Som boganmelder bliver man altid mistænksom, når bogens inderflap er fyldt med rosende ord om forfatterens tidligere bog. Tilsvarende mistænksom bliver man, når et af bogens temaer - flytningen som journalist fra storby til Vestjylland - lægger sig lige lovlig tæt op af en af tidens store, filmatiserede hits. Og når så man ved hurtige nedslag i bogen ser, at forfatteren øser lidt rigeligt af sin erfaring som psykoterapeut  som i den seneste bog - og sine egne holdninger om erhvervsliv og biodiversiet, så kigger man på handling og ord på en lidt anden måde.
Isoleret set er der i og for sig ikke noget galt med handlingen. To veninder der er ved at glide fra hinanden, og så kommer det et dødsfald ind midt i det hele, og tingene får en vis drejning. Vi følgerKatrines gøren og laden omkring redaktionen, og specielt den sidste halvdel af bogen er ganske dramatisk og fremadstormende.
Og forfatteren benytter sig da også af tricket med genkendelighed, hvor der er Lanzarote, Billund Lufthavn Malaga, Bovbjerg Fyr, Facebook og Insta på programmet.
Man kan diskutere længden af bogen. Vi har notorisk her i landet intet mod tykke bøger, der fænger, og hvor sproget bare flyder.
Men men men

- Han lavede en besynderlig grimmasse.....(Hvad er en besynderlig grimmasse, kunne vi få et rammende adjektiv)
- Hun følte sig tung som en metalkugle, der skal finde vej gennem et labyrintspil og hvert øjeblik risikerer at ryge et hul på et bræt, der vipper ubønhørligt fra alle sider. (øhhh)
Det klæder dig i øvrigt ikke at tabe hovedet. Du er langt kønnere, når det sidder på. (Romanens eneste gang hvor vi trækker lidt på smilebåndet).

Med andre ord. Et laaaang lang vej, før der i 2. halvdel af romanen for alvor sker noget, og hvor sprogblomster undervejs sammen med totalt klodsede sætnings-konstruktioner irriterer så meget, at det kommer til at stå i vejen for det, der egentlig kunne have været et ganske vigtigt indlæg i flere, forskellige temaer som provins kontra storby, sammenspisthed, angst for at skrive noget forkert som journalist og modet til at gøre det, dødsfald i familien, venskaber og parforhold.
Karin Slot Christiansen har vitterligt talent for at skrive, der er mange gode toner og takter i bogen. Der skal bare luges voldsomt ud i noget af det ovenfor nævnte.