Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Det du ikke vil vide PDF Udskriv Email

Det, du ikke vil videaf Birgithe Kosovic

 

Birgithe Kosovic
Det du ikke vil vide
370 sider
Politikens Forlag

Det må kræve stort mod og en meget stor længsel efter at komme ud med fortællingen om trængslerne i sin barndom at man vælger at hænge den, så at sige, til tørre i fuld offentlighed, altimens alle stadig lever.
Nu døde Birgithe Kosovics far så midt i udgivelses-processen. Forfatterens henvendelse til faderens læge har siden givet anledning til at overveje, har hun fortalt i interviews, at man ikke vil kunne afvise bogudgivelsen som en medvirkende faktor til hans død.

Selv om familiens forhold til ham ifølge hende selv var afrundet og afklaret, MÅ det give stof til eftertanke. Måske en ny bog . . .

Denne bog går ombord i familieforholdene bagud og nutidigt hos familien Kosovic. Forfatteren har villet finde ud af, hvad der lå til grund for faderens afsindige vrede, som hele familien lå under for, og hvad hun stillede op med den.


Umiddelbart er det for læseren elementært. Alene bedsteforældrenes liv i det tidligere Jugoslavien med de spændinger, mord og krigshandlinger, der herskede her, siger jo alt, idet vrede og frustrationer er psykologisk nedarvet. Herudover kommer farmand til Danmark og har et væld af idéer og opfindelser inde i hovedet, som stort set mislykkes allesammen. Hvem ville ikke blive gnaven og frustreret over det. . . . 

Her stopper vi så naturligvis ikke.

På et fint litterært niveau delagtiggør forfatteren os i sine tanker om, at hendes fars vrede har været underligt forbudt, idet han har nydt den og derved tilfredsstillet sig selv, så at sige, for at få det godt og kunne slappe af.  Således har han brugt sine børn som redskaber for egen vindings skyld.

Den er i sig selv heller ikke ny, idet det jo meget sjældent er for børnenes skyld, at nogen får børn. Ydermere bliver børn ofte brugt i forskellige sammenhænge for at tilfredsstille fars og mors ambitioner. Og dermed bliver de jo i sig selv redskaber for deres forældre.

Her går det godt . . . ; vi har tre skønne, smukke og intelligente børn. . .  .

Det nye, og det, der gør bogen virkelig læseværdig er måden, forældres metoder overfor deres børn bliver serveret på.

DET giver stof til eftertanke.

Og det er efter vor mening bogens stærkeste mission.

At sætte lyskeglen på, hvor afmægtige børn er, når mor og far bevidst eller ubevidst bruger børnene for at give sig selv en eksistensberettigelse. Skidt med børnene, bare far og mor klarer sig.

Man kan undervejs i læsningen ikke lade være med at tænke på, HVOR stor en medskyldighed, forfatterens mor har i dette drama, der som tidligere nævnt er virkelig godt beskrevet.

Lykken findes om lørdagen på Enghøjvej i mørket bag mine lukkede øjenlåg

Lykken findes, når jeg sidder på skødet af min far

Lykken findes, når jeg fortæller mig selv, hvad jeg har oplevet

Det elskovsberusede par arbejdede stadig på hinanden ude i garagen

Dejlige, smukke og helstøbte vendinger. Om det er arkitektur, byplanlægning eller kristendom og påskepynt, så har hun en spændende måde at fortælle på. Som giver vi læsere en stor oplevelse af at være stille og nærværende, mens fortællingen bliver overbragt.

Herudover er forfatteren fantastisk til at spidde og fange miljøer, der omkranser indvandrermiljøer. Albertslund, Hyldespjældet, Sadelstræde, Apotekervænget, Astershaven, Toppene, Galgebakken, lysbrune former for en ikke-farve.  Oplevelser vi på en eller anden måde har haft hvis vi har bevæget os på de kanter. 

 

En glimrende bog der fokuserer på traumer og frustrationer i familier, og som  aldrig bliver traumatisk at læse, men er fint afbalanceret og henvender sig direkte til læseren.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogen er fyldt med meget fine, metaforiske og livskloge betragtninger. Krydret med litterære finesser:

...man aner konturerne af den tanke, at det er ens egen skyld. At man har begået en fejl ved at tro, at livet, som man har kendt det, kunne fortsætte . . . .