Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Hele blåbær på tube PDF Udskriv Email
Hele blåbær på tube af Claus Peter Horstmann
Claus Peter Horstmann
Hele blåbær på tube
190 sider
Legimus
 

 
En bog der er lige dele fornøjelig, som eftertænksom og tragisk at læse. Og med et godt stænk af humor. Her er historien om ham, der bliver mobbet og får buksevand i skolen, om hende der klipper sit hår af efter en begravelse, om homoseksuelle Jeppe og Benjamin, der hygger sig, indtil Benjamins kæreste kommer hjem, og så er der Lene, der lider af socialangst og Stine, som er psykisk undertrykt af sin mand.
Kort fortalt, alt godt fra havet, eller sagt på en anden måde: Et bredt udsnit af Danmarks befolkning samlet i en fortælling om Amadeo, der er omgivet af en broget skare venner. De har alle udfordringer og deres at slås med.

Forfatteren formår at række ud over sin egen tekst og ind i læseren, hvor vi begynder at tænke over, hvor rummelige, vi som mennesker er, og hvor rummelige, vi bliver nødt til at være, hvis vi skal have det nære og det fjerne til at fungere.
 
Der er sproglige finurligheder undervejs, og der er 41 små kapitler, som ikke fylder mere end 3-5 sider hver. Det er ganske fint, at vi kommer rundt i samfundets forskellige kroge på en bog under 200 sider, og spørgsmålet er så, hvad vi selv har at slås med, som vi ofte forlanger, at andre skal være rummelige overfor. 

Persongalleriet er også på plads. Fint arbejde.