Visitors hit counter, stats, email report, location on a map, SEO for Joomla, Wordpress, Drupal, Magento and Prestashop

Alle anmeldelser - klik herunder

Søg bog eller forfatter

Vand under kølen PDF Udskriv Email
Vand under kølen af Torben Ravn
Torben Ravn
Vand under kølen
350 sider
Skriveforlaget
 
Ih hvor det kribler i eventyrblodet efter at have læst den her bog. Om en rigtig sømand, der endte som skibsingeniør og skibsreder.
Vi følger ham bogstaveligt talt rundt på de syv verdenshave, og vi har en oplevelse af at sidde lige ved siden af ham, mens han fortæller om togterne fra Grønland til Argentina, fra Casablanca til Sydney, fra Santorini til Mellemamerika.
Udover at berige os med en stor fortællerglade er bogen også spækket med tekniske detaljer om mange af de mere end 200 skibe, Torben har været med på.
Om dengang den hidsige kaptajn Ahlgren smed en stol overbord, fordi styrmanden sad ned på en vagt, om udfordringerne med udenlandske rederier, om forfatterens tid som shippingmand og skibsreder, om økonomisk nedtur, om de australske myndigheder der var på jagt efter narkomaner blandt besætningen, om den ovenfor nævnte  egenrådige kaptajn Knud Ahlgren, der ironisk nok selv havde røde sokker på til sin uniform, og i det hele taget mange sjove historier om, hvad der kunne tillades ombord på skibene for en menneskealder siden.
Bogen er holdt i et sagligt og flot sprog uden trættelige sømandsvitser og slang, og er man interesseret i at befare de syv verdenshave og interesseret i skibsbyggeri som sådan, så vil vi kalde bogen et must med alle de illustrationer og billeder.