Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Paraden PDF Udskriv Email

Paraden af Dave Eggers

Dave Eggers
paraden
209 sider
Turbine

 

Af forskellige grunde får man med det samme i bogens indledning associationer til totalitære regimer. Den handler om et land, der har været i borgerkrig, som nu har våbenhvile og for at fejre våbenhvilen, bestiller det ene lands regering en vej, der skal binde de to halvdele af staten sammen.
Og som så til slut skal give den gas med en større parade, hvor den flere hundrede kilometer lange vej skal være mesterværket.

Det kunne såmænd også være et land i Afrika.

Det er noget af en opgave. 230 kilometer ialt.

Så forfatteren har skaffet sig tid og rum nok til en handling, der kommer til at indeholde væsentlige dele af menneskelige fristelser og psykologiske indsigter.

To mænd fra samme udenlandske entreprenørfirma bliver sendt ud for at asfaltere og opmale vejen. Anonymt, sågar maskinen til at asfaltere med er anonym.

De to er vidt forskellige, måske i virkeligheden som de to lande, der har været i krig.

Overordnet er vi vidne til mange af de spørgsmål, man må stille sig som tilskuer til andre nationers krig, og også hvad man skal gøre, om overhovedet noget, for at være med til at opbygge freden i andre lande. Og hvordan er det med kunsten af hjælpe u-lande, der har været på nakken af hinanden, måske stadig er, og hvordan skal man som iagttager gebærde sig midt i dilemmaerne.

De to mænd, der skal bygge vej, har anonymt navnene fire og ni, og selv om de forsøger kontaktet af lokalbefolkningen langs vejen, de bygger, så har de strengt påbud om at forblive anonyme og ikke besvare kontakten med andet end tavshed.

Firmaet, der har  udstationeret de to, har lavet lignende arbejder for andre regimer rundt om i verden, hvor man ikke går af vejen for kidnapning og afpresning. Og i hvert fald har prøvet lidt af hvert og på otte år asfalteret mere end 7500 kilometer på fire forskellige kontinenter og haft pistolen for pandento gange.
Så det er jo lidt spændende at se, hvordan bogen udvikler sig. Og hvor længe kontakten mellem civilbefolkningen og nr 4 og 9 kan holdes i strakt arm.

Vi kan afsløre, at kontakten kun forbliver stålsat, indtil de to "håndværkeres" forskellighed bryder ud i lys lue.

Hvor den ene er regelret, lytter til sine foresatte og blot vil have arbejdet gjort færdigt, så begynder den anden at skeje vildt ud og blande sig med de lokale, gå i seng med pigerne og spise deres mad.

Sidstnævnte kommer på et tidspunkt i problemer, hvor så fire skal afgøre, om han skal rykke ud for at hjælpe en irriterende kammerat.

Mange gode dilemmaer i bogen, en stram handling, en rigtig god idé og imponerende viden om den opfundne asfaltmaskines køreegenskaber gør det til en bog, der er spændende som en krimi og lærerig som en god psykoanalyse og også giver os som læsere overvejelser om baggrunden for hjælp til tredieverdens lande ELLER lande, der er glade for eller med våben og trusler i baghånden vil lukrere på hjælpen udefra.