Det er altid rart at læse, hvad der har sammensat et menneske, som har haft indflydelse på Danmark. Endnu oftere er det af betydning at læse om vedkommendes bagland og herudaf at kunne lede, hvad der på hjemmefronten måtte have præget vedkommende.

En sådan bog er den her om ægtefællen til en af Danmarks længst siddende statsministre, Poul Schlüter.
Den udmærker sig på en lang række parametre. Bl.a. cementerer den klart, hvor optaget af undervisning og ballet, Anne Marie har været, hvor engageret hun har været i sin karriere og dermed, hvor åben hun har kunnet være overfor sin mands engagement i den politikerkarriere, der må have optaget ham til grænseløshed, eftersom han har kunnet sidde som landets statsminister i mere end et årti. 
Bogen er et billede af, hvorledes to mennesker med hver deres karriere holder sammen i årevis, men, erkender hun, den bedste tid med Schlüter var den under coronatiden, hvor mange parforhold har haft enten store udfordringer eller store glæder sammen.
Det er ærlig snak, og sådan er det hele vejen gennem bogen, hvor man får et glimrende indblik i den virkelyst og det engagement, Anne Marie har haft med Det Kongelige Teater som fast ramme gennem mere end 66 år som danser, balletskoleleder, instruktør og koreograf, og hvorledes hun har arbejdet med nogle af de helt store som Flemming Flindt, Harald Lander, John Neumeier ogå00 Rudolf Nurejev, og hvorledes hun har kombineret denne ihærdighed med rollen som statsministerfrue og borddame og samtalepartner hos verdens store politikere og navne.
Det er tydeligt, at det, hun kommer af, og de tanker, hun har gjort sig undervejs i livet, har præget Danmarks dengang meget velartikulerede statsminister, og også den lune, humor og nuancering, Poul Schlüter var kendt for, skinner  igennem - bl.a. med den kendsgerning, at Margaret Thatcher ofte titulerede den danske minister med et Good Morning Poul, selv om hun netop dagen forinden havde tituleret ham med et Good Morning Prime Minister, hvis der var noget de to havde været uenige om.
En dejlig bog.