Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

De voksne gjorde jo ikke noget - Bag om Churchill Klubben PDF Udskriv Email
”De voksne gjorde jo ikke noget” Bag om Churchill-klubben af Uffe Westerberg
Uffe Westerberg
De voksne gjorde jo ikke noget
Bag om Churchill Klubben
254 sider

 
Det er en tilsnigelse, at forfatteren til en af bogens billedtekster skriver, at Winston Churchill i 1940 blev valgt som premierminister. Han blev netop ikke valgt på traditionel vis men overtog "blot" embedet efter Neville Chamberlain, og efter at en anden havde afslået embedet. Man kan med lodder og trisser hævde, at en lille 4-mands gruppe så valgte Winston, men det virker ikke korrekt at skrive det på den måde.
Når det er sagt, så er det her en spændende bog til samlere af materiale om modstanden under 2. Verdenskrig. 
Churchill-Klubben var en af Danmarks første modstandsgrupper under den tyske besættelse. En god halv snes drenge og unge mænd blev hyldet som helte både under og efter krigen og tjente som forbillede for mange andre danskere, der ønskede tyskerne langt væk.

Vi får en levende beskrivelse af kampviljen og modet hos de unge mennesker, der involverede sig i både dramatiske aktioner, flugter fra fængslet OG de traumatiske stunder I fængslet.

Hvad med at høre at andre medfanger fik knippeltæsk, at de afluser hinanden og lister sig ind på en militær flyveplads, mens krigen raser.

Vi får serveret rigtigt mange, dramatiske episoder, som fremkalder levende billeder på nethinden, og det er det, bogen har sin store styrke i. Sammen med en mængde spændende billeder og illustrationer fra tiden, hvor man kan sige, at her var der nogle unge mennesker, der gik forrest.