Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Biavlerens datter PDF Udskriv Email

Biavlerens datter af Santa Montefiore

Santa Montefiore
Biavlerens datter
381 sider
Turbulenz

 

Vi er her for at lære noget, Gracey. At vokse ved hjælp af kærligheden. Det er det eneste, der skal til. Det er ikke indviklet. Og man kan kun vokse ved hjælp af uselviskhed, tilgivelse og medfølelse: kærlighed. Andet er det ikke. Man skal bare sætte sig selv i anden række, ikke i første. Man skal passe på hinanden, præcis som bierne.

Så kan det vist ikke siges smukkere. Hvordan man forbliver i den tilstand, det er så en anden sag. Men bogen her er fyldt med dejlige, kærlighedsmæssige statesments. Romantisk, javel, men der er jo en årsag til, at de største film i verden, at de bedste bøger i verden, at de mest fyldige sange i verden er fyldt med overliggende og underliggende statements af kærlighed.
Handlingen i bogen her spænder over et par generationer. 
Grace vokser i begyndelsen af forrige århundrede op som en biavlers datter på et gods i det klasseopdelte England. Hun kender sin plads og gifter sig med barndomsveninden Freddie, selv om hun hellere vil have en anden.
En god generation senere slår Graces datter, Trixie sig løs i USA med den amerikanske ungdom. Hun er forelsket i den romantiske Jasper, der af uransagelige årsager dog på tilbage til England. Hvor han ender som markis på et gods.
Trixie er utrøstelig, og så får mor og datter en ordentlig snak om kærlighed, om bristede illusioner og meget andet.
Der er dog andet end tabt kærlighed, der forbinder dem, og det er pænt spændende læsning, hvad det så er de to har fælles i fortiden.
I bund og grund er her tale om en kærlighedsroman af de bedre inden for den litteratur. Der er lavet film over temaer som denne og også TV-serier, og det er rart med en bog, hvor forviklingerne i ægteskab og relationer af de nok så store bliver serveret læseværdigt og lige ud af landevejen. Et sted bekræfter det også læseren i, at det er ok at have udfordringer i livet, for de har altid været der. Og der er også en løsning på, dem.

Ladies, lords, godser, besiddelser, guld og store forhold, det er en del af bogens koncept sammen med naturligvis den kærlighed, alle længes efter. Som nogle får, som andre aldrig får med eller uden kamp.

Det er også interessant, at forfatteren selv bidrager med en fortælling om, hvordan hun får ideerne til sine bøger, hvordan hun skriver dem, og hvilken slags musik, hun hører, mens hun skriver, lige fra John Barry til Guy Farlevs filmmusik.
Og hvem hun bruger som inspiration og medhjælper ved sine bøger.

En fin og hyggelig bog om kærlighed, længsler, fortid, udfordringer - og udfordringer på tværs af generationer.

En smuk historie, hvor man ikke som mange andre kærlighedsromaner bliver træt af at vende siderne. De vender nærmest sig selv, fordi man bliver nysgerrig på og engageret i personernes liv. Lykkes det for Trixie at få sin elskede efter mange år? Kan moderen lykkes med at opnå sand kærlighed?

Vi har tidligere anmeldte nogle af Santa Monefiores bøger på 

http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1478-den-franske-gartner.html

og

http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1392-fyrtarnets-hemmeligheder.html