Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Lysets våben PDF Udskriv Email
Lysets våben af Ken Follett
Ken Follett
Lysets våben
720 sider
Cicero
 
Her kommer det femte bind af Kingsbridge-serien. Imponerende på en eller anden måde når man tænker på, at den første blev skrevet for tredive år siden. Den franske revolution, Napoleons storhed og fald, den industrielle revolution i England, og de klassekampe der opslugte landet i kløvandet på det. På trods af den komplicerede, historiske baggrund, bogens længde OG det betydelige antal karakterer sejljer bogen glat gennem det hele.
Fortællingen strækker sig netop over en meneskealder, 30 år.

Åbningsscenen er en afgørende, arbejdsrelateret ulykke, der for altid ændrer livet for en enke og hendes 6-årige søn. Deres fortælling blandt andre mindeværdige karakterer blander sig med reelle, historiske karakterer, - og skaber dermed en bog, vi helst ikke ser slutte.

Det gør den så heller ikke, kan man fristes til at sige, for den er så stor og fyldig, at handling og persongalleri sætter sig i en i den grad, at man uvilkårligt bærer det med sig og digter videre, når man har læst bogen - første gang. For den fortjener bestemt at blive læst igen og igen, måske med et par måneders mellemrum.
I modsætning til andre bøger om bemeldte æra, fokuserer bogen ikke på store baller og fancy relationer mellem lorder og jarler men handler om hverdagen blandt fattige møllehænder, industriens arbejdere, soldater og lokale politikere.
Follet har indsat diverse Kingsbridge-karakterer på scenen, vi er vidne til et af historiens store blodbad, altimens vi også får en masse detaljeret viden om datidens forhandlinger mellem arbejdsgivere og -tagere, der i begyndelsen var præget af konstant hårdhændethed.
Et af de mest forfærdelige traumer var den berygtede pressebande, hvor mænd blev angrebet, kidnappet og tvangsirnulleret i hæren eller flåden.
Ja, grumt dengang, som det efterlod familier i store vanskeligheder, når forsørgeren forsvandt.
Man kan indvendte, at her har historien næppe ændret sig meget. Et land i krig idag, vil vel også tvangsindrullere sine reserver, måske så blot pakket lidt mere humant ind.
Men never mind. De små menneskers vilkår for enorm plads i bogen her. Sundt nok for at finde ud af, hvad vi allesammen kommer af for ikke så forfærdeligt mange år siden, hvor det var forbundet med store straffe at sætte sig op imod overmagten.