Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

De tavse kvinder PDF Udskriv Email

De tavse kvinderaf Karin Slaughter
Karin Slaughter
De tavse kvinder
608 sider
HarperCollins
 
Drønspændende og godt skrevet. Der er mange sidegevinster ved bogen, som åbner muligheder for at brillerer med ekspertise og ny viden; - som ren diskussionsviden til parmiddagene i krimiklubben. . . .

Vi får f.eks. at vide, at sekgsten procent af alle forbrydelser begået af seriemordere ser man en vis grad af lemlæstelse af ofrene, der finder sted efter dødens indtræden. Ligskænding ses i omkring ti procent af alle sager. Nekrofoli og kannibalisme ses i under fem, mens morderne i tre procent af alle tilfælde placerer lige på en bestemt måde for at forstærke chokværdien.

Oplysningerne kommer sådan en passant og ind imellem de almindelige dialoger. Det er noget af det, der gør den interessant, for det ser ud som om, at Karin Slaughter for alvor har været på reseach undervejs med bogen.

Vi får gang i historien, da Will Trent får nys om, at en forkert mand, Daryl Nesbitt, er uberettiget fængslet for et mord, og at det i virkeligheden handler om en seriemorder, der er på spil. 

Sagen skal ifølge Trent genoptages, men det er ikke helt let på grund af korruption i den afdeling, der havde og har med sagen at gøre.

I stedet bliver Trent nødt til at gå omveje.
Og kan man regne med, at tippet er korrekt.

Spændende spændende.

Man er altid i godt selskab med Karin Slaughter. Denne gang er selskabet sådan på det nærmeste varmt og venskabeligt. Vi bliver  ført ind i en verden, hvor kun få har adgang, men hvor vi omvendt føler, at vi kommer til at kende hver en detalje, hvert et menneskene.

Det er godt forfatterskab. Vi bliver på mange måder næsten fortrolige med hovedpersoner som Will, Sara og Jeffrey. Man skal være lidt stiv i masken for ikke at løbe sur i de forskellige navne på især de brutalt dræbte ofre.

Man skal dog være endnu mere stiv i masken, hvis man ikke nyder i særdeleshed det overraskende og alligevel så ligefremme plot, forfatteren denne gang har fundet på for os.
 
Man skal ikke have sarte nerver for at læse bogen om en morder, der på uhyggelig og bestialsk vis behandler ligene på afskyelig vis. Karin Slaughter er god til at gå os til at omsætte ordene i hendes bøger til billeder oppe i vores hoveder.

Det er også det, der gør en forfatter god.