Milton Winckler
Er det sådan, det er
102 sider
BoD 

Der er mange gode takter i bogen her. Sprogligt godt sammensat og mange gode idéer og plots, der med samfundssatiren og humoren som afsæt giver os noget at tænke over.  

Grinern er det, når HAN i et parforhold gang på gang bliver træt af, at HUN hele tiden vil have nyt inventar, nye møbler, nyt badeværelse - for så til sidst at brænde hele huset ned, som den ultimative hævn eller som en ny begyndelse...
SÅ kan hun lære det.
Sigende er det også, at lille Ina næsten fra spæd bliver placeret med en Ipad og en mob i hånden, så hun kan hygge sig lige så meget som forældrene, der gør det samme.....
Og så er der historien om den succesrige iværksætter, der næsten tvinger forældrene til at låne sig penge til sin virksomhed, der ender i konkurs, hvorefter sønnen bestemt ikke har mulighed for at betale forældrene pensionspengene tilbage.
OG - alt er en cyklus, må en ældre mand konstatere, da hans sidste arbejdsdag er oprandt, og han mindes sikkert den dag for 35 år siden, da en ældre herre havde SIN sidste arbejdsdag men virkede ensom og forladt. 
Hvad digtene laver i bogen, det kan vi kun gætte på. Vi synes, de virker forvirrende og burde have været udeladt til fordel for det, forfatteren er virkelig god til: At tale en handling igang, for det meste i beskrivende, og så godt og meget at man hurtigt forstår pointen og relaterer til sit eget liv eller til nogen, man kender.

Milton Winckler skriver godt, han har noget på hjerte, så det er bare med at få nogle nye historier sat i søen.