Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

De sidste drømmere PDF Udskriv Email

De sidste drømmere af Anna Ullman

Anna Ullmann
De sidste drømmere
304 sider
GADs Forlag

Et sted skriver forfatteren, at man ikke kan forestille sig festivaller afholdt virtuelt. Tja, hvorfor dog ikke, spørger vi.

Måske ikke det samme men så noget lignende er jo på en vis måde set før med Live Aid helt tilbage i firserne. Et begrænset antal mennesker foran en skærm. Og så ellers gang i den. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?

Det udsagn er da også det eneste, vi er studset over i en yderst indbydende, indholdsrig og lærerig bog om Roskilde Festivalen gennem et halvt århundrede. En coffee table book der på alle parametre er en mastodont, der følger os godt på vej ind i festivalmiljøet, og hvad det og alle festivalers moder har bidraget med gennem årene til dansk kulturliv.

Gennemført og volumniøs til sidste bogstav, ja selv farven på bogen sætter os omgående i kontakt med Orange Scene, og hvad deraf er fulgt gennem alle de år.....

Den flotte bog bliver lanceret som 68-generationens helt store og sidste bidrag til dagens samfund. Det skal ses i forlængelse af, at efterkrigstidens unge mennesker ville sætte kroppen fri og give fællesskabet plads i et utopisk frirum.  Kroppen, psyken, sjælen og det holistiske menneske trængte til at bevæge sig og fandt en vej ud af trængslen og konformiteten gennem musikken og fællesskabet, inspireret af datidens store musikfestivaler i USA.

Bogen er spækket med billeder. Ønsker man en hurtigere og mere fotografisk version af, hvordan Roskilde Festivalen opstod og med baggrund i hvad, eksempelvis de store Vietnamdemonstrationer, så er der guf at hente i billeder eksempelvis foran den amerikanske ambassade, hvor vi oplever konfrontationer såvel civilt som myndighedsmæssigt.

Det kreative frirum, spændingerne, oplysningen der trængte til at blive forløst, fandt sin vej gennem nærhed og engagement folk imellem og cementerede behovet for det grundlæggende anderledes end koncert- og popkulturen i storbyerne, hvor man nærmest formelt hængte sin overfrakke og spontaniteten i garderoben.

Kroppens membraner fik på en helt ny måde lov at leve i det fri. Hvilket har givet Roskilde Festivalen gode kår gennem et halvt århundrede. Og givet tilbage til folket i den grad, så Europas største festival er blevet - et hit, for nu at bruge et lidt for dagligdags ord.

Man kan så til  gengæld ikke mene om Anna Ullmans sprog, at det er for dagligdags. Det er nærmest skønt. På et temmelig højt men alligevel ikke et for akademisk niveau. Vi kan alle være med, når hun analyserer musikken, og hvad den skabte, og hun når ufatteligt langt, dybt og bredt omkring, absolut ingen nævnt og ingen glemt. Men her vrimler med navne og billeder fra et langt musikliv, såvel musikere, skribenter, plakater fra dengang og alt imellem kaosstyring og købmandskab og små bølgeskvulp fra andre festivalers forsøg. Og så til de nyere års versioner af festivalen, der ikke vil fornægte, at der stadig, som forfatteren skriver, vil være et udgangspunkt, som tager fat i rødderne og den aktivistiske anskuelse for 1971.

Selv Trump får et par ord med på vejen sammen med klimakrisebevidstheden, idet hun henviser til et citat af  Signe Lopdrup, Roskilde Festivals administrerende direktør:

Der er tidspunkter, hvor verden kalder mere på, at vi påtager os et ansvar og kæmper for et særligt værdimæssigt udgangspunkt. Sådan en tid er vi i nu. I den forstand at vi påtager os en rolle i at forsøge at påvirke verden -, ja så er vi politiske. 

Uanset temperament og politisk holdning, så vil bogen kunne læses og nydes som indsigt og lærdom i, hvad der har skabt et af de ikoniske elementer i dansk kulturhistorie.

Et imponerende værk.