En bog der beskæftiger sig meget med det indre undervejs i løbet og så sandelig også i det ydre, idet vi kommer verden rundt; Brasilien, Atlanten, Dubai, Madrid, Fortaleza, Nepal, Nambia, Antarktis; en masse af de eksotiske steder, vi drømmer om at besøge som turister; nu kommer vi derud med en af de hurtigste kvinder i verden, der har nået toppen af Kilimanjaro som DEN hurtigste kvinde og vundet hårde etapeløb i Amazones jungle.
Når man lukker den sidste side, ihukommer man det gamle ordsprog: Hvor der er en vilje, er der en vej.
Bogen er skrevet med det glimt i øjet, som kun et menneske med stort overskud kan levere på trods af overjordiske anstrengelser og udfordringer, der ser ud som umulige at forcere.
Men det gør Kristina, alle forhindringer bliver forceret, også kampen med hendes eget indre.
Det sige, at der ikke er et problem, der er stort nok til, at man ikke kan gå fra det.
I det her tilfælde har udfordringerne i forfatterens liv tilsyneladende været så store, at løb har været nødvendigt for at finde balancen.
Inspirerende og lærerigt for vi andre.
Omgivelserne er overvældende.
Luftfugtigheden overmander mig nræmest.
Min tå dunker, min mave driller.
Mine fødder er våde. Uafbrudt.
Jeg er mentalt presset.

 

Masser af udfordringer der med omvendt fortegn har presset løberen til det yderste, og med en håndfuld problemer i bagagen, bruger hun det som springbræt for at komme videre. DET er god lærdom.

Bogen flik-flakker mellem nutid og fortid og f.eks. tilbage til forfatterens barndom, hvor Kristina normalt passede sig selv, men en dag blev hun kaldt ind i stuen og fik chokket: Hendes far var blevet dræbt i en trafikulykke.
Hvad det har afstedkommet af kaos inde i den lille pige, kan man tænke sig til, mens man også kan tænke sig til, hvad netop det måtte have betydet for hendes måde at bruge sin krop på.
En fantastisk bog om menneskelig styre, viljefasthed og mentalt overskud på trods af.....