Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Afghanerne PDF Udskriv Email
Afghanerne af Åsne Seierstad
Åsne Seierstad
Afghanerne
464 sider
Politikens Forlag
 
En superspændende bog hvor vi gennem den norske forfatters helt særlige fortællestil kommer langt ind bag de dramatiske begivenheder og på mange måde får en hudlfletning af hvad, der har karakteriseret det berømmede og berygtede land gennem årtier.
Vi kommer rundt om Talibans uddannelsesskommission og den store kampagne mod statslig uddannelse. Vi er med ved udstedelsen af layeha - etiske retningslinjer for angreb på skoler. Vi er med, da Osama bin Laden og en gruppe håndgangne mænd tager fusen på hele vesten ved at smutte ud af Tore Bora bjergene ad en bagvej.

Vi er også med, da flere tusind Taliban-soldater er på vej mod Kabul fra alle verdenshjørner, og vi er naturligvis med i august 2021, da Jamila fik plads på et fly og flygtede til Norge. Samtidig oplever vi, hvordan kommandanden Bashir erobrer hendes hjemby. Mens den jurastuderende Ariana, som kun havde et semester tilbage på jurastudiet, får besked på at gifte sig med en ukendt mand.
Alle fordommene bliver luftet undervejs i læsningen, og det forfærdelige er, at det hele er REAL LIFE og ikke bare fordomme, og at Taliban ikke på nogen måde skammer sig over undertrykkelsen; det er jo en del af deres politik.
Og politikken bliver blotlagt langt ud over kanten gennem alle de begivenheder og episoder, vi har læst om i pressen, men nu er blevet til en fantastisk bog, der er både medrivende og rørende, og hvor enhver fiber i kroppen bliver anspændt af forargelse over, hvad der foregår på vores jordklode.
 
Den norske journalist interviewer tre afghanere, der på hver deres måde belyser situationen i Afghanistan efter, at amerikanerne trak sig ud. Det er ikke for sarte sjæle, følelsesmæssigt, og der er masser af grund til at tage alting ind for at få den fulde belysning af, hvad der f.eks. får en kommandant til i det hele taget at blive Taliban-kriger.
 
Læser man bogen, får man en ekstra dybde og dimension på, hvorfor det er gået sådan i Afghanistan, som det er.