Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

La Familia Grande PDF Udskriv Email
La familia grande af Camille Kouchner
Camille Kouchner
La Familia Grande
200 sider
Grif
 
Der er mange, forskellige motiver til at udgive en bog som denne. Og lige så mange måder, den vil blive modtaget på. Det var da også, skal vi love for, tilfældet, da Camille Kouchner udgav sin bog og fik placeret incest på den offentlige dagsorden, og som fik den franske præsident til tasterne i en Twitter-fordømmelse af incest. Egentlig helt godt gået må man sige. 

Camille Koucner er teenager, da hendes tvillingebror, Victor, bliver udsat for incest af sin stedfar. 

Familien tilhører en magtfuld og indflydelsesrig elite, hvor man ganske vist er præget af ungdomsoprørets frie tankesæt, men hvor der er noget, der forbliver tavst og i familien, hvis man vurderer, at det er det bedste for omdømme og respekt. Faderen, Bernard Kouchner var sågar i en periode minister under Sarkozy og har grundlagt Læger Uden Grænser.

Victor går til Camille og betror sig. Og beder Camille holde mund.

SÅ:

Det skamfulde forhold bliver tiet ihjel i en lang årrække, hvor konfrontationen med moderen over de forfærdelige forhold ender op i hat og briller, da den nu alkohiserede matriark benægter fakta og skyder skylden mere eller mindre på Camille.

Nu her mange år efter OG efter moderens død udkommer så bogen her, der mestendels handler om den skyld og skam, som Camille gennem alle årene har følt.

Bogen er fint skrevet, dramatisk, god beskrivelse af karakterer, et godt og behersket view ud over samfundets overklasse og dens dagligdag og bedrifter, længslen efter en selvmordsramt morfar, skønne naturscenarier og i det hele taget meget godt presset ned i en bog på et par hundrede sider og udover dramaet i, at den har kunnet vække så megen furore med sine indbyggede beskrivelse af en stedfars svinestreger, er det alt andet lige også en fin beskrivelse af en familie.