Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Et lykkeligt uheld PDF Udskriv Email
Et lykkeligt uheld af Inge Gunnersen Flindt
Inge Gunnersen Flindt
Et lykkeligt uheld
364 sider
Forfatterskabet
 
En dejlig dansk bog om små, danske hverdagsdramaer. Sidespring, fuldskab, graviditeter på et tidligt stadie i parforholdet, smøring af madpakker, angsten for at blive såret, afvisning af en dejlig mand, juledekorationer og alt det, vi kender fra dagligdagen. Bogen er hamrende godt skrevet. For de nævnte dramaer er kun elementer for at få det egentlige budskab igennem: Change of lifestyle.

Mod slutningen bliver den mere og mere inspirerende, og man får som læser næsten selv lyst til at lave en gamechanger i sit eget liv for at se, hvor det fører hen.

Pernille mister sit job og bliver tvunget til at flytte fra sin lejlighed i Københavns Nordvestkvarter. Af noget så skørt som et rotteangreb på ejendommen.

Så arver hun en gård på Djursland, højt til himlen, muligheder for gode venskaber og kærligheden der kan gro.

Budskabet er ikke til at tage fejl af. Nap de muligheder du har og tag de chancer, der byder sig. Du ender med at lære dig selv at kende på en helt ny måde.

Vi får et par af de geografiske spotpointer fra Djursland ind under huden som Dråby og Ebeltoft, og bare sådan et par områder gør, at bogen virker utroligt levende og autentisk. Forfatteren er god til at fortælle om livet på landet og god og stærk i sin karakteropbygning.

Og at Pernille så bliver lykkeligere det nye sted, end nogensinde før, og ovenikøbet møder en dejlig mand, det gør jo heller ikke noget.

En lykkelig slutning?

Måske. Men i hvert fald inspiration til ens videre liv og noget der for alvor giver stof til eftertanke.