Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Varieté PDF Udskriv Email
Laurits og Valdemar af Søren Pilmark
Søren Pilmark
Varieté
560 sider
Politikens Forlag

Der er sådan lidt vaudeville, revy, cirkus, artisteri, skuespil, manegeri og alt godt fra den genre i romanen her. Den løfter op, man bliver i godt humør. Også fordi Søren Pilmark i sin debutroman har vovet at lancere en meget anderledes roman. Alene ved at den er på 150 kapitler, så kan man selv regne gennemsnittet af hvert kapitel ud.

Vi bliver bragt tilbage til en tidslomme for altså mere end hundrede år siden, hvor tryllekunstneren Laurits tilbringer dagen og vejen i manegen, mens den sælsomme og nervøse direktør er optaget af at holde styr på både ham og de øvrige artister.

Persongalleriet er bredt, meget bredt endda, og Pilmark fremstiller deres karaktertræk, så mange af dem er genkendelige for os selv. Hvem har ikke en drøm om at være smule musiker, tryllekunstner og optrædende og gøre bruge af den menneskelige adfærd, der kendetegner scenefolk.

Folkekomedie og tragedier følges ofte af. Tragedie er der nok af i bogen, idet Laurits bliver forældre- og familieløs som lille, da hans mor og søskende omkommer i en brand, hans far drukner på et skib mod Amerika efter at have afleveret ham hos en plejefar, en urmager der dør af hjerteproblemer.

Så kommer Laurits på fattiggården, og så kan det næsten ikke blive mere sørgeligt, og vores tanker går til klassikeren Frændeløs, der også måtte gå så grulig meget igennem.

Længere fremme i bogen gentager historien sig et sted i Jylland, som man nu siger, ved at en mor til en anden dreng, Valdemar, dør alt for tidligt, og drengen skal nu være alene med sin sadistiske præstefar.

Og så klipper bogen til byens Hvidbjerg, hvor Laurits i en alder af nogle og tyve optræder i det berømte Apollo-teater. Han opdager sit eget talent gennem sin store succes hos publikum, og han bliver grebet af ambitioner og vil videre, nærmere betegnet de store scener i København.

Laurits og Valdemar mødes, og foran vi læsende publikummer udrulles nu på sådan lidt i folkekomediens rammer spændingsforholdet og konkurrencen mellem Apollo og Phønix-teatret, der er et noget mere frivolt og uartigt sted med can-can-piger. 

Tragedie, psykisk vold, ond mentalitet, konkurrence og død går hånd i hånd med det muntre. Livet er mangefacettet, og intet lys uden mørke.

Det får Søren Pilmark meget fint frem i en roman, der emmer af god balance mellem det forfærdelige, det ofte næsten komiske i det forfærdelige og så det rigtigt morsomme.

Man kan godt mærke, Søren Pilmark har stået på scenen i snart et par menneskealdre. Han har en god historie at fortælle, han fortæller den godt, og han krydrer den med alle de hjælpemidler fra scenen, der får publikum til at begejstres.