Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Vi tog op med mor PDF Udskriv Email

Vi tog op med mor af Karin Smirnoff

Karin Smirnoff
Vi tog op med mor
384 sider
C & K


Nu kan det vist snart ikke blive mere spændende. Jana og Bror arver deres mors barndomshjem tæt ved den finske grænse. Hurtigt, meget hurtigt, opdager de den ultratrykkogende småborgerlighed og snævertsynethed, som den lille by Kukkojärvi, moderens fødeby hvori hun bliver begravet, lever under i ly af strenge religiøse regler.
Enten er man med eller imod.
Sådan er reglerne i byen.
Så opstår splittelsen.
Hvor Bror tiltrækkes af den tæt, sammentømrede menighed, mens Jana derimod af al magt forsøger at gøre modstand.

Alle i byen er typisk for sådanne religiøse samfund fætre og kusiner, og mens Bror oplever stor tiltrækning, får Jana et komliceret forhold til sin fætter Jussi.

Plottet her er naturligvis ligetil: Under den fine, religiøse facade, hersker der dobbeltmoral, vold og undertrykkelse, så det står efter. Jana får at vide af en fulderik, der jo som bekendt som små børn fortæller sandheden, at hun skal flytte, for som enlig kvinde vil hun få det svært i et samfund, der vil se hende som en trussel.

Jana vil ikke tage hjem uden Bror, hvorfor hun får job på en af byens skoler. Det går naturligvis helt galt.

 

Det er let at identificere sig med virkeligheden og se, at netop den halvfordrukne Bror bliver tiltrukket af et ståsted med umiddelbar åbenhed og imødekommenhed, strenge regler, mens Jana med den kritiske sans i behold og de strategiske hensyn til Bror bliver en af "lejrens" hovedfjender, hvor iøvrigt præsten naturligvis har enorm magt over samfundets beboere.

Frygt, had, voldtægt, fysiske og psykiske overgreb er beskrevet på en måde, så det går langt ind under huden og får læseren til at gyse og ånde lettet op over, at man ikke har været turen igennem eller lever sådan et sted.

Alt er beskrevet så virkelighedsnært og også så rungende og skræmmende, at det bliver et must at læse så hurtigt som muligt. Lige fra Janas første dag på skolen, til beskrivelse af våben i et våbenskab, til de maleriske billeder af den trætte fætter Jussi. Forfatteren formår med ganske få ord at få os til at føle, at vi står lige ved siden af handlingen, ja inde i den, og oplever alting kontant og intenst lige til slutningen af bogen, der har helt sit eget drama.

 Og som må bekræfte os i at Karin Smirnoff er en stærk spændingsforfatter og en dygtig formidler af socialrealistiske dramaer i bygder og samfund. Og at elementer i bogen med lethed vil kunne overføres til en dagligdag, vi har tæt på og kender til. Det er den genkendelighed, der gør bogen imponerende og spændende som bare pokker.