Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Monsterland PDF Udskriv Email

Billedresultat for lindberg og zornig monsterland
 
 
Lindholm & Zorning
Monsterland
459 sider
HarperCollins
 
Fin, lækker og underspillet humor er noget, der følger med den nye bog i serien her, og som giver handlingen lethed og elegance: Noget af forestille sig politiet rykke ud til husspektakler på ø nr. 4734. Eller måske var det bare et bedre liv end at fange forbrydere. Eller han stillede kaffekoppen og rejste sig. Alle andre fulgte trop. Eller: Måske man skulle aflevere sit gode humør ved byporten. Kollektiv transport er godt, men skulle hun rykke ud til gerningssteder i en bybus? Frit efter hukommelsen. Og meget mere og bedre af samme skuffe, vi husker det bare ikke lige her, mens vi skriver anmeldelsen . . . 
 
En pige på 15 begår selvmord efter en "puttemiddag" på et nordsjællandsk gymnasium. Hun er blevet voldtaget, siger hun, men drengene, der har forrettet udåden, går fri. De har nemlig rige forældre . . .

Og så bliver der ballade mellem forældrene.

En af forældrene bliver myrdet på færgen mellem Stocholm og Helsinki. Mens pigens far bliver udsat for et gasangreb i Købenmhavn . . . . 

Hvem er ofrene, hvem er de skyldige, spørger bogen. Og hvem er syndere . . . 

Og vi kommer således i efterforskningen af sagerne undervejs ind på de samfundsrelevante emner om offer kontra bøddel, hævn kontra forbrydelser, og hvad er ret og rimeligt i et demokratisk samfund, hvor næsten kan være muligt med de rette midler.

Bogen er andet bind i serien om Tessa Højmark og Adam Forsberg.
 
Forfatterparret skriver stramt og godt og levende og har ladet sig inspirere af steder og begreber, som vi allesammen enten har været på eller i det mindste hørt om:

NATO, puttemiddage, København,  en Toyota Yaris, euro-mønter, en Cola Zero, Tivoli, Sirminione ved Gardasøen, Talinn.

Visse steder skal man holde tungen lige i munden for at holde styr på persongalleriet. Vi kommer tæt på nogle, mens andre står en anelse og flagrer lidt. Det gør det egentlig realistisk nok, for vi får jo alle på vores vej et mere intenst forhold til nogle end til andre.

Nogle få steder skal man også have begejstringen for forfatterne og deres skrivemåde med sig, for var det i andre bøger, så ville man nok stå af en dags tid eller hoppe et par sider over, idet de egentlig ikke var nødvendige for handlingen og det meget velgennemtænkte og overraskende plot.
  
Det kan  virke som om, forfatterparret vil lidt for meget med bogen og har altfor meget på én gang, de vil ud med og af med.

Lige fra de sociale  spekter ved videoer af unge menneskers voldtægter og så til den egentlige debat om overvågning, efterretningstjenester og så om sensitiviteten og uhyre magtfulde netværk i Europa og USA.
 
Det er lige før, det er lidt for meget. Men skrive, DET kan de to, så det skal de endelig blive ved med.