
Lea Pedersen Lea 60 sider Brændpunkt Vi beskæftiger os normalt ikke med digte. Men her kommer nogle fra en teenager, der har snust og smagt på livet i en sådan grad og med en lang række fine sanser forstår at formidle sine oplevelser videre til os, så vi er nødt til at anmelde hendes nye digtsamling.
Hvis himlen var blå hvad ville vi så ikke gøre hvis vi mødtes igen ville jeg glemme dine hårde ord der strejfede min kind ville mine mærker gå væk
hvis himlen var blå havde jeg så været glad eller ville jeg gemme mig væk fra dig
hvis himlen var blå havde jeg så valgt en anden. Med en i samme sætning blid skønhed og udleverende kraft fortæller Lea gennem sine digte, at vi har muligheder for at ændre os, selv om vi føler os fanget i et bur og mærket af en fortid, der gjorde ondt.
Hun fortæller også, at vi skal videre, selv om fuglene ikke fløjter længere, og klaveret ikke spiller. Der er altid en udvej, et håb, en tanke, et lys, som vi overser, men som bare ER der. overfyldte gader venter du et sted jeg står og kigger ned er det hele verden lad mig opdage en ny du har de åbne ord så hvorfor bider du din tunge verden er anderledes for en som dig lær mig at se Smukt. Bare smukt.
Digtene er knækket over med den fineste skalpet, der gør, at smagen af hvert enkelt ord gør godt.
Der er sjæl og kraft og en enestående enkelhed og naturlighed i hvert enkelt digt, der vidner om et lovende talent. Dine snusfornuftige tanker giver mig ubevidst gåsehud din familie er sindssyg Digte så rammende, tankevækkende og præcise, at man må tage sig til hovedet. Lægge bogen væk for at tage fat i dem igen dagen efter. For at blive bevæget endnu mere.
|