Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Peter Sabroe - de fattiges værner og de riges ris PDF Udskriv Email
Peter Sabroe af Erik Voss
Erik Voss
Peter Sabroe
399 sider
Hovedland
 
En detaljeret og lærerig bog om et menneske, der har betydet mere for velfærdssamfundet, end man måske sådan lige var present.
Hvem gik og f.eks. vidste, at ægteskabslovene i begyndelsen af 1900-tallet var udformet således, at en pastor blev straffet, fordi han nægtede at vie en fraskilt mand.
Selv om pastoren senere blev frikendt, blev Sabroe så optaget af ægteskabslovgivningen, at han og en vis Sigvald Olsen fremsatte et forslag om, at forloverinstitutionen skulle ophæves. At militære personer ikke længere skulle spørge deres overordnede om lov til at gifte sig. Og at duoen siden foreslog de det borgerlige ægteskab, og at en hvilken som helst præst skulle kunne velsigne ægtepar.
Herefter beskriver bogen, hvordan Peter Sabroe i den følgende valgkamp gik direkte i kamp mod Alberti, der fik indført prygleloven, og som den rebel, han var, skulle det vise sig, at Sabroes idéer og visioner mod alle odds havde så stor gennemslagskraft, at de blev skelsættende for snigende oprør mod det etablerede borgerskab. Hvor mishandling af drenge forud for tilståelser var normen.

Mange, mange andre skelsættende begivenheder er optegnet i bogen og understreger på fremragende vis, hvordan Sabro med sit varme hjerte og sympati og forsvar mod de fattige og trængende på næsten enhver tænkelig måde gik forud og trampede de fodspor, som mange politikere læner sig opad idag.

En flot bog også fyldt med humor, vid og fokus på, hvad et menneske kan, hvis evnerne og viljen er der.