Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Historiens 100 bedste fodboldspillere PDF Udskriv Email

Historiens 100 bedste fodboldspillere af Torben Aakjær

Torben Aakjær
Historiens 100 bedste fodboldspillere
372 sider
Muusmann

Peter Schmeichel er kommet med på alletiders verdenshold sammen med Cruyff, Pelé og Ronaldo.
Det manglede da også bare . . . 

Allan Simonsen er lige akkurat kommet med som nr. 98, og det berettes, at han havde svært ved at klare sig i det første år i Bundesligaen på grund af sin klejne krop. Det skulle han dog siden komme efter. Og at han som den eneste dansker modtog Ballon d´or-trofæet. Dog bad han selv om at blive løst fra kontrakten, da Maradona ankom.

Om Michael Laudrup, der er nr. 45 i rækken af verdens bedste, at han måske havde modtaget Ballon d´or, såfremt han havde været med til at vinde EM i 92. Javist, det kan da godt være, det kan også være, han ikke havde. Sådan en gisning er spild af plads i en eller ok beskrivelse af Michjael Laudrup, som forfatteren dog mener havde en svaghed: Nemlig at han ikke scorede mål nok.

Man kan sige meget om forfatterens sjove og nogle gange lidt ligegyldige kommentarer. Man kan så ikke tage fra bogen, at den i modsætning til mange andre fodboldbøger indeholder fine, kortfattede beskrivelser af hver enkelt fodboldspiller, som Torben Aakjær altså mener er blandt verdens bedste. Og det er rart at kunne nikke genkendende til alle navnene, som man så selv kan spinde mange, flere ender over.

Fodboldentusiaster har alle på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab sandsynligvis til alle navnene. Og forfatteren skal have ros for, at han fatter sig i korthed, at sejre og klubber er nævnt side op og side ned sammen med billeder og de karakteregenskaber, som han nu mener, f.eks. en god målmand skal være gjort af.

Torben Aakjær kommer så igen ind på, hvad han mener, han personligt foretrækker, nemlig store målmænd, idet fysisk mindre målmænd altid vil få det svært i visse ligaer. Måske en lidt overflødig kommentar, og så alligevel. Måske er det rigtigt nok.....

Den slags udsagn kan sagtens skabe debat i fodboldklubberne og ikke mindst over en kop øl bagefter.

En fin bog med mange gode oplysninger og navne fra fodboldhistoriens vingesus, der får os til at mindes . . . .