Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Mand og barn PDF Udskriv Email
Mand og barn af Puk Qvortrup
Puk Quortrup
Mand og barn
256 sider
Politikens Forlag
 
En stilsikker roman med gode genklange fra et hverdagsliv, hvor kærligheden har trange kår i forsøget på at etablere en ny familie.
Der er enkelte gode, geografiske spotpoints og location drops med så store afstande som Ohio og Brabrand.. Mestendels foregår bogen med et kærligt udtryk, der får enhver kærlighedshungrende kvinde eller mand i det virkelige liv til at virke som etablerede far, mor og børn ved siden af bogens hovedpersoner, der er overgearede og desperate efter kærlighed. Og sex hvor der ikke, skal vi love for, bliver lagt fingre imellem.
Slik mellem benene, masser af hede kys, knus, tanker der farer rundt i hovedet midt i det frække osv. osv.

Misforståelser, gode intentioner, alvorstunge forsøg på at få tingene til at fungere, som så bliver krydret med en tidligere partners borsøg på endnu engang at komme på banen.
 
Scenen sættes i flyet og på en charterrejse mod et lækkert hotel, hvor en lille, sammenbragt familie har meget forskellige forventninger til, hvordan ferien skal bruges. På overfladen i hvert fald. Alle ønsker sig dog nærhed og parforhold og lækre dage på solsengen med en god bog i hånden med storsmilende og trivelige børn hele vejen rundt.

Virkeligheden tårner sig imidlertid op og forstyrrer den idyl, som alle troede, de skulle have. Enhver med børn på charterferie ved, hvordan det kan spænde af, og når så ovenikøbet, der er en forelskelse midt i det hele, der også skal plejes, så kan man godt blive desperat, hvis ikke tingene går som planlagt.

Puk Quortrup har skrevet en let tilgængelig roman med bid og et godt blik for hverdagens rutiner, og hvorledes de sammen med jalousi på fortiden og kan stå i vejen for drømmebilleder.

En fin bog, hvor man kan grine af sig selv, og de småting, man nogle gange kommer til at blæse op til dramatiske scener, men også inspiration der kan vise vejen til, hvordan man kan fremme "pyt"-holdningen og få alting til at glide lidt lettere.

Vi er meget glade for at have læst bogen.

Og tydeligt er det også, at forfatteren har haft en fest med at skrive bogen og finde på. F.eks. står der på side 43 upludseligt, en glose vi ikke kender. Spændende leg med sproget.