Ajay er fra en fattig familie fra Uttar Pradesh-familien i Indien og ender i New Delhi, hvor han kommer ind og tjener hos en berygtede gangster-familie. Han bliver en skattet oppasser fra playboyen Sunny, som gennem lang tid har forsøgt at komme ud af sit gangster-ophav. Det har dog grumme konsekvenser, hvis man forsøger det. Så sker der hverken værre eller bedre end, at journalisten Neda stormforelsker sig i Sunny. Hun kommer fra en meget intellektuel og velstillet familie, som udmærket er klar over, hvad der foregår i Indiens mørke gader og store rigmands-villaer. Men den er en del af systemet og synes, de bliver nødt til at tie.
Men ikke Neda. Hun er idealist/sensationshungrende på jagt efter den gode historie. Og der er sandt for dyden også gode historier i Wadia-familien.
Hvor Ajay kører galt i den Mercedes, han af familien er sat til at køre. Og kommer til at slå fem, uskyldige hjemløse ihjel.
Og så kommer moralen.
Det er de fattige, der får skylden for alting i Indien, der stadig på mange måder er opdelt i kaster, mens toppen går fri.
Det er naturligvis på sin vis nedtrykkende at læse om, hvorledes forholdene i Indien fortsat er - og sandsynligvis altid vil være det.
Samtidig er bogen et fremragende portræt af et af verdens største lande, hvor det er de mange sanser derude, som i nuet ofte får os til at glemme, hvad fattigdom og trange kår gør ved folk, og hvad det kan medføre af nedrighed og ondskab.