samlet i en mix, der udgør en rigtig spændingsroman. Og er en af dem, man i hvert fald sagtens kan læse uden forhåndskendskan til Johan Theorin. Men vi synes, den skal læses i forlængelse af nogle af sidens andre bøger.  Simpelthen fordi den bruger mange af hændelserne i omverden som spejlbillede på Jans mere eller mindre mislykkede barndom, og at vi af det kan lære, at omgivelserne ofte påvirker os mere, end vi tror, og at måske selv opsøger steder mere eller mindre bevidst, der kan være med til at accelerere sjælens sår eller være med til at hele dem.
 
 Natstorm-Johan Theorin-E-bog
Og så er der en lille, dejlig, godbid in between, vi naturligvis også kan glæde os over. Masser af gys, og så helt ned i detaljen som fødder i en tapetspand, dødningehoveder med tomme øjenhuler, lave og uhyggelige bankerier, lys på køkkenborde, jættestuer, kirkegårde og stendysser. Herlige stemningsbeskrivelser.
 
 

Gravgæst Johan Theorin 9788770072847
 
 
Johan Theorin
Gravgæst
488 sider
Modtryk
 
Gravgæst er den sidste bog i serien om uroen og spændingerne  i det lille ø-samfund Øland. Drengen Jonas Kloss driver ud i en gummibåd, der bliver ramt af et vildfarent skib. Drengen smutter ombord og bliver mødt af et frygteligt syn af død og ødelæggelse. Det bliver startskuddet til, at den nu aldrende Gerlof må igang med et imponerende opklaringsarbejde. Det fører ham til fortiden og til en mand, han var med til at begrave 70 år tidligere. Spændingen og uhyggen breder sig velkendt i Johan Theorin-stil, der forstår at blande genrer som hnverdagsrealisme og til gysertimer. Det er så slut på serien, og det må mn ikke begræde, for selv om vi har følt os fantastisk underholdt, skal man slutte på toppen, hvilket man må sige, at Johan Theorin gør med denne udgivelse. Ingen tvivl om at forfatteren har haft en fest med at skrive denne sidste del af trilogien, der på en eller anden måde rammer de øvrige godt ind. Bl.a. ved at inddrage både historiske begivenheder og særdeles aktuelle hændelser, der påvirker vores moderne verden. Flot arbejde.