Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Natten er fuld af røg PDF Udskriv Email
Natten er fuld af røg af Jens Ottosen
Jens Ottesen
Natten er fuld af røg
368 sider
Alhambra
 
En bog der er knusende godt skrevet, og som får læseren med på mange rejser - bl.a. igennem kvalerne i et parforhold, hvor den ene kommer med skjulte og subtile beskyldninger mod den anden.
Du er en pleaser.
Ja ja.
Jamen det er du sgu. Du går aldrig nogen steder, uden at du har været rundt til alle for at sikre dig, at de er ok.
Nej det kan du have ret i.
Har du nogensinde overvejet....
Osv osv.

Et eksempel på, hvordan sproget bare flyder, hvordan dialogerne er nærværende, og hvordan spændingen bygges op mellem folk. 
Den fortæller også, hvordan en tilsyneladende velfungerende og vellidt mand mand fra et pænt kvarter gemmer sig et misbrugsuhyre, der har fulgt ham siden teenageårene. Og her er vi ved nogle af de sår og hemmeligheder, der får folk til at overleve i livet, som de gør. F.eks. at blive pleaser eller have andre adfærdsmønstre, der kan irritere folk til vanvid og få dem til at hamre løs på ens psykologiske forsvar.
 
Når vi så tillægger bog en lang række geografiske location drops som Strandboulevarden, Århusgade, Kokkedal, Forfatterskolen, Hald Hovedgård, Roskilde Festival, Thorvaldsens Museum, Bodenhoffs Plads, Christianshavns Torv og mange andre steder, så gør det godt, fordi bogen bliver meget nærværende. Samtidig med at den på finurlig vis blander sig i debatten om, hvorvidt hash skal være fri eller ej.

Vi skændtes og boede i hver vores ende af lejligheden og blev forsonet hver dag.

Wosw. Scener fra et parforhold. Ja, mon ikke. 
 

Bogen er kløgtigt, virkelighedsnært, morsomt og bare godt skrevet. Men tag ikke fejl af at Jens Ottosen også har mange budskaber, han vil af med. Det gør han ikke bare mellem linjerne, men også gennem indlysende udsagn som denne:

Al den uro og rastløshed, der bor indeni os, bliver efterhånden sublimeret ud igennem dem(computerne, red). Det går fint. Vi ryger bare en joint og hugger hovedet af bossen på level 8.
 
 
eller
 
Som om nogen holder min hjerne i en knyttet næve og trykker til en lille smule hele tiden. Kommer min hjerne til at producere nopk dopamin som hos et normalt menneske. 
 

Gennem mange tilbageblik på forfatterens eget liv og de dumheder OG glæder og det fællesskab og den kærlighed og tryghed han har søgt gennem hashens tåger får læseren noget at tænke over. Ikke mindst omkring hvad der kan virke dulmende og uskyldigt i de unge år eller på et andet tidspunkt i livet, det kan komme med regninger af forskellig art på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter.
 
En dejlig bog.